DSB’s resultat før skat blev i 3. kvartal i 2017 595 mio. kr.

08. november 2017 kl. 11:57

DSB’s resultat før skat for årets første 9 måneder i 2017 blev 595 mio. kr.

  • Operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog og S-tog opfylder kontraktmålene
  • De nødvendige arbejder på skinner og signaler har negative konsekvenser for kundepunktligheden, som ikke opfylder målene
  • Passageromsætning og antal rejser i landsdelstrafikken er negativt påvirket af såvel arbejder på infrastrukturen som den stigende konkurrence fra især bilerne
  • Den nettorentebærende gæld er reduceret med 1.366 mio. kr.
  • Fortsat markant vækst i salget af billige Orange-billetter
  • Forhandlinger om tillægskontrakt ud fra at forudsigelighed og stabilitet i rammevilkårene giver mulighed for at reducere kontraktbetalingen.

”Det er positivt, at operatørpunktligheden fortsat i 3. kvartal ligger over kontraktmålene, men samtidig er det tydeligt, at kunderne på visse strækninger fravælger toget, når der er for mange arbejder på skinnerne og ustabilitet med signalerne.”
Flemming Jensen, administrerende direktør

Robust økonomi
DSB opnåede i årets første 9 måneder et resultat før skat på 595 mio. kr. Korrigeret for poster af engangskarakter udgjorde resultatet 397 mio kr., hvilket er en forbedring på 58 mio. kr. i forhold til samme periode i 2016. Resultatet er præget af en negativ udvikling i passageromsætningen, som dog modsvares af et større fald i driftsomkostninger og især finansieringsomkostninger og afskrivninger. Den nettorentebærende gæld er nedbragt med 1.366 mio. kr. i forhold til 31. december 2016 og udgjorde 4.668 mio. kr. pr. 30. september 2017.

Den gode udvikling i operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog er fastholdt
Operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog - den del af punktligheden som DSB alene står til ansvar for - ligger på 94,3 procent i årets første 9 måneder og er dermed over Trafikkontraktens mål på 93,9 procent.

Den gode udvikling i operatørpunktligheden er fastholdt i 3. kvartal. Dette er blandt andet et resultat af de initiativer, som er sat i værk for at reducere antal forsinkende fejl på togene.

Det fælles mål for DSB og Banedanmark for kundepunktlighed - antal kunder til tiden - er forbedret i de første 9 måneder i 2017 i forhold til samme periode i 2016. Det er positivt, men kundepunktligheden er stadig udfordret og ligger med 79,1 procent under Trafikkontraktens mål på 82,4 procent. De omfattende arbejder med spor og signaler er nogle af de væsentligste årsager til, at målet ikke er nået.

Der er store udfordringer på strækningen over Øresund, hvor sporarbejder i Sydsverige og til dels grænsekontrollen giver anledning til forsinkelser, som forplanter sig til den danske side af Øresund og især til Kystbanen.

DSB har stort fokus på at levere vores kunder den højest mulige punktlighed i hele 2017, men det står samtidigt klart, at de helt nødvendige arbejder i og omkring sporene, som Banedanmark gennemfører i hele landet, udfordrer togdriften. DSB og Banedanmark samarbejder om at håndtere passagertrafikken såvel som trafikinformationen i forbindelse med disse sporarbejder samt andre arbejder på infrastrukturen.

Generel høj punktlighed i S-togstrafikken - men nogle kunder er udfordrede
For S-tog ligger operatørpunktligheden for de første 9 måneder med 98,7 procent over Trafikkontraktens mål på 97,5 procent. Kundepunktligheden for S-tog udgør 91,3 procent, hvilket er under det fastsatte mål på 92,3 procent. De 300.000 daglige kunder i de københavnske S-tog har dog kunnet nå frem til tiden i ni ud af ti tilfælde.

Der er dog kunder, der har oplevet en punktlighed, som ikke er tilfredsstillende. Især sporarbejder på City-strækningen henover sommeren har påvirket S-togsnettet.

IC4
Det er nu knap et år siden, at DSB offentliggjorde fremtidsplanerne for IC4-togene. Ud fra en erkendelse af at IC4-togene ikke kommer til at udgøre rygraden i landsdelstrafikken, kører IC4-togene nu primært som regionaltog.

Sammenlignet med samme periode sidste år, er driftstabiliteten for IC4 forbedret. IC4 har således præsteret en MDBF (antal kørte kilometer mellem hændelser) i niveauet 4.500 km. Det er en mindre stigning sammenlignet med samme periode sidste år, men niveauet er stadig lavt i forhold til andre litratyper. Det er stadig vores vurdering, at på trods af en fokuseret indsats for at forbedre driftstabiliteten, så vil der fortsat vil være risiko for, at IC4-togene forbliver de mindst driftstabile i tog i DSB.

Ved udgangen af 3. kvartal 2017 er IC4-produktionen steget marginalt i forhold til samme periode sidste år, og IC4 nu kører cirka 14 procent af den samlede dieselproduktion. Dette til trods for hændelsen med en hydraulikpumpe i marts, som betød indstilling af passagerdriften i 3 uger.

Skærpet konkurrence - kunderne er glade for DSB’s Orange-koncept
I årets første 9 måneder har DSB oplevet et fald på 2 procent i antal rejser i forhold til samme periode sidste år. Dette er primært drevet af et fald i antal rejser i S-tog, som følge af en række omfattende sporarbejder samt de løbende arbejder med det nye signalsystem. Skærpet konkurrencesituation på Øst-Vest markedet har dog også bevirket, at antal passagerer i Fjern- & Regionaltog ikke er vokset i det forventede omfang. Det er især biltrafikken der vokser, og den besluttede nedsættelse af broafgiften over Storebælt med 25 procent vil skærpe konkurrencen yderligere. Ligeledes ser vi en stigning i konkurrencen fra busser samt samkørselstjenester.

Kunderne er glade for DSB’s Orange-koncept med et salg af billige billetter på afgange med ledig sædekapacitet uden for myldretiderne. I årets første 9 måneder blev der solgt 1,2 mio. Orange billetter, hvilket svarer til en stigning på 61 procent i forhold til samme periode sidste år. 77 procent af de solgte Orange billetter er rejser over Storebælt.

Vi ønsker, at flere danskere vil vælge toget som deres foretrukne rejseform. Det vil vi opnå gennem attraktive priser, god komfort og kort rejsetid samt ved i samarbejde med Banedanmark at sikre endnu højere kundepunktlighed. Kundepunktligheden er udfordret i disse år med store infrastrukturarbejder og vil først få et stort løft når nye signaler og elektrificering er gennemført. Allerede nu er punktligheden dog konkurrencedygtig med biler og busser i trængsel på vejnettet.

Kundetilfredsheden for årets første 9 måneder lå samlet set på 7,9, hvilket er på samme niveau som i 3. kvartal 2016. Der er stor forskel på tilfredsheden på de enkelte strækninger, og det er tydeligt, at kunderne reagerer negativt, når de bliver ramt af sporarbejder.

Vejen videre mod Fremtidens Tog
Tidligere i år blev DSB’s beslutningsoplæg for fase 1,5 af indkøb af eltog politisk godkendt. Beslutningsoplægget besvarer tre nøglespørgsmål for det videre arbejde: Valget af togtype, anskaffelsesstrategi og organiseringen af det videre forløb. På den baggrund har DSB i 3. kvartal arbejdet videre med at gennemføre fase 2, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale, kravspecifikation og kontraktudkast.

Indkøb af nye eltog vil betyde en gennemgribende fornyelse af togflåden, der er nødvendig for at realisere de samfundsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige gevinster af elektrificeringen af jernbanen frem mod 2030. DSB er afhængig af, at den af Banedanmark planlagte udbygning af infrastrukturen følger den fastlagte tidsplan. Udrulningen af det nye signalsystem og elektrificeringen af hovedstrækningerne er afgørende for, at det materiel DSB investerer i kan benyttes på infrastrukturen.

Forhandlinger om en tillægskontrakt baseret på et markedsorienteret DSB og en reduktion af kontraktbetalingen
En tillægskontrakt vil fra DSB’s side være baseret på forudsigelighed og stabilitet i rammevilkårene frem mod 2024 og med et forretningsvolumen stort set, som det vi kender i dag. Ud fra de forudsætninger og ud fra de effektiviseringsmuligheder det giver, kan kontraktbetalingen nedsættes væsentligt i årene 2018-2021, ud over den reduktion på 300 mio. kr. årligt, som blev aftalt i 2015.

”Forudsigelighed og stabilitet i DSB’s rammevilkår frem mod 2024 er afgørende for at DSB kan indgå en tillægskontrakt om reduceret kontraktbetaling.” Peter Schütze, bestyrelsesformand

Læs rapporten