Rejsekort

Med et rejsekort er du altid klar til at rejse med tog, bus og metro.

Slip for at holde styr på zoner og billetter

Med et rejsekort er du altid klar til at rejse med bus, tog og metro i hele landet. Husk at checke ind ved rejsens start, hvis du skifter undervejs og check ud, når rejsen slutter. En voksen kan tage to børn under 12 år gratis på sit rejsekort.

  • Spar 20% uden for myldretid.
  • Få mængderabat, hvis du rejser meget vest for Storebælt
  • Særlig rabat til børn, unge, studerende, pensionist og person med handicap.
  • Få et pendlerområde på sit rejsekort personligt.
  • Check din cykel eller dit kæledyr ind på dit rejsekort.

Bestil på rejsekort.dk

 

Vælg det rigtige rejsekort

På rejsekort.dk kan du få hjælp til at finde det rejsekort, der passer bedst til dig og dine rejsevaner.

Når du har valgt et rejsekort, kan du indstille kortet, så du altid får rabat, hvis du fx er pensionist, person med handicap, barn eller ung.

+ Find det rigtige rejsekort

 

Prøv Rejsekort som app

Med Rejsekort som app bliver rejsen nemmere og mere enkel. Alt du skal gøre er at checke ind ved at swipe til højre på din smartphone før din rejse begynder, og checke ud når din rejse er slut. Vi tester pt. appen, og du har mulighed for at prøve den som en af de første

+ Læs mere

 

Spar 20% udenfor myldretiden

Med rejsekort får du de rabatter, du skal have, helt automatisk. Du får blandt andet 20% rabat på rejser, der starter udenfor myldretiden.

+ Læs mere om tidsrabat

 

Spar op til 40% vest for Storebælt

Du får mængderabat, hvis du rejser meget på Fyn/Jylland. Din mængderabat bliver udregnet efter, hvor du rejser, hvor meget du rejser, og hvilken type rejsekort, du rejser med.

+ Læs mere om mængderabat

 

 

Find din pris på Rejseplanen

 

På rejseplanen.dk kan du tjekke, hvilken type af kort eller billet, der bedst kan betale sig. Rejseplanen tager højde for, hvor, hvornår og hvor meget, du rejser. Du kan også indtaste dit rejsekortnummer (som står på kortet), og se din pris for rejsen.

Gå til Rejseplan

 

Brug dine point på lidt godt i 7-Eleven

Glemt check ud – så har du en udvej

Glemmer du at check ud på en rejse, kan du indmelde et check ud i appen Check Udvej. Du kan dog ikke bruge appen, hvis du har et rejsekort anonymt.

+ Læs mere om Check Udvej

 

Få tanket op automatisk

Du kan altid tanke dit rejsekort op med betalingskort i en rejsekortautomat eller i 7-Eleven på stationen. Beløbet bliver overført til dit rejsekort med det samme, og du er klar til afgang. Tanker du op på selvbetjeningen, kan der gå op til fem timer, før pengene er på dit rejsekort.

Med en tank-op-aftale er der altid penge på dit rejsekort til den næste rejse. Du kan dog ikke få en tank-op-aftale til et rejsekort anonymt.

+ Læs mere om automatisk optankning

 

Pendler du? Prøv prisberegneren

Du kan hurtigt tjekke, om det bedst kan betale sig for dig at rejse med rejsekort eller pendlerkort, hvis du tager bus, tog eller metro til og fra arbejde.

+ Prøv prisberegneren

 

DSB Rejsetidsgaranti på dit rejsekort

Bliver du på en rejse forsinket i mere end 30 minutter, kan du få kompensation via DSB Basis Rejsetidsgaranti, når du har rejst med DSB fjern-, regional- eller S-tog i Danmark med rejsekort.

Hvis du rejser med et Rejsekort Pendlerkort eller Rejsekort Pendler Kombi, der er gyldigt i mindst 30 dage, kan du tilmelde dig DSB Pendler Rejsetidsgaranti.

 

Få Rejsekort Erhverv

Rejsekort Erhverv er for alle virksomheder, organisationer og institutioner. I skal ikke tænke på zoner og billetter med Rejsekort Erhverv og arbejdspladsen får et samlet overblik over forbrug og afregning af rejser.

Kortene kan lånes ud til medarbejderne og er altid klar til brug. Man kan også rejse flere sammen på ét rejsekort, helt op til 29 personer.

+ Læs mere om Rejsekort Erhverv

 

Spørgsmål til Rejsekort?
Find svar nedenfor, læs mere på rejsekort.dk eller kontakt kundeservice

Spørgsmål og svar

  • Ja, du kan ændre indstillingen på en enkelt rejse til DSB 1' i en rejsekortautomat på de fleste stationer. Dog ikke på S-togsstationer.

    Vil du ændre indstillingen permanent og altid rejse på DSB 1', hvor det er muligt, gør du det ved at logge ind på selvbetjeningen eller lægge vejen forbi 7-Eleven på stationen.

    Vær opmærksom på, at en opgradering til DSB 1' på dit rejsekort gælder til alle tog i Danmark og koster 180 kr. pr. rejse uanset rejselængde.

    Læs mere om DSB 1' Tillæg

  • Du kan nemt blive indehaver af et Rejsekort, hvis du bestiller det online. Børn og voksne kan vælge mellem personlige Rejsekort med navn og eventuelt billede, et flexkort eller et helt anonymt rejsekort.

    Det personlige Rejsekort er det kort, der giver mulighed for at opnå de højeste mængderabatter, men det er i sagens natur personligt. Derfor kan det ikke lånes ud, modsat et Rejsekort Flex. Du kan blive klogere på fordele og ulemper ved de forskellige kort her.

  • Du starter din rejse ved at sætte dit Rejsekort på Det Blå Punkt på check ind-kortlæserne. Har du gæster, hunde eller cykler med, skal du benytte dig af den med ’Ekstra’ skrevet i hjørnet.

    Alternativt kan du også checke ind på Rejsekortautomaterne, hvad end du rejser alene eller har behov for at checke flere ind.

    Skifter du undervejs, skal du huske at checke ind igen.

    Når du har nået dit mål, tjekker du ud ved at holde dit Rejsekort op mod Det Blå Punkt på check ud-kortlæseren. Herefter vil det glade ’ding’ lyde, og prisen på din rejse og saldoen på dit kort vil blive vist i displayet. Hold øje med displayet. Hvis dit ’ding’ lyder lidt anderledes, kan det være fordi, der ikke er tilstrækkeligt med penge til at påbegynde din næste rejse.

    Har du glemt at checke ud i forbindelse med rejsen, kan du gøre det via appen Check Udvej, hvis du har tilmeldt dig tjenesten.