Information i forbindelse med coronavirus

Følg venligst myndighedernes anbefalinger, som du kan finde på politi.dk, når du kører med offentlig transport. Vis hensyn til hinanden og hold afstand. Rejs uden for myldretid, hvis det er muligt. Er du syg eller formoder at være smittet, skal du ikke rejse med bus, tog eller metro.

Vi følger naturligvis nøje med i myndighedernes anbefalinger, og justerer også vores indsats løbende. Du kan med fordel følge alle trafikale ændringer under Trafikinformation eller se mere på Rejseplanen inden du tager afsted. 

Læs mere på coronasmitte.dk

Følg myndighedernes råd

Hjælp med at begrænse smitte af coronavirus i offentlige transportmidler ved at følge disse råd fra Transport- og Boligministeriet.

Hjemmeværnets personel i tjeneste, kører gratis

Hjemmeværnet kører gratis med DSB, mens de er i tjeneste mod fremvisning af gyldigt ID, og hvis de er i uniform. Der skal bestilles en gratis pladsbillet jf. pladsbilletkravet, hvis der rejses med InterCity, InterCityLyn eller Regionaltog - pladsbilletten bestilles i DSBs app. Læs mere om pladsbilletkravet og hvordan du bestiller din gratis pladsbillet på dsb.dk/coronavirus/pladskrav.

Salget af DSB Orange og DSB Orange Fri billetter sættes på pause i påsken.

Periode: Afrejse fra d. 4. april til og med d. 19. april 2020
Grundet regeringens opfordringerne til at blive hjemme i påsken vil salget af DSB Orange og DSB Orange Fri billetter sættes på pause i den pågældende periode.

  • Hvis du allerede har en DSB Orange- eller DSB Orange Fri-billet til afrejse mellem d. 4. april og d. 19. april kan du fortsat benytte din billet.
  • Gælder din DSB Orange- eller DSB Orange Fri-billet til et tog, som ikke kører grundet reduceret køreplan, kan du vælge at benytte en anden togafgang samme dag. Husk at bestille pladsbillet til den togafgang du vælger.

Refundering af billetter og kort

Hvis du ikke ønsker at rejse på grund coronavirus, kan du refundere din billet eller dit kort. Læs mere her.

Pladskrav for InterCity, InterCityLyn samt Regionaltog

I kølvandet på regeringens strategi om at begrænse spredningen af coronasmitten iværksætter DSB nu en række initiativer.

Derfor indføres der krav om pladsbillet på alle rejser med DSB IC, ICLyn og Regionaltog (med undtagelse af Kystbanen). Pladskravet er sat i værk for at sikre, at vi ikke køre med for mange passagerer for at minimere smitterisikoen med coronavirus. Læs hvordan du bestiller den gratis pladsbillet.

Togtrafikken til og fra Sverige og Tyskland ændres fra lørdag 14/3

Statsministeren har besluttet, at grænserne til Danmark skal lukkes fra lørdag d. 14. marts 2020 kl. 12. Det vil have betydning for vores køreplan mod Sverige og Tyskland. Følg med i ændringerne her. Du kan se, hvordan du refunderer din billet her.


Brug din billet uden for myldretiden

Har du en DSB Orange- eller DSB Orange Fri-billet som gælder til afrejse i myldretiden (kl. 07:00-09:00 samt 15:00-17:00), kan du ekstraordinært bruge den til at rejse uden for myldretiden på samme afrejsedag. Dette gælder ovenstående billettyper til og med 13. april 2020.

Har du en DSB Standard-billet kan du som altid frit vælge dit afrejsetidspunkt på afrejsedagen.

Vær opmærksom på pladskravet i InterCity, InterCityLyn og Regionaltog.

Ingen service på DSB 1' eller salg af kaffe og snacks i togene

For at minimere kontaktpunkter og undgå unødig smitte, indstiller vi al forplejning på togene fra 13. marts. Det vil sige, at der ikke gives mad og drikke på DSB 1' samt at Kaffeekspressen ikke længere kommer rundt i toget.

Har du en DSB 1' billet kan du i stedet gå i 7-eleven på stationen og få kaffe, te, kildevand samt et valgfrit rundstykke eller kage både før og efter rejsen.

Det gør vi i DSB

Fra 11.3 har vi sat gang i en række tiltag på baggrund af den nuværende situation, og vi arbejder løbende på flere. Læs mere her.

Denne side er senest opdateret: 28. marts 2020 17:00

InterCityLyn

LUK

InterCityLyn er et lyntog, der kører mellem landsdelene med få stop. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen ICL. 

Regionaltog

LUK

Regionaltog er et tog, der kører på mellemlange strækninger i de enkelte landsdele.  
I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen Re.

InterCity

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.