Gør transporttid til arbejdstid

Brug rejsetiden bedre og kom velforberedt frem

De færreste arbejdsgivere er glade for transporttid. Det er ofte “død tid”, som er svært at fakturere videre. Men ved at stille bilen og tage rejsen i toget veksles den døde tid bag rattet til arbejdstid eller hviletid, som gør medarbejderen i stand til at skærpe sin arbejdsindsats.

Erhvervsaftalen effektiviserer

Med en erhvervsaftale hos DSB bliver toget for alvor et rullende kontor. Billetten købes på få sekunder via mobilen, regningen ryger automatisk til bogholderiet uden besvær med billetudprint eller udlæg – og med fri internet og strøm til laptop’en kan arbejdsdagen starte lige så godt i toget som på kontoret.

Toget kører dig fra centrum til centrum uden byernes stressende bilkøer, og hvis dit møde bliver forlænget, tager du blot den næste afgang. I Odense, Aarhus og København er der ovenikøbet mødelokaler til rådighed, så du fx kan møde dine kunder på halvvejen.

Strømlinet afregning

Med erhvervsaftalen bliver betaling og bogholderi strømlinet, så du som medarbejder får maksimal fleksibilitet til at springe på toget med fx Rejsekort Erhverv, hvor du blot skal checke ind og tage plads, med nemt billetkøb via pc’en eller med et elektronisk klippekort på mobilen – alt sammen helt uden at skulle lægge ud på vegne af firmaet. Til sammenligning bliver både medarbejdere og bogholderiet ofte besværet med ajourføring af kørebøger og udbetaling af km-godtgørelse, når firmarejsen tages i privat bil.

Effektivitet på flere niveauer

Generelt forbedrer DSB hele tiden effektiviteten for at sikre, at flest muligt oplever togrejsen som den mest effektive rejseform. Vi har netop skærpet vores mål for punktlighed, og i perioden fra 2011–2014 har vi reduceret antallet af forsinkede kunder med 40%.  Læs mere om vores indsats for punktlighed her.

Opret en erhvervsaftale her, hvis du vil effektivisere hele virksomhedens rejsebudget.