Se, om der kommer ændringer på din rejse med den nye køreplan

Fjern- og regionaltog

Fra den 9. december starter den nye køreplan for 2019. Rejser du på de nedenstående strækninger og stationer, så tjek om de planlagte køreplansændringer vil få betydning for dig og dine rejser. 

Sjælland

  • Flere hurtigtog i både hverdage og weekender

    • I hverdagene vil der være tre ekstra afgange mellem Nykøbing F og København H
    • I weekenden vil der være 14 ekstra afgange mellem Nykøbing F og København H

    Hurtigtogene vil fra midten af 2019 køre via den nye Ringstedbane

    • I løbet af sommeren 2019 vil DSB begynde at indsætte hurtigtog på den nye strækning mellem Ringsted og Ny Ellebjerg
    • Det betyder, at der ikke længere standser hurtigtog i Roskilde og Høje Taastrup
    • Hurtigtogene vil i stedet standse ved Ny Ellebjerg og den nye Køge Nord Station

    Fortsat længere rejsetid mellem Nykøbing F og Næstved

    • Togene vil fortsat køre efter den samme køreplan som i 2018, hvor der var lagt lidt ekstra tid ind, fordi togene pga. mindre sporarbejder har været nødt til at køre lidt langsommere på dele af strækningen

    Perioder med Togbusser mellem Nykøbing F og Næstved

    • Det vil være perioder, hvor der kører Togbusser mellem Nykøbing F og Næstved pga. sporarbejde
  • Ny køreplan aftener fra søndag til torsdag efter kl. 19.30

    • Togene vil fra søndag til torsdag efter kl. 19.30 køre efter en alternativ aftenkøreplan, så din rejse på trods af mindre sporarbejder hænger bedst muligt sammen mht. punktlighed og forbindelse mellem tog, bus og lokalbaner
    • På fredage og lørdage vil der ikke være ændringer
  • Nye minuttal om aftenen og i weekenderne

    • Togene, der standser i Borup og Viby Sjælland, vil få nye minuttal om aftenen og i weekenderne pga. sporarbejde
    • Du vil som rejsende opleve, at forbindelsen mellem tog og busser så vidt muligt vil passe sammen med de nye minuttal
    • Du kan se de nye minuttal i Rejseplanen
  • Ny station: Kalundborg Øst Station

    • Standsning på den nye Kalundborg Øst Station i industriområdet øst for Kalundborg
    • Nye afgange fra mandag til fredag morgen med standsning på Kalundborg Øst på alle myldretidstog og en gang i timen på hurtigtogene
    • Nyt tidligt morgentog fra København H til Kalundborg Øst
  • Igen ét regionaltog i timen i stedet for to 

    • Det seneste år har der været to i stedet for ét regionaltog i timen i Slagelse pga. sporarbejder omkring Ringsted med den nye højhastighedsbane Ringsted-Køge-København
    • Nu kører der igen ét regionaltog og to InterCity-tog i timen fra Slagelse, fordi sporarbejdet er gået ind i en ny fase

    Nye minuttal

    • Togene, der standser i Slagelse og Sorø, vil få nye minuttal pga. sporarbejde ifm. den nye højhastighedsbane Ringsted-Køge-København
    • Du kan se de nye minuttal i Rejseplanen
  • Tog hver 20. minut aftener fra søndag til torsdag efter kl. 22.00

    • Togene vil fra søndag til torsdag om aftenen efter kl. 22.00 som noget nyt køre hvert 20. minut – det sker for at kunne foretage sporarbejde sen aften og nat, hvor det påvirker færrest mulige rejsende
    • På fredage og lørdage vil der ikke være ændringer

Fyn

Ingen ændringer.

Jylland

  • Nye minuttal til myldretidstogene mellem Herning og Struer

    • Myldretidstogene mellem Herning og Struer får nye minuttal for at sikre en mere miljørigtig kørsel
    • Du kan se de nye minuttal i Rejseplanen

S-tog

Fra den 10. december starter den nye køreplan for 2019. Rejser du med S-tog, så tjek om de planlagte køreplansændringer vil få betydning for dig og dine rejser.

S-tog

LUK

S-tog er tog, der kører lokalt i Hovedstadsområdet.  

Ændringer på S-tog

    • Den nye linje A kører mellem Hillerød og Hundige/Solrød Strand
    • Fra foråret 2019 standser linje A ikke længere i Jægersborg
    • Et større sporarbejde vil i en længere periode betyde togskifte på Lyngby Station (mere information kommer)
    • Myldretidslinjen Bx fra Farum til Høje Taastrup standser igen ved Emdrup, Dyssegård, Kildebakke og Skovbrynet
    • Bx vil ikke længere standse mellem Glostrup og Danshøj, hvilket giver 3 minutters kortere rejsetid for dig, der rejser på de længste afstande
    • Linje E får ny endestation i Holte frem for Hillerød
    • Den nye linje E standser ikke længere på Friheden Station – linje A standser uændret hvert 10. minut
    • Linje E vil i løbet af sommeren 2019 standse ved den kommende Køge Nord Station
    • Et større sporarbejde vil i en længere periode betyde togskifte på Lyngby Station (mere information kommer)