Salgsbetingelser Print Selv

Salgsbetingelser Print Selv
Disse salgsbetingelser indeholder information om indsamling og brug af person­oplysninger i forbindelse med dit billetkøb, betaling, gyldighed, ændringer og refusion.

Personoplysninger
Når du køber en billet, beder DSB om de personoplysninger, der er nødvendige for, at vi kan udstede billetten til dig og efterfølgende kontrollere billetten, når du rejser.

De oplysninger, vi behandler, er oplysning om din email-adresse og de 4 sidste cifre på det kort, du har valgt at benytte som legitimation i forbindelse med rejsen.

DSB er dataansvarlig efter persondatalovgivningen. Oplysningerne indsamles med hjemmel i persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra b) og er nødvendige for, at vi kan opfylde vores aftale med dig.

Oplysninger registreret hos DSB i forbindelse med dit køb vil blive gemt i løbende år + 5 år i overensstemmelse med bogføringslovens regler. Andre oplysninger vil blive slettet senest 3 år, efter din sag er afsluttet.

DSB benytter i forbindelse med sin it-drift bl.a. databehandlere, som overfører data til tredjelande, dvs. lande uden for EU/EØS. Læs mere om DSB’s databehandling og dine rettigheder i DSBs privatlivs­politik her.

Betaling
Print Selv Billetter i DSB Netbutik skal betales online med betalingskort eller MobilePay.

Gyldighed, ændringer og refusion

Standardbilletten kan refunderes indtil dagen før afgang. Dette gælder dog ikke DSB Orange, som ikke kan ændres eller refunderes.

DSB Orange Fri kan refunderes frem til 30 min. før din planlagte afgang.

Pladsbilletter købt sammen med billetter kan ikke ændres eller tilbagebetales. Hvis du køber dine billetter og pladsbilletter hver for sig, kan du ændre og tilbagebetale dine Pladsbilletter.          

Pladsbillet købt sammen med DSB Orange Fri-billet tilbagebetales, hvis Orange Fri-billet også tilbagebetales senest 30 min. før afgang.

DSB Orange og DSB Orange Fri er ikke gyldige i tilsluttende tog/bus og metro.  

Print Selv Zonebilletten gælder til ubegrænset rejse med tog, bus og metro i et bestemt tidsrum i det antal zoner du har købt.

DSB Print Selv billetten er kun gyldig sammen med dit valgte Print Selv ID. Billetten sendes til dig i PDF-format i en e-mail. Det betyder, at du skal have Acrobat Reader på din computer for at kunne se og udskrive billetten.

Din bestilling er gennemført, når følgende information fremgår på hjemmesiden: ”tak for din bestilling, dit ordre nr. er xxxxx” og du har modtaget din billet på mail. Tjek derfor altid at du har modtaget din billet på mail inden du rejser.

Du kan enten printe den vedhæftede Print Selv-billet eller vise den på din mobil, tablet eller pc. 

Billetten skal vises i sin helhed, og det skal være muligt at scanne koden på billetten.

Husk altid at medbringe gyldigt Print Selv-ID. Har du benyttet et elektronisk kørekort, betalingskort eller sundhedskort/sygesikringskort som print selv ID, skal denne kunne fremvises på din telefon.

Vælger du at udskrive DSB Print Selv billetten, skal den udskrives på hvidt A4-papir.

På eget ansvar kan DSB Print Selv-billet og det valgte Print Selv ID overdrages til en anden rejsende.

Enhver kopiering og misbrug af Print Selv-billetter er strafbart.

Terms and conditions in English