Der sker ændringer i reglerne for enkeltbillet fra 18. marts 2018

Sammen med de øvrige Trafikselskaber i Jylland og på Fyn ensretter og forenkler vi priser og billetter, så de bliver mere gennemskuelige. Det sker med reformen Takst Vest, som indføres 18. marts 2018. Se mere her på siden, om hvad det betyder for dig, hvis du fremadrettet skal rejse på enkeltbillet.

Dette skal du være opmærksom på

Efter 18. marts 2018 bliver det muligt at købe alle togbilletter hos DSB, uanset om du kun skal rejse med tog indenfor eller på tværs af trafikselskabsområder eller om du skal kombinere med fx bus, letbane og lokalbane i Jylland og på Fyn.

Vær opmærksom på, at rene busbilletter ikke er gældende til tog. Skal du udelukkende rejse med bus, skal du købe din zonebillet hos dit lokale trafikselskab. Skal du rejse indenfor Nordjyllands trafikselskab, vil du dog også hos DSB kunne købe og benytte zonebilletter til voksen, barn og pensionist efter Nordjyllands Trafikselskabs regler.

Efter 18. marts 2018 sker der ligeledes ændringer på reglerne for omstignings-områder når du rejser på en enkeltbillet. Dette betyder, at fremadrettet når du skal rejse på en enkeltbillet, får du et omstigningsområde svarende til billettens afrejse- og destinationszone. Bemærk, reglerne for rejser over Storebælt forbliver uændret.

Priser

Fra 20. februar kan du se på Rejseplanen, om din pris ændrer sig – husk at søge på rejser efter 18. marts.

Dette skal du gøre

Ændringen træder automatisk i kraft fra 18. marts 2018, så når du efter denne dato køber en DSB enkeltbillet, skal du være opmærksom på de nye regler for billetgyldighed, hvis du skal køre med tog eller bus, samt de nye regler for omstigning, inden du påbegynder din rejse.

Omstigningsområde

LUK

Rejser mellem landsdelene 

Din togbillet gælder i en vis afstand fra den station, hvor du begynder og slutter din togrejse. Det betyder, at du kan benytte din billet til bus, tog eller Metro i et zoneområde omkring din station. Dette område kaldes for omstigningsområdet. På billetten står omstigningsområdet angivet med et zonenummer eller-bogstav. På zonekortet over hele Danmark er omstigningsområdet angivet med et zonenummer, som står lige efter stationsnavnet. Det er den zone i det lokale takstområde, som du kan rejse i, når du rejser mellem landsdelene til eller fra den pågældende station

Se zonekort for Danmark

Hvis du rejser ind i eller ud af Hovedstadsområdet fra en anden landsdel, kan du rejse i de omstigningsområder, der er angivet på billetten med et bogstav. Se zonekort for Danmark.

Rejser lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

Hvis du rejser lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn afhænger gyldighedsområdet af længden på din rejse.

På korte rejser 2-8 zoner er billetten gyldig efter ringzonesystemet På lange rejser 9 zoner og derover er billetten gyldig i afrejsezonen og i ankomstzonen, som er vist på billetten med zonenummer. Se zonekort for Sjælland.

Rejser i Jylland og på Fyn

For rejser med bus i Jylland & på Fyn er rejsen gyldig efter ringzonesystemet. 
For rejser som foretages helt eller delvist med tog er billetten gyldig til omstigning i de to zoner, hhv. afrejsezonen og ankomstzonen, som er påtrykt billetten. Man kan benytte billetten til rejser i omstigningsområdet med bus og tog i hele billettens tidsgyldighed. Når man har foretaget sin rejse og er ankommet til sin destinationszone bortfalder retten til omstigning i startzonen.

Eksempel:
Køber man en billet til rejse fra Odense til Aarhus H, vil man kunne benytte en lokalbus i Odense i startzonen til at rejse til stationen. Når man når Aarhus H, kan man benytte en bybus indenfor omstigningszonen/destinationszonen til at kører videre til en ønsket adresse (men kun hvis den ligger indenfor den pågældende destinationszone – ellers skal man købe en billet til en længere rejse).
Når man er nået frem Aarhus H, vil man imidlertid ikke længere kunne benytte billetten resten af dagen til at rejse i bybus i startzonen, dvs. Odense.

Takstområder og trafikselskabområder

LUK

Rejser i Jylland og på Fyn

Efter 18. marts 2018 er der ikke længere lokale takstområder indenfor de regionale trafikselskabs områder:

  • Nordjyllands Trafikselskab (NT)
  • Midttrafik
  • Sydtrafik
  • Fynbus

Hvert trafikselskab udgør nu ét område.
DSB og Arriva kører som togoperatører på tværs af disse trafikområder.

I Jylland og på Fyn differentieres priserne på rejsekort og enkeltbilletter mellem bus og tog. Rejser du med tog, eller en kombination af bus og tog, i Jylland og på Fyn (undtagen i NT’s område) gælder de samme regler uanset hvor du rejser, og prisen fastsættes efter togoperatørernes takster. Rejser du med bus indenfor eller på tværs af trafikselskabernes områder fastsættes prisen af det regionale trafikselskab eller trafikselskaberne i fællesskab. Alle rejser i Jylland og på Fyn beregnes på baggrund af fladedækkende rejsekortzoner.

Bemærk, i NT’s område og på banen mellem Varde og Esbjerg prisfastsættes alle togrejser til trafikselskabernes takster. Dette sker for at sikre enkelthed og gennemskuelighed, idet tog her kører som regional- og lokaltog – og i visse situationer endda i samme tog.

Se kort over lokale trafikselskabsområder i Jylland og på Fyn her.

Rejser over Storebælt

Prisen for rejser mellem landsdelene beregnes ud fra rejselængden målt i skinnezoner, og fastsættes på baggrund af togoperatørernes takstsæt for rejser, der krydser Storebælt. Se zonekort med takstområder og takstgrænser.

Rejser på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

Sjælland, Lolland, Falster og Møn er et samlet takstområde, hvor DSB kan udstede billetter og kort til. Området er inddelt i zonerne 1-99, 100-199 og 200-299. Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Særligt om visse produkter

Bruger du Ungdomskort, skal du være opmærksom på, at Ungdomskort bibeholder de lokale takstområder i hele Danmark. Fx er Sjælland, Lolland, Falster og Møn 3 takstområder, som er inddelt i zonerne 1-99, 100-199 og 200-299. Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Bruger du rejsekort, behøver du ikke tænke på takstområder og takstgrænser. Dog har de betydning for din rejsepris. Du skal være opmærksom på, at det er de samme priser og vilkår, der gør sig gældende for rejser alle steder i Jylland og på Fyn med tog.

Med rejsekort kan du ligeledes få off-peak rabat, når du rejser inden for et trafikselskabsområde med alle kundetyper. Unge og pensionister har også mulighed for at få off-peak rabat, hvis de rejser mellem trafikselskaberne.

Læs mere om takstgrænserne og takstområder for rejsekort