Hun har været her siden 1911. Hun har fået lidt ekstra på sidebenene, og stukken hænger her og der. Nu er hun renoveret, for man kan vel ikke dadle en ældre dame for stadig at ville tage sig bedst muligt ud

Hovedbanegården har været et knudepunkt i København gennem snart 100 år. Men hvad gemmer den gamle station på af hemmeligheder? DSB i dag greb fat i chefinspektør Per Axel Buur og fik ham til at løfte sløret for nogle af dem.

Efterladte ølflasker

»Vi har fundet mange sjove ting i forbindelse med renoveringen af Hovedbanegården. Da vi startede med at renovere taget i 2005, fandt vi inskriptionerne fra håndværkerne, som havde lagt det i 1911. Inskriptionerne fortalte om, hvem de var, og hvilket håndværk de lavede,« siger Per Axel Buur.

Det er heller ikke kun nutidens håndværkere, som holder af en lille én til højrebenet.
»Vi har fundet rigtig mange gamle ølflasker, som vi har givet til Jernbanemuseet,« fortæller Per Axel Buur.

Men det er ikke kun datiden, som har efterladt sig spor.
»I januar 2007 ringede entreprenøren og fortalte, at de havde fundet en skjult lejlighed ved Reventlowsgade ved spor 12. Jeg skyndte mig derhen og så lejligheden, som var meget fin og ren. Der var blevet trukket strøm, der var to køjesenge lavet af postsække, og der var endda mikrobølgeovn og radio. Det viste sig senere, at det var to unge gutter, som havde lavet lejligheden i 2003 som en happening om at indtage det offentlige rum,« siger Per Axel Buur.

Baltazars badekar

Som en skjult, dekadent oase ligger de kongeliges ventesal i en anonym bygning på Hovedbanegården. Lugten af naftalin og royale arrangementer ligger som en dyne over de 470 kvadratmeter højloftede rum med Louis Seize møbler. Der er bløde, tunge sofaer til damernes store krinolinekjoler og brede stolerygge, som herrerne diskret kan læne sig op ad og aflaste vægten af deres klirrende sabler.
Dronning Margrethe og Prins Henrik har hver deres marmorbelagte badeværelse med vandhaner i messing. Per Axel Buur har dog kun oplevet badeværelserne i brug til helt specielle formål.

»Prins Henriks gravhund, Baltazar, var svært glad for at løbe en runde foran Hovedbanegården og rulle sig i det mest ildelugtende, den nu kunne finde på sin vej. Så den måtte altid have en afvaskning i den royale håndvask, inden den skulle med ud i toget. Så vi kalder håndvasken for Baltazars badekar,« smiler han.

Fabeldyr i loftet

Hvis man har tiden til at slentre rundt på Hovedbanegården en dag, kan det betale sig at løfte blikket fra gulvet og kigge op. Der kan man nemlig få øje på fabeldyr, som sidder oppe på friserne i forhallen.

»Det var noget, som Heinrich Wenck (arkitekten, som tegnede Hovedbanegården, red.) ville have, da han sagde, at fabeldyr altid er på rejse, og det passer jo godt til Hovedbanegården. Desuden mente han, at alt, der var tungt og bærende, skulle støttes af 'kraftkarle', som er afbilledet i form af dyr eller mennesker,« fortæller Per Axel Buur.

Det er ikke kun fabeldyr, som har indtaget Hovedbanegården. Også filmhold har været her, hele 192 film er blevet optaget på Hovedbanegården. Så man kan ikke fortænke den gamle jernbanedame i at slå med taget og få lidt nykker.