Sporarbejdet omkring Ringsted er nu slut

Få 30 rejsedage refunderet på dit pendlerkort

Banedanmark er nu færdige med at arbejde på sporene omkring Ringsted. Og vi vil gerne sige velkommen på de nye spor over Sjælland ved at give dig 30 rejsedage tilbage på dit pendlerkort.

Sådan gør du

Tjek her, hvordan du får 30 dage tilbage, hvis du køber dit pendlerkort i perioden fra den 1. august til og med den 30. september 2019. NB! Tilbuddet gælder både for dig, der allerede er pendler, og for dig der ønsker at prøve at pendle med toget på strækningen. Se hvordan her

Tjek her, hvordan du får 30 dage tilbage, hvis du køber dit pendlerkort i perioden fra den 1. august til og med den 30. september 2019

Tak for tålmodigheden med sporarbejdet!

Vi ved, at mange har været generet af sporarbejdet. Men nu er det slut, og med de nye spor og flere afgangstider har vi igen plads til langt flere rejsende mellem Odense og København.

Og ud over at få 30 dage tilbage på dit pendlerkort får du stadig en lang række andre fordele, når du tager toget.

  • Du bidrager til en grønnere og mere bæredygtig dagsorden
  • Du slipper for at sidde i kø på motorvejen og lede efter p-pladser
  • Du har mulighed for at arbejde eller slappe af på din rejse

Tjek om du kan få 30 dage refunderet på dit pendlerkort

Hvis du køber et pendlerkort til strækningen (se zonekort her), der har været berørt af sporarbejdet, så har du mulighed for at få 30 dage refunderet på dit pendlerkort.

Se hvordan her

Zoneudvidelse på flere Pendlerkort på den nye Ringstedbane

I forbindelse med åbningen af den nye Ringstedbane sker der nogle ændringer, der kan påvirke dit Pendlerkort eller Ungdomskort. I perioden fra d. 31. maj – 1. december 2019 har kunder med Pendlerkort og Ungdomskort mulighed for at rejse i udvalgte zoner, selvom disse ikke fremgår af kortets gyldighed.

DSB Pendlerkort og Ungdomskort til rejser over Storebælt:

De ekstra zoner, til at rejse via den nye Ringstedbane, bliver tilgængelige ved fornyelse efter d. 31. maj 2019. Ved næste fornyelse kan du vælge et nyt gyldighedsområde, som inkluderer denne nye rejsevej for samme pris. Når du vælger et nyt gyldighedsområde, som inkluderer den nye Ringstedbane, får du nyt stamkortnummer. Så du skal du huske at opdatere stamkortnummeret i Glemt Kort service og Pendler Rejsetidsgaranti. Indtil din næste fornyelse ydes konduite i zonerne, så du må gerne benytte zonerne allerede fra 31. maj 2019.

DOT Pendlerkort og Ungdomskort på 9 zoner eller derover:

De ekstra zoner til at rejse via den nye Ringstedbane bliver først mulige at tilføje fra d. 21. september 2019. Zonerne bliver tilgængelige ved køb af nyt pendlerkort til samme strækning efter 21. september 2019. Vælger du at forny dit nuværende pendlerkort kommer zonerne ikke med på Rejsekort Pendler og Rejsekort med Pendler Kombi. På app vil du skulle købe rejsevejen på ny, hvor rejse om den ny Ringstedbane vil være inkluderet.

Ved et nyt køb, hvor der tildeles andre zoner, får du nyt stamkortnummer, så det er vigtigt at du opdaterer stamkortnummeret i Glemt Kort service og Pendler Rejsetidsgaranti.

DOT Pendlerkort og Ungdomskort 2-8 zoner:

Disse pendlerkort er ikke omfattet af muligheden for ekstra zoner. Ved næste fornyelse kan du selv vælge, hvilke zoner du ønsker at rejse i og kan selv tilkøbe de ekstra zoner, hvis du ønsker denne rejsevej inkluderet.

Er du med i DSB Plus?

Når du er med i DSB Plus, får du bl.a. information om din rejse, gratis underholdning til turen, rabatter og konkurrencer.

Opret gratis DSB Plus-profil