Ændringer til køreplanen på Sjælland

Sjælland

1. jun kl. 0:00

Fra lørdag den 1. juni ændrer vi køreplanen på Sjælland, når Banedanmark åbner Ny Bane og den nye Køge Nord Station for Fjern- og Regionaltog 

Tjek Rejseplanen, før du rejser, den er opdateret med ændringerne 

Regionaltog mellem København H og Nykøbing F:

Fra lørdag den 1. juni  kører hurtigtogene mellem København H og Næstved ad Ny Bane via Køge Nord. 
Det betyder, at vi kører færre Regionaltog via Roskilde og Høje Taastrup, men også at du på rejser fra Lolland-Falster og Sydsjælland, nu får en ny og hurtig forbindelse til togene mod Fyn og Jylland, da togene standser i Ringsted.

InterCityLyn: 

Mellem landsdelene kører InterCityLyn fra mandag den 8. juli ad Ny Bane med stop på Køge Nord St. for resten af køreplanen i 2019.
Det betyder, at InterCityLyn ikke længere kører via Høje Taastrup, men også at togene får en mere robust køreplan, da de ikke længere kører ad den travle strækning mellem København og Roskilde.

Du kan læse mere om projekterne Ny Bane og Køge Nord Station her