Kolding - Aarhus

Tag toget fra Kolding til Aarhus

Når du tager toget fra Kolding til Aarhus, er du fremme på 1 time og 17 minutter med InterCityLyn og skift til InterCity-toget. Køber du en Orange-billet, kan du rejse for helt ned til 45 kroner.

  • Rejsetid fra 1 time og 17 minutter
  • Priser fra 45 kroner med Orange
  • Tag op til to børn under 12 år med på din billet
  • Mere end 30 afgange – hver dag
  • Få endnu mere ud af din rejse med DSB 1’

Rejs fra Kolding til Aarhus på bare 1 time og 17 minutter

Når du tager toget, er du hurtigt fremme på Aarhus H. Rejser du med InterCityLyn og skifter til InterCity-toget i Fredericia, er du fremme på bare 1 time og 17 minutter – 1 time og 37 minutter med Regionaltoget.

På alle vores tog har du fri adgang til internettet, samtidig med at der er strømstik ved alle sæder. Det gør det nemt for dig både at arbejde og slappe af i vores bløde sæder.

Når du står på Kolding Station, kan du eventuelt snuppe en dejlig varm kop kaffe eller te fra 7-Eleven, mens du venter på dit tog – eller tage dem med på turen.

Se alle afgange

Priser fra 45 kroner med Orange

Når du rejser med toget til Aarhus fra Kolding, er der mange penge at spare. Du kan nemlig rejse for helt ned til 45 kroner, når du køber en DSB Orange-billet.

Du skal dog være hurtig ude, da Orange-billetterne er meget eftertragtede. Så ved du allerede nu, at du skal rejse på strækningen, er det en god ide at holde øje med netbutikken. Vi sætter typisk billetterne til salg 2 måneder før rejsedatoen.

Vi har ekstra billige billetter til alle afgange. Det betyder, at du kan finde en billig billet, der passer perfekt ind i dit skema.

Find Orange-billetter

Tag op til to børn under 12 år med på din billet

Alle voksne, som rejser på en almindelige billet, kan kvit og frit tage to børn under 12 år gratis med på strækningen. Hvis du skal have et tredje barn under 12 år med, kan du købe en Børnebillet til denne.

For de lidt ældre børn mellem 12-15 år, kan du også købe en Børnebillet. Det er en billet specielt til denne aldersgruppe. Børn, som rejser på denne type billet, kan tage et andet barn under 12 år gratis med.

Det er en god ide at huske pladsbilletterne, selvom I rejser gratis. Så kan I sidde sammen under hele turen.

Mere end 30 afgange – hver dag

Du får enorm fleksibilitet, når du vælger toget på strækningen Kolding – Aarhus. Du har nemlig altid mere end 30 afgange at vælge mellem hver eneste dag.

For at gøre din rejse så nem og simpel som mulig, kan du med en almindelig Standard-billet frit vælge mellem alle afgange den pågældende dag. Så kan du nemt tage en tidligere eller senere afgang.

Det sparer dig for en masse stress og jag. Du kan nemt tilpasse din rejse, så den passer til dine aktuelle behov og planer på selve dagen. Nemmere bliver det ikke.

Få endnu mere ud af din rejse med DSB 1’

Før du stiger på toget, kan du helt gratis tage en kop kaffe, te eller vand fra 7-Eleven på Kolding Station. Du skal bare vise din billet ved skranken.

Når du er steget på toget, har du fri adgang til kaffe, te og forskellige udgaver af kildevand. Derudover serverer vi morgenmad indtil kl. 10, og du kan samtidig læse dagens aviser. Dette gælder dog ikke i Regionaltoget.

På Aarhus H har du adgang til vores DSB 1’ Lounge. Her kan du arbejde ved vores arbejdsstationer, booke mødelokaler, blive opdateret på dagens nyheder og meget mere. Vi har også et bredt udvalg af forfriskninger.

InterCityLyn

LUK

InterCityLyn er et lyntog, der kører mellem landsdelene med få stop. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen ICL. 

InterCity og InterCity Bornholm

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.
InterCity, der kører mellem København H og Ystad i Sverige med tilslutning til færgen til og fra Rønne på Bornholm, kaldes InterCity Bornholm. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.