Enklere priser i tog, bus og metro

- på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

Hvad er Takst Sjælland?

Takst Sjælland er navnet på en stor reform af priser og billetter til tog, bus og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Takst Sjælland trådte i kraft den 15. januar 2017.

Fire takstsystemer bliver til ét

Den 15. januar 2017 blev det, der tidligere var fire takstsystemer på Sjælland, Lolland, Falster og Møn med forskellige priser, billetter og rabatordninger på tværs af tog, bus og metro, lagt sammen til ét takstområde med ens priser, rejseregler og billettyper på tværs af tog, bus og metro.

For de fleste vil alt være, som det plejer. For nogle vil det give en ændring i pris, billettype, samt hvor billetten kan købes.

Nemt at finde den billigste billet

Fra den 15. januar 2017 vil det være nemmere at finde den billigste billet. Rejsekort vil generelt være billigere end enkeltbilletter, medmindre du rejser på Ungdomskort. Rejser du mere end ca. 26 gange om måneden på samme strækning, svarende til ca. 13 returrejser, kan et Pendlerkort dog være den billigste løsning.

På Sjælland, Lolland, Falster og Møn vil rejsekortet (voksen/barn) altid være ca. 25-40% billigere end enkeltbilletten. Derudover forenkles diverse rabatter på rejsekortet også, sådan at der fra den 15. januar 2017 kun gælder én rabat på alle rejser med rejsekort, nemlig 20% rabat uden for myldretiden, uanset hvor du rejser inden for Sjælland, Lolland, Falster og Møn. 

Hvad betyder det for dig?

Ændringerne i forbindelse med Takst Sjælland har betydning for dig, der rejser lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Det har ingen betydning for dig, der rejser i andre landsdele (Jylland, Fyn, Bornholm) eller mellem landsdele – altså Jylland, Fyn, Bornholm til/fra Sjælland.

En række DSB produkter, som hverken bus eller metro tilbyder, vil ikke blive påvirket fx Pladsbillet, DSB Orange, DSB Familiebillet og Mini-gruppebillet.

Få mere information om, hvad Takst Sjælland betyder for dig, der rejser lokalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn:

Læs evt. mere om Takst Sjælland på dinoffentligetransport.dk (DOT)

Køb billet hos DSB

Husk, at du kan købe flere typer kort og billetter i DSB app – fx Pendlerkort, Orange-billetter, Pendlerpladsbilletter, 10-turskort m.m. Og for at gøre det endnu nemmere, kan du betale med både betalingskort og MobilePay.

Fra den 15. januar 2017 dækker DSB app’ens kort og billetter alle strækninger på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Download DSB app til android

Download DSB app til iPhone

Takstgrænser og takstområder

LUK

Rejser mellem landsdelene 

Danmark er inddelt i takstområder. Hvis du rejser inden for et takstområde, er det lokale trafikselskab, der fastsætter din pris og udsteder din billet. Rejser du derimod hen over en takstgrænse mellem takstområderne (de grå eller stiplede grå streger på landkortet), fastsætter vi i DSB prisen, og du kan købe en billet eller kort hos os. Se zonekort med takstområder og takstgrænser.

Sjælland, Lolland, Falster og Møn er et stort takstområde

DSB kan også udstede billetter og kort indenfor dette takstområde. Se zonekort for Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Bruger du rejsekort, behøver du ikke tænke på takstområder og takstgrænser. Dog har de betydning for din rejsepris.  

Læs mere om takstgrænserne og takstområder for rejsekort 

Hvad sker der med billetter og kort købt inden den 15. januar 2017?

De billetter og kort, du har købt før den 15. januar 2017, men som du skal bruge til rejser efter den 15. januar 2017, kan naturligvis bruges efter de regler og til den pris, der var gældende på købstidspunktet. Dette gælder også pendlerkort.

Ændringer i zonerne i Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn (zone 201-299)

I Sydsjælland og på Lolland, Falster og Møn er zonerne i dag store, og prisen pr. zone er også højere end på resten af Sjælland. Fremover bliver zonerne mindre og får samme størrelse som i Vestsjælland. Samtidig stiger antallet af zoner fra 52 til 63 zoner.

Få overblik over zonerne på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

Fra den 15. januar 2017 benyttes zonerne 1-299 på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

  • Zone 1-99 dækker Hovedstadsområdet
  • Zone 101-199 dækker den vestlige del af Sjælland
  • Zone 201-299 dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland, Falster og Møn

Klik her og se det interaktive kort over den nye zoneinddeling

Nye versioner af app’erne – hvad betyder det for dig?