Pladsreservation til Interrail

Sådan køber du din pladsbillet til Interrail

Planlæg din rejse

Planlæg din rejse og find frem til, hvilke tog der har reservationskrav, og hvor du kan rejse uden pladsbillet.

Hvordan køber jeg pladsbillet til Interrail?

Der findes desværre ikke ét samlet reservationssystem for tog i Europa. Ønsker du at reservere plads til din Interrailrejse, har du følgende muligheder:

Hos DSB
Når du køber dit Interrail kort hos DSB, kan vi hjælpe med pladsbilletter til den sammenhængende rejse ud- og hjem i Danmark i følgende lande:

  • Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Østrig og Tjekkiet
  • samt følgende udvalgte destinationer: London, Paris og udvalgte forbindelser til Norditalien (ved direkte forbindelser til/fra Tyskland)
  • For pladsbilletter i forbindelse med andre destinationer henvises til de lokale jernbaneselskaber

Du kan købe din pladsbillet hos DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18 eller DSB Salg & Service på stationer.

Før du henvender dig til DSB Kundecenter eller DSB Salg & Service
Når du henvender dig til DSB for at købe pladsbilletter til din interrailrejse, bedes du have en rejseplan klar og gerne nogle alternative rejsemuligheder, så vi kan hjælpe dig så godt som muligt. 

Undervejs på rejsen
Ønsker du at købe pladsbillet til andre lande, kan du henvende dig på stationen i det enkelte land, når du kommer frem.
Læs mere nedenfor.

Køb din internationale pladsbillet her

Har du allerede billet eller Interrail Pass kan du købe din internationale pladsbillet her

Køb international pladsbillet

Du kan købe pladsbillet til rejser i forbindese med: Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Holland, Belgien og Luxembourg.
Hvis du har købt en Orange Europa-billet, så skal du have en pladsbillet til den afgang, der fremgår af billetten. Det er ikke muligt at købe specialprodukter online, som fx pladser til nattog og cykler. Hvis du har brug for hjælp, kan du ringe til DSB Kundecenter Udland på 70 13 14 18.

Bemærk: Det er ikke er muligt at reservere plads til barnevogne i togene til/fra eller i udlandet.

Tjek altid din rejseplan inden afrejse

Da der er mange sporarbejder i både Danmark og Tyskland, kan der være ændringer i din rejse. Derfor anbefaler vi, at du tjekker din rejseplan igen inden afrejsen.

Book online hos de forskellige landes togselskaber

Tyskland
Hos Deutsche Bahn kan du købe siddepladsreservation til de fleste nationale tyske strækninger, hvor det er muligt at reservere plads. Der kan ikke reserveres plads i regionaltog i Tyskland.

Køb pladsreservation hos Deutsche Bahn 

Italien 
Tog i Italien kan bookes i forvejen på Trenitalia’s hjemmeside

Værd at vide om Italien

Italienske tog:

  • Vælger du at rejse med global-tog (high-speed) inden for Italien kan du vælge at få din billet som e-billet.

Internationale dagtog og nattog

  • Reservation til internationale (grænseoverskridende) forbindelser og nattog kan kun afhentes på en station i Italien eller leveres til en adresse i Italien

Ved reservation af internationale dagtog hos Tranitalia skal du bruge dit pasnummer

Sverige
For pladsreservation i Sverige kan du med fordel benytte SJ's hjemmeside

Regionaltog er et tog, der kører på mellemlange strækninger i de enkelte landsdele.  
I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen Re.

Undervejs på rejsen (stationer)

Den nemmeste måde at reservere plads i tog i Europa er at henvende sig på stationen undervejs i det/de lande du rejser til. Der findes forskellige regler for reservationer afhængigt af landet.

Vær opmærksom på at nogle tog kun kan reserveres på stationen i det land, hvor toget kører. Dette er ofte tilfældet for franske, spanske og portugisiske tog.

I nogle lande skal der betales gebyr for pladsreservationer, fx i Holland, eller der er begrænsning for, hvor mange reservationer der kan foretages på engang, fx i Nederlandene kan du max købe 2 pladsreservationer ad gangen.

I Frankrig er der et begrænset antal pladser til Interrail-rejsende i deres global- og højhastighedstog.

 

 

Regionaltog

LUK

Regionaltog er et tog, der kører på mellemlange strækninger i de enkelte landsdele.  
I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen Re.

Spørgsmål og svar

  • I de fleste regionaltog i Europa er der ikke krav om pladsreservation for Interrailrejsende, ligesom mange InterCity og InterCityExpress tog i Tyskland ikke har pladskrav.

    Det kan være en fordel at rejse med de forbindelser, hvor der ikke kræves pladsreservation. Du har mere frihed til at vælge netop den dag og afgang, der passer dig, og du er ikke bundet af et bestemt dag og afgang, men kan frit vælge, hvornår du tager videre.

    I højsæsonen kan mange af de hurtige forbindelser med højhastighedstog være fuldt bookede. Derfor er det ofte også en fordel at rejse med regionaltog. Rejsen tager dog længer tid og har ofte flere skift, men du oplever også mere undervejs og kan nyde landskabet.

    Ved hjælp Interrail køreplanen kan du søge forbindelser uden reservationspligt ved at sætte flueben i ”Avoid trains that requires reservations”. Her får du vist de bedste alternative forbindelser med tog uden reservationskrav.

  • En del franske tog har pladsreservationskrav, bortset fra regionaltog, og der er ofte et begrænset antal pladser til Interrailrejsende, især i højsæsonen fra maj til september.

    I følgende tog i Frankrig eller til Frankrig er der pladskrav og/eller begrænset antal pladser til Interrailrejsende:

    • TGV – alle nationale og internationale forbindelse
    • Thalys – alle forbindelser mellem Frankrig og Holland, Belgien og Tyskland
    • InterCité eller InterCité de Nuit – visse forbindelser kræver pladsreservation
    • Paris-Frankfurt ICE – forbindelsen kræver pladsreservation

    Vær opmærksom på at nogle tog kun kan reserveres på stationen i det landet, hvor toget kører. Dette er ofte tilfældet for franske, spanske og portugisiske tog.