DSB’s resultat før skat blev i 1. halvår 2017 290 mio. kr.

17. august 2017 kl. 11:59
  • Operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog og S-tog opfylder kontraktmålene
  • Passagerindtægter og antal rejsende er påvirket af sporarbejder og grænsekontrol
  • Den nettorentebærende gæld er reduceret med 401 mio. kr.
  • Salg af de billige Orange-billetter er steget markant
  • DSB’s beslutningsoplæg for Fremtidens Tog er politisk godkendt
  • Politisk aftale om et udvidet genudbud af den Midt- og Vestjyske jernbanetrafik
  • Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har offentliggjort sektoranalysen vedrørende den fremtidige organisering af den danske jernbanesektor.

”DSB’s medarbejdere har leveret en operatørpunktlighed i første halvår, som opfylder kontraktmålene. De økonomiske resultater udvikler sig fortsat tilfredsstillende.” Peter Schütze, bestyrelsesformand

Robust økonomi
DSB opnåede i 1. halvår et Resultat før skat på 286 mio. kr. korrigeret for poster af engangskarakter. Det er en forbedring på 91 mio. kr. i forhold til samme periode i 2016. Det forbedrede resultat kan primært henføres til reducerede afskrivninger på togmateriel og en nedgang i de finansielle omkostninger. Den nettorentebærende gæld er nedbragt med 401 mio. kr. i forhold til 31. december 2016 og udgjorde 5.633 mio. kr. pr. 30. juni 2017.

Den gode udvikling i punktligheden for Fjern- & Regionaltog fastholdes
Operatørpunktligheden for Fjern- & Regionaltog - den del af punktligheden som DSB alene står til ansvar for - ligger på 94,4 procent i 1. halvår 2017 og dermed over trafikkontraktens mål på 93,9 procent.

Det er positivt, at den gode udvikling i operatørpunktlighed er fastholdt i 2. kvartal. Dette er blandt andet et resultat af de initiativer, som er sat i værk for at reducere antallet af forsinkende fejl på togene.

Det fælles mål for DSB og Banedanmark for kundepunktlighed - antal kunder til tiden - er forbedret i 1. halvår 2017 i forhold til 2016. Kundepunktligheden er stadig udfordret og ligger med 79,1 procent under trafikkontraktens mål på 82,4 procent. Banedanmarks arbejder med infrastrukturen, spor og signaler er nogle af årsagerne til, at målet ikke er nået.

På langt de fleste strækninger er der en fornuftig punktlighed. Der er imidlertid store udfordringer på de strækninger, der støder op til grænserne mod henholdsvis Tyskland og Sverige. Særligt for Sverige skal det bemærkes, at sporarbejder i Sydsverige og ID-kontrol giver anledning til forsinkelser, som forplanter sig til den danske side af Øresund op imod Kystbanen.

Der er stort fokus på at levere vores kunder den højst mulige punktlighed i hele 2017, men det står samtidigt klart, at de helt nødvendige sporarbejder, som Banedanmark gennemfører i hele landet, udfordrer togdriften. DSB og Banedanmark samarbejder om den trafikale såvel som den trafikinformationsmæssige håndtering af disse sporarbejder samt andre arbejder på infrastrukturen.

Forsat høj punktlighed i S-togstrafikken
For S-tog ligger operatørpunktligheden med 98,5 procent over trafikkontraktens mål på 97,5 procent. Kundepunktligheden for S-tog er i første halvår faldet til 92,0, hvilket er tæt på det fastsatte mål på 92,3 procent. De 300.000 daglige kunder i de københavnske S-tog har dermed haft fordel af at kunne nå frem til tiden i langt de fleste tilfælde.

Der er dog kunder på visse strækninger, der har oplevet en punktlighed, som ikke er tilfredsstillende. Der er fortsat ikke optimal drift på strækningen mellem Jægersborg og Hillerød, hvor Banedanmark har implementeret nyt signalsystem.

Billigere og nemmere at være kunde
I 1. halvår har DSB oplevet et fald på 1 procent i antal rejser i forhold til samme periode sidste år. Dette er primært drevet af et fald i antal rejser i S-tog. Årsagen hertil er flere sporarbejder, især på City-strækningen mellem Valby og Svanemøllen, hvilket påvirker hele S-togsnettet. Erfaringer fra tidligere sporarbejder viser, at nedgangen i antal rejser ikke er permanent.

Kundetilfredsheden for 2. kvartal 2017 lå samlet set på 8,0, hvilket er uændret sammenlignet med 1. kvartal 2017, men en stigning sammenlignet med 2. kvartal 2016, hvor tilfredsheden lå på 7,8. De største stigninger i tilfredsheden i forhold til 2. kvartal 2016 ses for togenes overholdelse af køreplanen, rejsetiden, antal togafgange og muligheden for at få en siddeplads.

Kunderne er glade for DSB’s Orange-koncept med salg af billige billetter på afgange med ledig sædekapacitet uden for myldretiderne. I første halvår 2017 blev der solgt 840.000 Orange-rejser mod 495.000 i samme periode sidste år. 80 procent af de solgte Orange-rejser er Øst/Vest-rejser.

I juni 2017 blev det igen muligt for kunderne i de fleste IC- og lyntog at købe en kop kaffe i toget på tværs af det danske landskab. Med det nye tilbud imødekommer DSB et stort ønske fra kunderne.

I april 2017 blev der genindført 10 minutters drift på Kastrupbanen mellem København H og Københavns Lufthavn. Det er en mærkbar forbedring for kunderne.

Fra 4. september bliver det igen muligt at tage IC- og lyntog hele vejen fra Fyn og Jylland til Københavns Lufthavn. Den modsatte vej var der allerede direkte forbindelse fra 7. august. Med virkning fra 4. september bliver der indsat fire ekstra myldretidstog fra Sverige mod Danmark om morgenen og tre ekstra afgange mod Sverige i eftermiddagstimerne. Udover flere afgange i myldretiderne kommer rejsetiden fra København H til Malmø ned på 38 minutter mod 45 minutter i dag. Disse ændringer er blevet mulige, efter at ID-kontrollen for tog mod Sverige er ophørt.

Vejen videre mod Fremtidens Tog
I juni 2017 blev DSB’s beslutningsoplæg for fase 1.5 om indkøb af eltog politisk godkendt. Beslutningsoplægget besvarer tre nøglespørgsmål for det videre arbejde: Valget af togtype, anskaffelsesstrategi og organiseringen af det videre forløb. Oplægget er udarbejdet i tæt samarbejde med en række eksterne rådgivere og er kvalitetssikret af konsulentfirmaerne Struensee & Co. og McKinsey & Company efter udpegning af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

I beslutningsoplægget opridses en række anbefalinger, der samlet set præsenterer, hvordan DSB med mindst mulig risiko kan købe, få leveret og sætte moderne elektriske tog i drift frem mod 2030 og dermed sikre, at den danske jernbane i fremtiden kan leve op til væksten i antallet af passagerer. Beslutningsoplægget giver et væsentligt grundlag for at indfri de gevinster, som investeringerne i elektrificering, spor, skinner og signaler gør mulige for den kollektive transport i Danmark.

”Det nu godkendte beslutningsoplæg ligger i naturlig forlængelse af den fornyelse af DSB’s aldrende togflåde, som allerede er sat i gang, og det er særdeles glædeligt, at vi nu kan gå videre med processen for indkøb af eltog.” Flemming Jensen, administrerende direktør

Politisk aftale om et udvidet genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland mv.
I juni blev indgået en politisk aftale om et udvidet genudbud af den Midt- og Vestjyske jernbanetrafik. Ud over de strækninger, der allerede i dag er udbudt, er det besluttet at udbyde yderligere strækninger, som fra og med køreplanen for 2021 ikke længere skal betjenes af DSB. Det drejer sig væsentligst om strækningerne Struer - Herning - Vejle, Struer - Thisted, Odense - Svendborg samt Aarhus - Langå - Struer. Effekten for DSB af den politiske aftale er beskrevet nærmere i halvårsrapportens afsnit vedrørende strækningsregnskab.

Fremtiden for den danske jernbanesektor
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i juni offentliggjort analyser vedrørende fremtiden for den danske jernbanesektor. Følgende analyser kan findes på Transport-, Bygnings-, og Boligministeriets hjemmeside:

  • Sektoranalyse for jernbanen
  • DSB's Organisationsanalyse
  • Stationsanalyse

Analyserne afdækker en række forskellige scenarier og beskriver både scenarier, som kan karakteriseres som en videreudvikling af den nuværende organisering med DSB som hovedaktør og scenarier, hvor der i højere grad sker udbud af togtrafikken. Det er hensigten, at der sker en politisk drøftelse af den fremtidige udvikling af jernbanesektoren i løbet af efteråret.

I forbindelse med fremlæggelsen af analyserne har transport-, bygnings-, og boligministeren fremført, at også S-tog vil kunne komme i udbud. Et udbud af S-togsdriften vil medføre en væsentlig ændring i DSB’s forretningsgrundlag. S-tog står for cirka 60 procent af DSB’s passagerantal og udgør cirka 28 procent af DSB’s samlede passageromsætning. Hvis DSB ikke længere skal drive S-tog, vil det have store konsekvenser for økonomien i DSB, primært fordi driften af S-tog er overskudsgivende. Effekten af et udbud af S-togsdriften er beskrevet nærmere i halvårsrapportens afsnit vedrørende strækningsregnskab.

I det sidste år har DSB’s bestyrelse arbejdet på en strategi, der kan gøre DSB subsidiefrit i 2030, efter at de store sporarbejder, Signalprogrammet og elektrificeringen er afsluttet, samt de nye el-tog er købt ind. I forbindelse med en ekstern kvalitetssikring af DSB’s organisationsanalyse har Mckinsey & Company og Struensee & Co. kvalitetssikret, at baseline med fremskrivning til 2030 er i overensstemmelse med de aftalte forudsætninger og med resultaterne i beslutningsoplægget vedrørende Fremtidens Tog, og at der er overensstemmelse mellem DSB’s organisationsanalyse og sektoranalysen. Mckinsey & Company og Struensee & Co. har endvidere vurderet, at hovedparten af de af DSB beskrevne tiltag er realistiske at opnå inden for tidsrammen frem til 2030. Der henvises til følgende publikation, som kan findes på Transport-, Bygnings-, og Boligministeriets hjemmeside:

  • Ekstern kvalitetssikring - DSB organisationsanalyse

De senere års økonomiske resultater har vist, at DSB evner at skabe en konstant mere effektiv virksomhed. Det er vores vurdering, at vi ved at udnytte den stordrift og de synergier, der er ved ét samlet DSB vil kunne skabe et markedsorienteret DSB med en effektivitet, som kan konkurrere med de i sektoranalysen beskrevne udbudsscenarier. Det er en forudsætning herfor, at DSB’s nuværende togdrift holdes intakt, så synergier udnyttes, og overskudsgivende trafik ikke udskilles. DSB kan dermed fortsat høste frugterne af de stordriftsfordele og netværkssynergier, som er grundlaget for DSB som en effektiv virksomhed. Det er samtidig vores opfattelse, at de godt 500.000 dagligt rejsende kunder betjenes bedst i en sammenhængende togoperation - uanset om denne drives af DSB eller en anden operatør.

Det er på den baggrund DSB’s opfattelse, at vi også fremover vil kunne knytte Danmark sammen trafikalt på konkurrencedygtig og effektiv vis.

Læs rapporten