Togbilletter til hele landet

Køb DSB Standard eller DSB 1' billetter på faktura med en Erhvervsaftale - uden udlæg for medarbejdere

En Erhvervsaftale med DSB gør det nemt at købe billetter til alle stationer i Danmark – uden udlæg for jeres medarbejdere. Via jeres erhvervslogin samler vi automatisk alle billetkøb på én månedlig faktura med op til en måneds kredit. Det gør det både let for hver enkelt medarbejder at købe billet og letter samtidig arbejdsbyrden i bogholderiet.

Én indgang til alle virksomhedens rejser

Via dsb.dk/erhverv vælger I blot destination og antal billetter og sætter kryds i Standard eller DSB 1', så er billetten klar til at blive printet, og betalingen sker efterfølgende via en faktura. Husk, at billetten kan bruges til hvilken som helst afgang på den pågældende dag. Hvis I ændrer rejseplaner, får I nemt refunderet billetten via en kreditering på den månedlige faktura.