Webappen "Plads på rejsen"

Gør det nemmere at holde afstand i S-toget

En hjælp til at rejse sikkert med toget

For at sikre alle en sikker rejse med toget, har vi udviklet en ny webapp, pladspårejsen.dk. Med pladspaarejsen.dk kan du se, hvor mange der er med S-toget – live opdateret. Så kan du nemt tjekke, om du vil tage din planlagte afgang, eller om du vil vente til den næste.
S-togene kører hvert 10. minut og på linje F hver 5. minut, så du skal ikke vente længe.

Det er med til at sikre, at vi passer på hinanden. Også når flere igen tager toget, efterhånden som Danmark åbner igen.


På pladspårejsen.dk kan du se:

  • Hvilken afgang hvor det er lettest at holde afstand (find bedste tid)
  • Belægningsgrad per tog med ét klik (tjek S-tog)
  • Basal trafikinformation
  • Live kort og alle tog på S-tognettet

Find bedste tid på dagen at rejse

I web app'en pladspårejsen.dk, kan du ved at vælge din rute, se hvornår på dagen det er lettest at holde afstand i S-toget. Du kan se hvornår det er det bedste tidspunkt at rejse. 

Så kan du planlægge efter at tage den afgang der har bedst plads.

Se mere på pladspårejsen.dk

App

App

Ny webapp viser hvilke afgange, der har bedst plads

I forbindelse med genåbingen af samfundet bør du stadig vise hensyn og holde afstand til dine medpassagerer. Belægningsgraden i webapp'en illusteres med op til 4 sæder. Antallet af blå sæder fortæller, hvor god plads, der er i toget. 0 sæder markeret betyder eksempelvis under 5% belægning i toget og dermed god plads:

0 sæder Du kan sagtens holde afstand
1 sæde Du kan sagtens holde afstand
2 sæder Du kan godt holde afstand
3 sæder Du bør tage et andet tog
4 sæder Du bør tage et andet tog

Se mere på pladspårejsen.dk

Hvad er formålet med løsningen?

Formålet med løsningen er at hjælpe vores kunder med at vælge det tog, der er mindst fyldt og passer til deres behov i forbindelse med genåbning af samfundet.

Løsningen er henvendt til S-togsrejsende, da der ikke er krav om pladsbillet i S-toget.

Hvad kan løsningen?

Alle S-tog har vægtsensorer, der fortæller den aktuelle vægt på toget, hvilket kan omsættes til et estimat for, hvor fyldt toget er. Webappen kan derfor vise:

  • Belægningsgrad for toget
  • Basal trafikinformation
  • Live kort med S-tog

Kom nemt rundt i Hovedstaden med S-toget

Med S-toget kan du uden problemer rejse fra indre København ud til de ydre dele af Hovedstaden. S-toget fungerer både som storby, lokalt og regionalt tog med henholdsvis korte og lange strækninger mellem stationerne. Nettet af S-tog danner sammen med regionaltog, busser og metro ét stort sammenhængende – og ikke mindst velfungerende – infrastrukturelt system.

Billetter til rejser med S-toget kan købes på stationerne, i DOT app, DSB app eller du kan benytte Rejsekort. Lettere bliver det ikke at komme ind og ud af din by.

Webappen "Plads på rejsen"

Det er bedst at rejse når der er færrest med S-toget. Prøv "Plads på rejsen" før du rejser