Læs med på linje C tirsdag den 8. september

Læsning giver os noget særligt. Et pusterum i hverdagen, hvor vi kan fordybe os og lade tankerne vandre. Og det pusterum fås næsten ikke noget bedre sted end i toget. Derfor går DSB og bibliotekerne fra syv forskellige kommuner langs med S-togs linje C sammen om at fylde togrejsen med gode fortællinger på FN’s Læsedag den 8. september.

”Læs på linje C” er en invitation til at bruge togrejsen på at genopdage læsningen som et fællesskab, et frirum og en pause fra hverdagens konstante strøm af notifikationer.

Pop up biblioteker på udvalgte stationer

På ni stationer langs linje C vil pop up-biblioteker låne bøger ud til rejsende, der er interesseret i at læse lidt på deres togtur. Bøgerne kan afleveres tilbage igen på dit lokale bibliotek.

Du kan i løbet af dagen møde bibliotekerne på Frederikssund, Stenløse, Måløv, Ballerup, Herlev, Vanløse, Flintholm, Hellerup og Klampenborg.

Læselinjen på linje C

Læselinjen er et særligt S-tog på linje C, hvor læsning, samtaler og fordybelse i fællesskab er i centrum. På Læselinjen vil der dagen igennem være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med bibliotekerne. Blandt andet guidede fælleslæsninger, skrive-workshops, højtløsning, frilæsning og besøg af forfattere.

Bibliotekernes bedste formidlere er desuden til stede på Læselinjen og vil hjælpe med at finde den rette bog til netop dig. Der kan lånes bøger ombord.

Alle er velkommen! Se Læselinjens køreplan nederst på siden.

Oplev forfatter Kim Fupz Aakeson


Kim Fupz Aakeson er en af Danmarks største forfattere med et hav af bøger til både børn, unge og voksne bag sig. I foråret 2026 vandt han Romanprisen for ”Skyggen foran mig” om en mand, der skal lære at leve med sin skyld, efter at have siddet i fængsel i mange år for et mord. Vi følger ham i tre livssituationer; i hans ægteskab med misbrug og vold, i den lille fængselscelle, hvor han afsoner sin straf, og på caminoen, som han går efter løsladelsen i jagten på at finde ro og forsoning.

 

Oplev Kim Fupz Aakeson læse højt fra ”Skyggen foran mig” og hør ham fortælle om arbejdet med bogen. Du kan låne ”Skyggen foran mig” på Læselinjen.

 

Hvornår:

  • Kl. 11:46 fra København H mod Frederikssund – Frederikssund St. kl. 12:32
  • Kl. 12:43 fra Frederikssund St. – København H kl. 13:31

 

Foto af Sara Galbiati

Oplev forfatter Stine Askov


Stine Askov er forfatteren bag den vidunderlige roman ”Nøjsomheden”, som netop er blevet filmatiseret af Hella Joof og går i biograferne landet over. Den handler om Mona, som elsker at læse bøger og flygter fra hverdagen i det sociale boligbyggeri Nøjsomheden ind i litteraturens verden. Hendes rapkæftede og handlekraftige tante Tut skaffer hende et job i den lokale boghandel, og her møder hun Nikolaj nede fra Strandvejen. De to falder for hinanden på trods af klasseforskelle, og det er på én gang en stor kærlighedshistorie og et kærligt portræt af et udsat boligområde.

 

Oplev Stine Askov læse højt fra romanen og hør om hendes rejse ind i bøgernes verden. Du kan låne ”Nøjsomheden” på Læselinjen

 

Hvornår:

  • Kl. 13:17 fra Vanløse St. mod Klampenborg – Klampenborg St. kl. 13:50
  • Kl. 14:03 fra Klampenborg St. mod Frederikssund – Vanløse St. kl. 14:36

 

Foto af Linda Hansen

Guidet fælleslæsning


Kom med til en helt særlig læseoplevelse sammen med andre i Læselinjen. En læseguide fra biblioteket læser op af digte og kortere tekster, og undervejs i højtlæsningen holder vi pause og taler om det, teksten siger os, dvæler f.eks. ved et ord, en erindring eller ved noget, der undrer os.

 

Det kræver ingen forkundskaber eller forberedelse, alle kan være med. Du kan være med så langt, du har lyst, mens nye samtalepartnere stiger på undervejs.

 

Hvornår:

  • kl. 10:22 fra Måløv St. mod Klampenborg – København H kl. 11:46
  • kl. 11:32 Fra Hellerup St. mod Frederikssund – Hellerup St. kl. 13:43

 

Foto af Christopher Egeberg

Samtalekupéen


I Læselinjen varmer vi op til Headspaces SlukSammen-dag søndag den 13. september, der sætter fokus på værdien af at være mere til stede sammen og mindre på skærmen.

 

Ombord på Læselinjen har vi Samtalekupéen, hvor værterne Katja Bamberger Bro og Maria Helgstrand sætter skub i samtalen om, hvorfor de analoge pauser er gode for os.

 

Hvornår:

  • kl. 08:59 fra Østerport St. mod Frederikssund kl. 14:00

 

En sjov boganbefaling


Skal du have et godt grin med på vejen?

 

Så vær med, når Ballerup Biblioteks litteraturformidlere læser højt fra skøre, skæve, spøjse, sarkastiske og ikke mindst sjove bøger. Vi gør os umage med at komme godt rundt i det humoristiske landskab, så alle går fra kupeen med et smil på læben. Bøger kan lånes undervejs.

 

Hvornår:

  • kl. 10:26 fra Ballerup St. mod Klampenborg

 

Blackout poetry – skriv et digt på toget


Skab noget nyt af noget gammelt, når vi sætter store fede streger i gamle bøger.

 

Man kan sagtens nå at skrive et digt, når vi bevæger os fra en station til den næste – det tager kun et par minutter, og så kan du have skabt det smukkeste digt. Biblioteket står klar i Læselinjen med alle materialerne og vejleder dig. Stig på lige når det passer dig.

 

Hvornår:

  • kl. 10:03 fra Frederikssund St. til Vanløse St. kl. 13.17. 

 

Særlige aktiviteter for udvalgte børnehaver, skoleelever og gymnasieklasser

Børnehaver fra Gentofte, Egedal og Vanløse får i Læselinjen læst højt af børneformidlere fra de forskellige biblioteker.

To gymnasieklasser fra hhv. Gentofte og Egedal Kommune møder forfatter Mads Ananda Lodahl i toget, som læser højt fra novellesamlingen Soft Boys og diskuterer den med eleverne. Alle elever får et eksemplar af Soft Boys, som de kan læse i toget på vejen hjem.

En indskolingsklasse fra Frederikssund får læst højt af bibliotekets formidlere.

Klampenborg – Frederikssund Tabellen kan scrolles vandret. Fremhævet celle markerer særlig afgang.
Station Afgang 1 Afgang 2 Afgang 3
Klampenborg 08.43 (fremhævet afgang) 11.23 14.03
Ordrup 08.46 11.26 14.06
Charlottenlund 08.48 11.28 14.08
Hellerup 08.52 11.32 14.12
Svanemøllen 08.55 11.35 14.15
Nordhavn 08.57 11.37 14.17
Østerport 08.59 11.39 14.19
Nørreport 09.01 11.41 14.21
Vesterport 09.03 11.43 14.23
København H 09.06 11.46 14.26
Dybbølsbro 09.08 11.48 14.28
Carlsberg 09.10 11.50 14.30
Valby 09.13 11.53 14.33
Langgade Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her
Peter Bangs Vej Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her
Flintholm 09.16 11.56 14.36
Vanløse 09.18 11.58 14.38
Jyllingevej Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her
Islev Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her
Husum 09.21 12.01 14.41
Herlev 09.23 12.03 14.43
Skovlunde 09.25 12.05 14.45
Malmparken 09.27 12.07 14.47
Ballerup 09.30 12.10 14.50
Måløv 09.33 12.13 14.53
Kildedal 09.35 12.15 14.55
Veksø 09.37 12.17 14.57
Stenløse 09.41 12.21 15.01
Egedal 09.43 12.23 15.03
Ølstykke 09.45 12.25 15.05
Vinge 09.48 12.28 15.08
Frederikssund 09.52 12.32 15.12 (fremhævet afgang)
Frederikssund – Klampenborg Tabellen kan scrolles vandret.
Station Afgang 1 Afgang 2
Frederikssund 10.03 12.43
Vinge 10.06 12.46
Ølstykke 10.10 12.50
Egedal 10.12 12.52
Stenløse 10.14 12.54
Veksø 10.17 12.57
Kildedal 10.20 13.00
Måløv 10.22 13.02
Ballerup 10.26 13.06
Malmparken 10.28 13.08
Skovlunde 10.29 13.09
Herlev 10.32 13.12
Husum 10.34 13.14
Islev Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her
Jyllingevej Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her
Vanløse 10.37 13.17
Flintholm 10.39 13.19
Peter Bangs Vej Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her
Langgade Toget stopper ikke her Toget stopper ikke her
Valby 10.43 13.23
Carlsberg 10.45 13.25
Dybbølsbro 10.47 13.27
København H 10.51 13.31
Vesterport 10.52 13.32
Nørreport 10.54 13.34
Østerport 10.56 13.36
Nordhavn 10.59 13.39
Svanemøllen 11.01 13.41
Hellerup 11.03 13.43
Charlottenlund 11.06 13.46
Ordrup 11.08 13.48
Klampenborg 11.10 13.50