Proces og varslingsregler for sporspærringer til projekter

Når et projekt kræver sporspærring på S-banens infrastruktur, gælder der faste processer og varslingsfrister, som afhænger af arbejdets omfang, varighed og påvirkning af togdriften.

Fra 1. januar 2027 er DSB infrastrukturforvalter for S‑banen. Det betyder, at alle sporspærringer på S‑banen skal anmodes hos og godkendes af DSB – uanset hvilken bygherre, der udfører arbejdet.

Hvornår skal der anmodes om sporspærring?

Bygherrer skal altid anmode om sporspærring, når arbejdet foregår i eller omkring S-banens område og kræver, at DSB etablerer en sikkerhedszone eller adgang til spor.

Der skal derfor anmodes om sporspærring, hvis arbejdet:

  • forhindrer tog i at køre på et spor
  • kræver reduceret drift (fx enkeltsporsdrift)
  • på anden måde påvirker den normale togdrift
  • kræver, at et spor spærres af sikkerhedsmæssige årsager – også selvom togdriften ikke bliver påvirket.

Det vigtigste for bygherrer

Hvem kan anmode?
Alle bygherrer kan anmode, herunder Banedanmark, kommuner, forsyningsselskaber, entreprenører m.fl.

Sådan anmoder du
Send en anmodning til [e-mail] med:

  • en beskrivelse af projektet og arbejdet
  • den ønskede periode og geografiske afgrænsning
  • et overslag over, hvor meget arbejdet påvirker driften (se guiden nedenfor)
  • eventuelle sikkerhedskrav eller nødvendige tilladelser
  • kontaktoplysninger på en kontaktperson

Hvordan vurderes trafikpåvirkningen?
Som bygherre skal man ikke foretage detaljerede beregninger, men alene lave et praktisk estimat. Bygherren skal beskrive spærreformen (delvis spærring, enkeltsporsdrift eller totalspærring) og angive et estimat for den trafikale påvirkning. Herefter vurderer DSB, om det er muligt at tildele den anmodede sporspærring.

Brug disse eksempler som grundlag for estimatet:

Påvirkning over 30% i mere end syv dage (High- til Major-kategorien)

  • Længere totalspærringer, fx ved større anlægsarbejder såsom bro- eller tunnelprojekter.
  • Delvise spærringer med påvirkning af en linje, fx ved opgradering af en station eller etablering af nye spor.
  • Flerugersarbejder med vedvarende driftsændringer, fx ved omfattende renoveringer eller nybyggeri.

Påvirkning over 50% i op til syv dage (Medium-kategorien)

  • Længere enkeltsporsdrift, fx ved udskiftning af skinner eller større signalarbejde.
  • Reduceret frekvens på en hel linje, fx ved arbejde, der kræver gentagne spærringer over flere dage.
  • Betydelige omlægninger eller indsættelse af erstatningsbusser, fx ved spærring af en station eller en hel strækning.

Påvirkning på op til 30% i længere tid eller under 50% i op til syv dage (Low- til Minor-kategorien)

  • Kortere arbejder, typisk under 12 timer, hvor der fortsat kan køre tog.
  • Delvis spærring af spor eller perron, fx ved udskiftning af komponenter.
  • Kort enkeltsporsdrift uden for myldretiden, fx ved mindre vedligeholdelsesopgaver.

Tidsfrister for anmodning om sporspærringer
Fristerne nedenfor angiver det seneste tidspunkt, hvor DSB skal have modtaget en fuldt oplyst anmodning om en sporspærring.

Bemærk, at fristerne kun gælder for anmodninger, der er tilstrækkeligt oplyste til, at DSB kan vurdere spærringens betydning for sikkerhed og drift. Ufuldstændige anmodninger anses derfor ikke for at være modtaget rettidigt.

Fristerne beregnes i forhold til køreplansåret og gælder ikke løbende over kalenderåret. Et køreplansår løber fra det årlige køreplansskift i december, typisk den anden søndag i december til næste køreplansskift året efter.

Tabellen nedenfor viser, hvordan sporspærringer opdeles efter varighed og trafikal påvirkning, samt hvornår DSB senest skal modtage en fuldt oplyst anmodning.

Bemærk: Der kan være en mulig indholdsmæssig uoverensstemmelse i eksemplet “længere enkeltsporsdrift” under kategorien op til syv dage. Hvis “længere” betyder mere end syv dage, bør eksemplet placeres i en anden kategori eller præciseres.

Kategorier og frister for anmodning om spærringer.
KategoriTrafikal påvirkningFrist for anmodningBesked om tildeling
Store spærringer (Major/High)Sporspærringer, der varer mere end 30 dage og har en trafikal konsekvens for mere end 50 % af den daglige drift, eller sporspærringer, der varer syv sammenhængende dage eller mere og har en trafikal påvirkning af mere end 30 % af den daglige drift.1. frist: 30 måneder før overgangen til det køreplansår, hvor spærringen finder sted (fx senest 1. maj 2026 for spærringer i køreplansåret 2029). 2. frist: 18 måneder før overgangen til det køreplansår, hvor spærringen finder sted.24 måneder før overgangen til det køreplansår, hvor spærringen finder sted.
Mellemstore spærringer (Medium)Sporspærringer, der varer mellem 12 timer og syv sammenhængende dage, og som har en trafikal påvirkning på mere end 50 % af den daglige drift.18 måneder før overgangen til det køreplansår, hvor spærringen finder sted (fx senest 1. maj 2026 for spærringer i køreplansåret 2028).12 måneder før overgangen til det køreplansår, hvor spærringen finder sted.
Øvrige spærringer med trafikal konsekvens (Minor)Sporspærringer, som i en længere periode har en trafikal påvirkning på op til 30 % af den daglige drift.6 måneder før overgangen til det køreplansår, hvor spærringen finder sted (fx senest 1. maj 2026 for spærringer i køreplansåret 2027).4 måneder før overgangen til det køreplansår, hvor spærringen finder sted.
Øvrige spærringer med trafikal konsekvens (Low)Sporspærringer, som i op til 12 timer har en trafikal påvirkning på op til 50 % af den daglige drift.21 uger før arbejdet starter.19 uger før spærringen starter.
Øvrige spærringer uden trafikal konsekvensSporspærringer uden trafikal konsekvens15 dage før arbejdet starter14 dage før spærringen starter

DSB’s vurdering af spærringsanmodningen

DSB behandler alle anmodninger om sporspærringer ud fra en samlet vurdering, der har til formål at minimere påvirkningen af passagererne og sikre en stabil drift. For spærringer, der påvirker togtrafikken, foretages vurderingen i dialog med bygherren med henblik på at fastlægge den spærreform og det tidsrum, der samlet set er mest hensigtsmæssigt. På den baggrund udsteder DSB sporspærringscirkulæret, som både er den formelle tildeling af spærringen og den præcise afgrænsning af område og tidsrum. Cirkulæret udsendes til den e-mailadresse, der er angivet i anmodningen.

Alle anmodninger om sporspærringer på S-banen skal indsendes via den gældende standardblanket for sporspærringer.

Kørestrømsafbrydelser i forbindelse med sporspærringer skal bestilles separat hos Banedanmark.

Vigtig information

  • Fristerne er nødvendige for at sikre stabil togdrift og koordinering med andre arbejder.
  • Selv om fristerne overholdes, kan en spærring blive afvist, hvis den ikke kan gennemføres uden en uforholdsmæssig påvirkning af S-banen.
  • På selve dagen kan DSB’s Trafikstyring afvise en spærring af hensyn til den aktuelle driftssituation.

Kontakt

Har du spørgsmål til processen eller fristerne? Skriv til: kapacitetsdisponering@dsb.dk