Hamborg Lufthavn

Tag toget til Hamborg Lufthavn

Med DSB starter den gode rejse allerede i toget, hvor du kan nyde et par afslappende timer, inden du ankommer til Hamburg Lufthavn.
  • Daglige afgange fra København H og Århus H – op til 10 afgange fra Århus 

  • Rejs billigt til Hamburg Lufthavn for 228 kr.*

  • Børn kan rejse med for 0 kr. Se rejsebetingelser

  • Rejsetid fra Århus H er ca. 5 timer

*DSB Orange Europa-billetter er kun gyldig på den valgte afgang og kan ikke ændres eller tilbagebetales. Billetterne sættes til salg ca. 3 måneder før rejsedagen. Læs betingelserne her.

Når du skal på ferie, er DSB din komfortable rejsepartner. Vi tilbyder flere gange dagligt tog til Hamburg Lufthavn, hvorfra du kan flyve til destinationer verden over. Du bestemmer selv, om du rejser med tog mod Hamburg morgen, middag eller aften, og du finder altid attraktive afgangstider fra både København H og Århus H. For at få så afslappet en start på rejsen som muligt anbefaler vi, at du husker at tage afsted med toget i god tid. 

Bestiller du din togbillet til Hamburg Lufthavn i god tid, kan der tilmed være mange penge at spare. Eksempelvis er Orange Europa-billetter din billige vej til rejser i udlandet, og så kan du jo i stedet bruge pengene på sjove og spændende oplevelser, når du kommer frem til din endelige destination. Hos DSB kommer børnene gratis med på rejsen, og som voksen kan du ofte tage helt op til fire børn med på en børnebillet.

Tog til Hamburg Lufthavn

Med DSB starter den gode rejse allerede i toget, hvor du kan nyde et par afslappende timer, inden du ankommer til Hamburg Lufthavn. Uanset om du rejser med tog mellem Aarhus H og Hamburg Lufthavn eller København H og Hamburg Lufthavn, undgår du stressende motorvejskøer og utålmodige børn på bagsædet. DSB gør rejsen nemmere for dig, og den uspolerede natur i både Danmark og Tyskland vil imponere de fleste. Strækningen København H og Aarhus H mod Hamburg Lufthavn er naturskøn strækning, hvor du kommer helt tæt på billedskønne marker og skove. Hos DSB ser vi frem til at sende dig godt afsted på din næste rejse mod Hamburg Lufthavn.

Hvis du vil have det ekstra godt på rejsen, kan du med fordel bestille din billet til DSB 1’. Vores 1. klasse er for dig, der gerne vil have et lidt bredere sæde og ekstraordinær god plads til benene.
Hvis du er på arbejdsrejse, kan du også drage fordel af DSB 1’. Når du rejser fra København H eller Aarhus H til Hamburg Lufthavn på 1. klasse, har du mulighed for at benytte vores eksklusive DSB 1’ Lounge inden afgang. Her har du fri internet, og du kan også benytte vores mødelokaler, hvor der er plads til seks eller 12 personer.

Hamburg Airport – din internationale lufthavn

Tag toget fra København eller Aarhus H til Hamburg lufthavn, og spar tid og penge på parkering i lufthavnen. Med DSB bliver køretid til kvalitetstid, hvor du har rig mulighed for at arbejde, læse en god bog eller bare læne dig tilbage og nyde den gode udsigt ud over landskabet. Hamburg Lufthavn er en international lufthavn med afgange til mange steder i verden. Bestil din billet til Hamburg Lufthavn, og se frem til en god rejseoplevelse.

Spørgsmål og svar

  • Billetter til udlandet er inddelt i 3 billettyper:

    • Non Flex: Billetten kan ikke tilbagebetales
    • Mid Flex: Billetten kan normalt ikke tilbagebetales, da det oftest er et DSB Orange Europa produkt
    • High Flex: Billetten kan tilbagebetales, da det oftest er et fuld pris produkt. Bemærk dog, at det ikke er gældende for Print Selv billetter til rejser i forbindelse med Sverige.

    Klik her for at finde din Print Selv-billet og søge om tilbagebetaling. Alt du skal bruge er dit bookingnummer (DNR) og din e-mailadresse.

  • Det er ikke muligt at medbringe cykler i EuroCity-togene mellem Danmark og Tyskland. Du kan dog tage din cykel med i visse InterCity tog, hvor der er plads på hele strækningen. I flere nationale InterCity og Regional tog kan det være nødvendigt at reservere plads til din cykel.

    Du kan bestille din cyklepladsbillet til udenlandske tog 92 dage før afrejsen, og 60 dage før på den danske strækning af din rejse.

    Ring til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på København H, Odense eller Aarhus H.

  • Du kan almindeligvis have din barnevogn med i toget til udlandet (ekskl. Skåne).
    Skal du have barnevogn med i EuroCity og InterCityExpress, skal den kunne foldes sammen og tages med som håndbagage. Det er gratis at medbringe barnevognen som håndbagage. I internationale tog kan der ikke reserveres plads til en barnevogn. Der findes 4 familiepladser i InterCityExpress, hvor det er muligt at have én barnevogn stående, forudsat denne plads ikke er optaget af bagage eller andre passagerer. I EuroCity er der plads til 2 barnevogne i flexrummet.

    Kontakt eventuelt DSB Udland på tlf. 70 13 14 18 og hør nærmere om mulighederne.

  • Bestilling og køb af billetter til udlandet kan normalt tidligst ske 92 dage før rejsen.

    Skal I rejse mere end 5 personer, så kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller DSB Salg & Service Udland på København H, Københavns Lufthavn (CPH Airport), Odense eller Aarhus H.

    Indeholder din rejse et nattog (CNL eller EN) gennem Tyskland, eller et højhastighedstog eller nattog i Sverige, er det muligt at købe 121 dage før rejsen. Kontakt DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 for bestilling af liggeplads eller sovevogn.

  • Små hunde og andre mindre kæledyr kan du tage gratis med, hvis de under hele rejsen transporteres i en håndtaske, bur eller lignende. Tasken må ikke være større end 100 x 60 x 30 cm. Tasken placeres under eller over din plads, på skødet eller på områder indrettet til bagage. Hunde og andre dyr, må ikke være på sæderne.
    Til hunde, der er for store til at være i en taske som beskrevet ovenfor, skal der købes børnebillet. Store hunde skal være på gulvet under hele rejsen. Der må kun medtages 1 stor hund pr. kunde, og den skal føres i snor.

    Du må som udgangspunkt tage 1 hund med på rejsen. Der kan i de enkelte lande være varierende regler for hunde afhængigt af togtypen. For rejse med hund til Tyskland gælder det: Hvis det er en lille hund, du kan have I en taske på skødet, kan den køre med på din billet. Er det en større hund, skal den sidde på gulvet, og du skal huske at købe en billet til den hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller henvend dig i DSB Salg & Service Udland på stationerne. I udlandet skal din hund desuden bære mundkurv på rejsen. Henvend dig til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18, hvis du er i tvivl om du må tage din hund med på rejsen.

    Førerhunde

    Du kan tage din førerhund gratis med i alle tog. Bare ikke i de dyrefri områder i toget. På DSB 1' kan du tage din førerhund med - undtagen i Stillezone, som findes i nogle tog. Hvis du vil reservere plads i InterCity og InterCityLyn, skal du købe en Pladsbillet til både dig og din førerhund. I vil få pladser over for eller lige ved siden af hinanden. Førerhunde skal ikke tjekkes ind når du rejser på rejsekort

  • Vi sælger internationale togbilletter til destinationer i følgende lande via DSB Netbutik Udland:

    Via DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 kan du desuden købe din rejse til disse destinationer: London, Paris og destinationer i Norditalien.

    * Du kan købe Print Selv-billetter til rejser til/fra Schweiz. For rejser i Schweiz kan du købe til postforsendelse.
    **Print Selv til Øresundstog kræver, at man rejser til/fra en station udenfor Hovedstadsområdet

     

  • Rejser du på 1. klasse til Tyskland, får du mere benplads og bredere sæder. Der er som reglen også mere ro på 1. klasse.
    I toget er der gratis aviser, og du kan med din DSB billet til 1. klasse afhente en gratis kop kaffe eller te hos DSB 7-Eleven på stationen.
    En billet til 1. klasse giver også adgang til DSB 1’ Lounges i Aarhus, Odense og København H.

     

  • Du kan købe Interrail Pass (ung, voksen eller senior) til de fleste lande i Europa. Her hjælper vi med pladsbillet til den sammenhængende rejse til/fra Danmark. For øvrige pladsreservation til rejsen henvises der til at købe pladsbilletter i de lande, hvor rejsen foretages. Bestil hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller i DSB Salg & Service Udland på stationerne.