Lüneburg

Tag toget til Lüneburg – billige billetter med Orange Europa

I nærheden af Hamborg finder du Lüneburg, der tilbage i middelalderen var en stor handelsby, hvor der vigtigst af alt blev udvundet salt fra miner. Derfor bliver byen af mange også kaldt Saltminebyen. Netop udvindingen af salt gjorde byen til en af de mægtigste i området, og det var først flere århundreder senere, at denne betydning begyndte at aftage. Først i 1980 blev saltminen lukket, og i dag er Lüneburg indehaver af både trævare- og maskinindustri, forskellige bryggerier, et operahus, teatre og mange andre spændende ting. Her bor i underkanten af 80.000 indbyggere inklusive en masse unge mennesker, der har deres daglige gang på Leuphana Universitetet i byen.

I nærheden af Hamborg finder du Lüneburg, der tilbage i middelalderen var en stor handelsby, hvor der vigtigst af alt blev udvundet salt fra miner. Derfor bliver byen af mange også kaldt Saltminebyen. Netop udvindingen af salt gjorde byen til en af de mægtigste i området, og det var først flere århundreder senere, at denne betydning begyndte at aftage. Først i 1980 blev saltminen lukket, og i dag er Lüneburg indehaver af både trævare- og maskinindustri, forskellige bryggerier, et operahus, teatre og mange andre spændende ting. Her bor i underkanten af 80.000 indbyggere inklusive en masse unge mennesker, der har deres daglige gang på Leuphana Universitetet i byen.

Med tog til Lüneburg

Har Lüneburg fanget din interesse, og er du blevet nysgerrig efter at opleve byen, så gælder det bare om at komme i gang med planlægningen. Byen er placeret syd for Hamborg, og det betyder en transporttid fra den danske grænse på omkring 2,5-3 timer. Til gengæld er der kun en kort køretur ind til storbyen Hamborg, eller måske du kan besøge byen på vej frem eller tilbage? Hvordan du end har tænkt dig at sammensætte din rejse, så kan du nemt og bekvemt køre med tog til Lüneburg.

Du kan tage toget direkte fra de danske stationer og rejse med DSB hele vejen. Det er en perfekt løsning til dig, der ikke kan lide at flyve, men samtidig heller ikke rigtig har lyst til en lang køretur i bilen. I toget læner du dig blot tilbage med en god bog, et spil kort med familien, en lækker madpakke og en kop kaffe. Og når du får lyst, så kan du endda også lukke øjnene og tage en lur, helt uden at bekymre dig om noget. Det er den bedste og mest miljøvenlige måde at rejse på – i hvert fald, hvis du spørger os, og derfor håber vi naturligvis, du vil booke en togrejse her hos os.

Køb dine togbilletter i dag

Med DSB er det nemt at opleve store dele af Europa. Ud over Tyskland kan du nemlig også tage toget til både Frankrig, Italien, Sverige, Tjekkiet og flere andre lande, og kunne du tænke dig at tage turen ned igennem dem alle, så kan du overveje vores interrail-tilbud. Her får du nemlig frihed til at rejse med tog så meget som du har lyst, og du bestemmer helt selv, hvor længe du er de forskellige steder, samt hvornår du rejser videre. Du kan bestille din rejse online, men du kan også vælge at ringe til vores Kundecenter Udland, hvor vi sidder klar til at sammensætte turen for dig. Indimellem tilbyder vi billige Orangebilletter på vores udlandsbilletter, men det gælder om at være hurtig, da der kun findes et begrænset udvalg af denne type billetter.

Bestil dine billetter

Det kan du opleve i Lüneburg

I Lüneburg er der oplevelser for enhver. Her er et besøg på Saltmuseet selvfølgelig nødvendig for at få et indblik i, hvordan byen fungerede i sin tid. Book en rundvisning og dyk ned i hele historien omkring saltproduktionen, der har haft kæmpestor betydning for byens erhvervsliv og er årsagen til, at byen i dag fortsat er velfungerende og ikke mindst populær blandt både unge og ældre. Er du vild med museer, så kan du også kigge forbi både Museum Lüneburg og East Prussian State Museum, hvor du kan nyde udstillinger og blive meget klogere på tysk historie, og ikke mindst Lüneburg.

Er du til prominente bygninger og vartegn, så har byen også her nogle unikke ting at byde på. Du kan fx tage et kig forbi byens kloster, der har eksisteret siden år 1150, hvor det blev bygget til at være et kvindekloster. Klosteret har igennem årene været udsat for lidt af hvert i form af både en voldsom ildebrand, der resulterede i en omfattende genopbyggelse, samt ødelæggende skader efter nedrivning af en jernbanebro. Dog står klosteret stadig i dag og er blevet et af byens vartegn, hvor mange turister hvert år kigger forbi.

Ud over museer og smukke bygninger kan du også besøge Lüneburgs multiteater, hvor du kan købe billet til alt lige fra opera og musicals til balletter og andre teaterforestillinger. Lüneburg er en by, der har masser at byde på. Har du kun et par dage i byen, så er noget så simpelt som en gåtur rundt i byen en sikker måde at se mange fantastiske ting, natur og bygninger på. Ikke mindst ned til Ilmenau kan du nyde byen fra dens skønneste og mest stemningsfulde side.

Når du trænger til en pause fra sightseeing, så slå dig ned i Kurpark og nyd duften af blomster og nyslået græs. Parken er absolut et besøg værd, ikke mindst pga. den særlige saltvandskilde, der løber der. Uanset hvad du er mest til, når det kommer til seværdigheder, så er Lüneburg en utrolig hyggelig by med en dejlig og afslappet stemning.

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk: Print Selv billetter, der indeholder rejser med Øresundstog, Slovakiet og Ungarn kan ikke refunderes.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Der er i øjeblikket ikke muligt at tage cykel med på de internationale tog mellem København og Hamborg.


    Du kan i stedet benytte et af vores tog på strækningen Fredericia-Flensborg og tage regionaltoget videre til Hamborg. Det er kun muligt at tage cyklen med til Flensborg, hvis man har en reservering.


    Vi anbefaler, du tager kontakt til DSB Kundecenter Udland på tlf 70 13 14 18, hvis du ønsker at rejse med din cykel til udlandet.

  • Du må som udgangspunkt tage en hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen.

    For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

    Det er ikke tilladt at medbringe dyr på 1. klasse, undtagen servicehunde og førerhunde.

    I udlandet skal din hund bære mundkurv på rejsen. Undtaget herfor er servicehunde og førerhunde.

    Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

    Førerhunde og servicehunde

    Du kan tage din førerhund/servicehund gratis med i alle tog, det gælder dog ikke Stillezone på Standard/DSB 1´og Børneguide. Hvis du vil reservere plads i InterCity og InterCityLyn, kan du købe en Pladsbillet til både dig og din førerhund. I vil få pladser over for eller lige ved siden af hinanden. Førerhunde eller servicehund skal ikke tjekkes ind, når du rejser på rejsekort.

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    * Du kan købe Print Selv-billetter til rejser til/fra Schweiz. For rejser i Schweiz kan du købe til postforsendelse.
    **Print Selv til Sverige kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet.

  • Ja, DSB tilbyder service på dansk strækning når du rejser til/fra Hamborg på 1. klasse. Der er almindeligvis også mere ro på 1. klasse.

    I Danmark til/fra Padborg får du en færdigpakket pose med 30 cl kildevand, et stykke knækbrød, en chokolade/snack samt en vådserviet.

    DSB Kaffe Ekspressen tilbyder desuden fri kaffe eller te mod fremvisning af din DSB 1’ billet.

    Hvis du har købt en billet til 1. klasse direkte hos DSB, kan du på rejsedagen hente kaffe, te og vand i DSB 7-Eleven og få adgang til DSB 1’ Lounges på København H, Odense og Aarhus H.

    Derudover har du adgang til DB 1. klasse Lounges i Tyskland (gælder ikke for DSB Orange Europa billetter og Interrail pas).

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.

  • Vi anbefaler, at du altid bestiller en pladsreservation til din rejse, så du er sikker på altid at have en siddeplads.

    Derudover er der periode med krav om pladsbillet. Det gælder blandt andet i perioden fra den 1. juni til og med 1. september, når du rejser med et direkte tog til Tyskland.