København - Vejle

Tag toget fra København til Vejle

Det tager bare 2 timer og 3 minutter at rejse fra København til Vejle, når du tager lyntoget. Det er dog ikke bare hurtigt at rejse med toget. Du kan også spare mange penge med en Orange-billet. Med sådan en i hånden, kan du komme til Vejle for helt ned til 92 kroner. De mere end 30 daglige afgange sikrer, at du kan finde en afgang, der passer ind i din kalender.

  • Rejsetid fra 2 timer og 3 minutter
  • DSB Orange-billetter for helt ned til 92 kroner
  • Voksne kan tage 2 børn på under 12 år med på sin egen billet
  • Vælg blandt mere end 30 daglige afgange
  • Få ekstra fordele og komfort med DSB 1’

Fra København til Vejle på lige over 2 timer

Når du rejser med toget, rejser du fra København H til centrum af Vejle – altså fra centrum til centrum. Det er hurtigt, nemt og komfortabelt. Du kan bruge tiden på arbejde eller afslapning i de bløde sæder.

Turen tager kun 2 timer og 3 minutter med lyntoget, så du er hurtigt fremme i det sydjyske. Vi har sørget for masser af strømstik, så du ikke løber tør for strøm, mens du bruger vores gratis internet.

Du kan tanke kaffe og lækkerier på 7-Eleven på København H, og du er mere end velkommen til at tage det med på turen.

Book din afgang her

Rejs ekstra billigt med DSB Orange

Der er mange penge at spare, hvis du køber en Orange-billet til turen. For helt ned til 92 kroner kan du komme fra København til Vejle. Pengene kan du i stedet bruge på noget lækkert til turen eller en god kop kaffe på Vejle Station, inden du skal videre.

Du kan få fat i vores mange DSB Orange-billetter 2 måneder før rejsetidspunktet. Vi har flere billige billetter til alle vores afgange. Så ved du allerede nu, hvornår du skal afsted, er det bare med at holde øje.

Køb DSB Orange-billet

Børn rejser ofte gratis eller til nedsat pris

Hvis du rejser på en Standard-billet, kan du tage op til to børn under 12 år med på din billet. Det er helt gratis, da de rejser med på din billet. På den måde bliver det hurtigt en billig tur til Vejle, når du kan tage børnene gratis med.

Hvis børnene er i alderen 12-15 år, får de rabat på deres Børnebillet. Når barnet rejser på en Børnebillet, kan det tage et andet barn gratis med.

Det er en god ide at købe pladsbilletter, hvis I vil være sikre på at sidde sammen under hele turen.

Vores mere end 30 daglige afgange giver dig stor frihed

Du kan nemt planlægge din tur til Vejle fra København, når du rejser med toget. Vi har nemlig mere end 30 daglige afgange, som du frit kan vælge blandt.

Hvis du køber en Standard-billet, kan du hoppe på lige præcis den afgang, som passer dig. Du kan nemlig frit vælge togafgang, den pågældende dag din billet gælder til.

Det gør det nemt at passe turen ind i din kalender. Du kan nemt skifte til busser og lokalbaner, når du ankommer i Vejle. På den måde er din rejse altid nem, hurtig og komfortabel.

Få det hele og lidt til med DSB 1’

Når du rejser med DSB 1’, får du mange ekstra fordele og services. Du får bl.a. adgang til vores DSB 1’ Lounge på København H. Her kan du få forfriskninger, læse dagens aviser samt booke mødelokaler til 6 eller 12 personer. Der er også fri internet i loungen samt mødelokalerne.

Få gratis kaffe, te eller kildevand i 7-Eleven, mens du venter dit tog. Du skal bare vise din billet. På turen serverer vi morgenmad indtil kl. 10 samt lidt sødt i løbet af dagen. Du har også fri adgang til dagens aviser, kaffe, te og kildevand under turen.