Fremtidens S-Bane

Den nuværende S-bane skal over de kommende 15 år omlægges fra en traditionel by-bane til et fuldautomatiseret førerløst transportsystem

 

Danmark står i øjeblikket over for omfattende investeringer og ændringer i infrastrukturen for milliarder. Over hele landet anlægges, udvides og moderniseres jernbanen med bedre og nye spor, elektrificering at strækninger og nye signaler.

En af de steder, hvor jernbanen i de kommende år tager et kvantespring, er S-banen: Den nuværende S-bane skal over de kommende 15 år omlægges fra en traditionel by-bane til et fuldautomatiseret førerløst transportsystem: "Fremtidens S-Bane".

Omlægningen skal gavne vækst og mobilitet i hovedstadsområdet og fortsat bidrage til et klimavenligt bymiljø og skabe rum for flere kunder og dermed mindste trængslen. Med dagens standarder vil den nye S-banen blive verdens største og hurtigste førerløse mass-transit system.

Der er tale om en omfattende forandring på en 85-år gammel jernbane, som medfører investeringer i milliardklassen, store organisatoriske og tekniske forandringer og en nøjagtig styring af skiftet fra gammelt til nyt.

Transitionen hænger nøje sammen med den igangværende opgradering af signalsystemet og en nødvendig udskiftning af de nuværende S-tog, hvor de først-leverede nærmer sig pensionsalderen.

DSB tager de første skridt

DSB går nu i gang med den indledende fase, hvor de grundlæggende beslutninger skal træffes; hvilke tog, hvilken teknologi, hvor meget skal ændres i forhold til i dag, hvad kan der købes på markedet og hvem skal løfte hvilke opgaver og risici. Indenfor et par år starter arbejdet med at udarbejde udbudsmaterialer, og der skal skabes konkurrence og hentes tilbud fra internationale leverandører før de egentlige forhandlinger kan starte.

Når kontrakterne er tildelt, begynder udvikling og produktion af dele til det nye automatiske togsystem, efterfulgt af leverancefasen, hvor det bliver kritisk at opretholde togdriften med det nuværende system, mens det nye gradvis rulles ud.

Den nye S-bane er et First Mover projekt med høj teknisk og organisatorisk kompleksitet. Projektet har derfor stor politisk bevågenhed, samt højeste prioritet på højeste niveau i DSB.

Matrixorganisering

Fremtidens S-bane skal drage nytte af de mange erfaringer der er skabt i vores anerkendte, multidiciplinære projektmiljø. Vi arbejder derfor i en matrixstruktur, hvor fagkompetencer er samlet i enheder, mens det daglige arbejde foregår i de enkelte indkøbs- og anlægsprogrammer. Som del af teamet omkring Fremtidens S-bane vil du derfor være ansat i et kompetenceområde, hvor du får faglig sparring mens løsninger for udvikling af en automatiseret S-bane vil foregå i program-organisationen. Du vil derfor opleve at have flere referencepunkter i organisationen; vores erfaring er, at denne model både understøtter effektivitet og kvalitet og samtidig et godt udviklende arbejdsmiljø. Selvom vi til tider har travlt og stramme deadlines er arbejdsglæden i Strategi & Togmateriel blandt de højeste i virksomheden.