Medbring din bagage, cykel eller barnevogn i toget
Medbring din bagage, cykel eller barnevogn i toget
Personalets anvisninger skal til enhver tid følges.
Der kan gælde andre regler end nedenstående hvis du rejser med andre selskaber end DSB - Du kan læse mere om reglerne i de Fælles Landsdækkende Rejseregler under afsnit 4.
Bagage i toget
Du kan altid tage din bagage med i alle tog (de maksimale mål er 100*60*30 cm).
Bagagen skal være placeret over, under eller mellem sæderne, så den ikke optager plads for dine medpassagerer.
Effekter der ikke overholder målene, kan medtages hvis personalet vurderer, at de ikke generer driften og de øvrige passagerer. Personalet kan give nærmere anvisninger om placering af den medbragte bagage.
Cykel og løbehjul
- I regionaltoget, kan du medbringe din cykel gratis, på hverdage mellem 9-15 og 18-06 samt hele lørdag og søndag.
- Har du din cykel på i toget på andre tidspunkter, skal du stadig have en cykelpladsbillet.
- På rejser i Intercity-tog skal du have en cykelpladsbillet til 20 kr. hvis din cykel eller løbehjul er større end almindelig bagage som beskrevet ovenfor.
- På rejser i S-tog er det altid gratis at medbringe sin cykel.
Cykelpladsbillettten kan købes i appen, i billetautomaterne på stationen, eller i det betjente salg.
Pga. begrænset plads og af sikkerhedshensyn er følgende ikke tilladt at medbringe ladcykler, segways påhængsvogne, fatbikes, longjohns, tandemcykler og andre store cykler, samt benzindrevne køretøjer.
Der er særlige regler, hvis du skal have hjælpemidler, herunder handicapcykler med i toget.
Barnevogn
Det er altid gratis at tage sin barnevogn med i toget. Rejser med Regionaltog og S-tog kræver ikke særskilt billet til barnevogn. Rejser du derimod med Intercity- og InterCity Lyn-tog, skal du bestille en gratis pladsbillet til barnevognen.
DSB Billetautomat
LUKDer er en DSB Billetautomat på alle vores stationer.
I Billetautomaten kan du købe:
Enkeltbilletter
Voksen
Barn (0-11 år)
Barn (12 - 15 år inkl.)
Hund (købes som barn (12-15 år))
Ung (gælder ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, i Nordjylland, samt strækningerne Esbjerg-Varde-Nørre Nebel og Vemb-Lemvig-Thyborøn banen)
Pensionist 67+-billet
Cykelpladsbillet
Pladsbillet
Billet og Pladsbillet kan købes 2 måneder i forvejen.
Der skal altid indgå en togstation i din rute, for at vi kan udstede en billet.
Billetterne sælges til DSB og GoCollective-stationer samt lokalbaner uden for det takstområde, som stationen ligger i.
Automaten sælger også voksen- og børnebilletter til lokale trafikselskaber ved rejser inden for det pågældende takstområde. Pensionist 67+-billetter til lokale trafikselskaber kan købes i takstområder, hvor denne billettype findes.
Sjælland, Lolland, Falster og Møn (inkl. Hovedstadsområdet)
Ud over de nævnte produkter kan du i Billetautomater som står i Hovedstadsområdet (zone 1-99) også købe Enkelt- og Returbilletter til stationer i Skåne (efter Øresundstakstsystemet). Endelig kan du også forny DOT Pensionistkort (inden for zone 1-99).
Ungdomsbillet findes ikke på Sjælland, Lolland, Falster og Møn:
- Har du et gyldigt Ungdomskort, skal du købe en billet til et barn (12-15 år)
Sønderjylland
De Billetautomater der står i Sønderjylland sælges også enkelt- og returbilletter til Nordtyskland via Tønder. Billetten er gyldig til rejse i GoCollective, RB, SH, NOB og neg's tog.
Nordjylland
Ungdomsbillet findes ikke i Nordjylland.
Afhentning
Billetter, Pladsbilletter, som du har bestilt i DSB Netbutik eller i DSB Kundecenter, kan afhentes med bookingnummeret og betales i automaten.
Betaling
Det findes billetautomater fra forskellige togselskaber på stationerne, alt efter hvilket selskab der kører på strækningen. Derfor kan det variere, hvilke betalingsmidler der kan benyttes. Læs mere billetautomaterne og deres betalingsmidler, på dsb.dk/billetautomater.
For køb i DSBs billetautomater kan betales med alle danske mønter eller med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard, MasterCard, Maestro og VISA Electron.
Automaten tager kort udstedt i udlandet af typen: VISA, Eurocard og MasterCard.
Betaling med mønter og kort kan ikke kombineres i samme køb. På udvalgte stationer kan der betales med sedler.
Spørgsmål & svar
-
En trækvogn kan medtages som bagage, hvis den overholder bagagemålene (100x60x30 cm)
-
Cykelanhænger må medbringes i Re-tog, IC, ICLyn og S-tog, hvis den overholder nedenstående regler
Cykelanhængeren kan medbringes som
- Bagage, hvis den er klappet sammen, hjulene taget af og målene ikke overstiger 100x60x30cm
- Barnevogn, brugt til transport af børn, også selvom den overstiger målene (Der skal reserveres en gratis barnevognsplads)
Det er gratis at medtage barne- og/eller klapvogn, herunder løbevogn
- Vognen skal anvendes til transport af børn
- Må ikke medtages ved transport af dyr, bagage eller andet
- Det er dog tilladt at medtage en tom barnevogn
- Af- og pålæsning af barnevognen skal håndteres selv
- Hjulene skal kunne låses
I IC og ICLyn skal man selv bestille gratis pladsbillet. I øresundstog og Regionaltog kan der ikke bestilles pladsbillet
-
Slå de stationer op, som du gerne vil vide mere om: Adgangsforhold og elevatorer på stationerne
-
Du kan stille din cykel i de særlige områder til cykler, barnevogne og kørestole. Kig efter skiltning på stationen og perronen samt piktogrammet af en cykel/barnevogn på toget, så finder du nemt den rigtige vogn. Når du køber en cykelpladsbillet, fremgår vogn og pladsnr. på cykelpladsbilletten som købes i DSB app.
-
Ja. Skal du ikke have cyklen med i toget, kan du på flere stationer parkere den i et cykelskur med lås. Med DSB Plus kan du tilmelde dit telefonnummer eller dit rejsekort og bruge det som nøgle til cykelskuret. Læs mere om aflåst cykelparkering
-
I DSB InterCity-, InterCityLyn kræves der altid en pladsbillet til din cykel eller barnevogn, men så er du også sikret en plads.
I Regional og S-tog kan du frit tage barnevognen med. I S-tog kan du også frit tage din cykel med. I Regionaltog er det frit at tage cykler med udenfor myldretiden. Det betyder at skal du have cyklen med i Regionaltog, på hverdage mellem klokken 06:00 – 08:59 samt mellem klokken 15:00 – 17:59, skal der købes Cykelpladsbillet.
Er der ikke plads i flexrummet, må du forsøge at placere dig ved et andet flexrum eller vente på næste tog. Bemærk at cykler ikke kan tages med i togbusser.