Aarhus - Randers

Tag toget fra Aarhus til Randers

Når du rejser med toget, er du fremme i Randers på bare 30 minutter med lyntoget. Vi har mere end 30 daglige afgange. Hvis du skal have op til 2 børn under 12 år med på turen, kan du tage dem med på din billet. Det er nemt og billigt.

  • Rejsetid fra 30 minutter
  • Mere end 30 daglige afgange
  • Forkæl dig selv med en billet til DSB 1’

Fra Aarhus til Randers på 30 minutter

Lyntoget fra Aarhus H har dig fremme på bare 30 minutter. InterCity-toget har dig fremme på 35 minutter, så du nemt og hurtigt kan komme videre til din endelige destination.

Selvom det er en kort og hurtig tur, sørger vi både for gratis internet og strømstik ved alle sæder. Du kan både arbejde og slappe af i de bløde sæder. Hvad du bruger tiden på, bestemmer du selvfølgelig selv.

Snup en varm kop kaffe fra 7-Eleven på Randers Station, mens du venter på toget. Du er også velkommen til at tage mad og drikke med i toget.

Find afgang

Tag to børn med på din billet

Du kan tage op til to børn under 12 år med på din egen billet. Det betyder, at der hurtigt er mange penge at spare for hele familien.

Du kan også tage børn mellem 12-15 år med på en særlig billet. Børnebilletten er en speciel billet til denne aldersgruppe. Børn, der rejser på den, kan også tage et barn under 12 år gratis med.

Vi anbefaler, at I køber pladsbilletter til alle på strækningen. Så er I nemlig sikker på at sidde sammen under hele turen.

Mere end 30 daglige afgange

Det er altid en fleksibel rejse, du får med toget. Køber du en Standard-billet, kan du rejse med alle de mere end 30 daglige afgange den pågældende dag.

Du behøver endda ikke købe en ny billet, da du bare bruger den samme, hvis du er nødt til at tage et andet tog. Misser du din planlagte afgang, er der ingen grund til at stresse – du tager bare den næste.

Din rejseplanlægning og rejse bliver ekstra fleksibel, når du frit kan vælge mellem afgangene. Du slipper også for en masse bekymringer, da du nemt kan rykke rundt på aftaler.

Forkæl dig selv med en billet til DSB 1’

Inden du stiger på toget, har du adgang til vores DSB 1’ Lounge på Aarhus H. Her kan du holde møder, opdatere dig på nyheder, arbejde, nyde diverse forfriskninger og meget andet.

Når du er undervejs, serverer vi morgenmad for dig indtil kl. 10. Benytter du dig af en senere afgang, har vi noget sødt til dig. Du har også altid fri adgang til kaffe, te, kildevand og dagens aviser.

På Randers Station kan du tage en gratis kop kaffe, te eller kildevand fra 7-Eleven. Så er du klar til at rejse videre til din endelige destination.

InterCity og InterCity Bornholm

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.
InterCity, der kører mellem København H og Ystad i Sverige med tilslutning til færgen til og fra Rønne på Bornholm, kaldes InterCity Bornholm. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.