Regionaltog i Nordjylland fra 6. august

NT og NJ overtager regionaltogstrafikken mellem Frederikshavn og Skørping

Den 6. august 2017 overtager Nordjyllands Trafikselskab (NT) og Nordjyske Jernbaner (NJ) regionaltogstrafikken mellem Frederikshavn og Skørping.

DSB fortsætter med at køre Lyntog til/fra Frederikshavn, samt IC/IC-Lyn til/fra Aalborg. Arriva fortsætter ligeledes togdriften på Thybanen, strækningen Struer-Thisted.

Efter 6. august kører DSB fortsat 6 daglige afgange med Lyntog fra Aalborg til Frederikshavn med standsning på de fleste stationer undervejs. DSB kører også 6 daglige afgange i modsat retning fra Frederikshavn mod København.
Se mere og find din rejse på rejseplanen

Almindelige enkeltbilletter, mobilklippekort, pendlerkort og rejsekort kan fortsat benyttes i både NJ's og DSB's tog. Du skal dog være opmærksom på, at der er ændringer omkring visse af DSB's produkter, og dette kan få indflydelse på din rejse, hvis du rejser i Nordjylland.

Har du allerede købt billetter/kort til rejser, der fra 6. august køres med NJ's tog, vil disse kunne benyttes i en overgangsperiode til og med oktober 2017.

Læs her, hvilke produkter der er omfattet af ændringerne:

DSB Orange

DSB Orange gælder kun i DSB’s tog. Du kan derfor ikke købe en Orangebillet til en strækning, hvor der indgår et NJ tog i rejseplanen.

Læs mere om DSB Orange her

DSB 1'

Køber du en DSB 1' billet til en strækning, hvor der indgår et NJ tog, skal du være opmærksom på, at billetten er gyldig, men at serviceniveauet ikke kan tilbydes, da der ikke findes 1. klasse i NJ tog.

Læs mere om DSB 1’ her

DSB Børneguide

Fra 6. august kører DSB ikke længere Børneguide på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn.

Læs mere om DSB Børneguide her

DSB Klapsæde

Der findes ikke klapsæde i NJ’s tog, og du kan derfor ikke fremover rejse med Klapsæde-billet  i NJ’s tog. Så hvis en del af din rejse foregår med et NJ tog, skal du købe en anden billettype til denne del af rejsen.

Læs mere om DSB Klapsæde her

DSB Familiebillet

Familiebilletten er ikke gyldig i NJ’s tog. Så hvis en del af din rejse foregår med et NJ tog, skal du købe en anden billettype til denne del af rejsen.

Læs mere om Familiebilletten her

DSB Minigruppe

Billetten er ikke gyldig i NJ’s tog. Så hvis en del af din rejse foregår med et NJ tog, skal du købe en anden billettype til denne del af rejsen.

Læs mere om DSB Minigruppe her.

Pladsreservering

Det er ikke muligt at reservere plads i NJ’s tog. Derfor kan du kun købe en pladsreservation til den del af rejsen, der foregår med et DSB tog.

Læs mere om Pladsbillet her

Rejsetidsgaranti

DSB Basis Rejsetidsgaranti er uændret, men er NJ-tog årsag til forsinkelsen, skal du søge kompensation hos NT Rejsetidsgaranti.

DSB Pendler Rejsetidsgaranti er uændret. Pendlere kan fortsat tilmelde sig målestrækningerne i Nordjylland hos DSB, hvor kundepunktligheden for NJ tog indgår i beregningen af kompensationsprocenten. 

Læs mere om DSB Rejsetidsgaranti

Handicapassistance

Bestilling af handicapassistance til NJ-tog på stationer på strækningen imellem Frederikshavn og Skørping sker fortsat via DSB Handicapservice her i webformular eller tlf. 70 13 14 19.