DSB 1'

Vælg DSB 1', når du har behov for ekstra komfort og koncentration

DSB 1' er løsningen, når du ønsker ekstra komfort og service på rejsen. Billetten giver fx fri internet, pladsgaranti og adgang til DSB 1' Lounge i København, Aarhus og Odense.

Morgenmad, aviser, kaffe og kildevand

Når du rejser med InterCity og InterCityLyn, får du fri adgang til et udvalg af dagens aviser, kildevand, te og kaffe. Indtil kl. 10 serverer vi morgenmad, og i løbet af dagen kan du få lidt sødt. På stationer med en 7-Eleven kiosk får du en kop kaffe/te eller en kildevand, når du viser din DSB 1'-billet.

Pladsgaranti

Når du rejser med billet til DSB 1' i InterCity og InterCityLyn, garanterer vi dig en plads, så du ikke skal tænke på at købe pladsbillet. Hvis vi mod forventning ikke kan indfri dette løfte, gør personalet i toget alt for at finde en ledig Standard-plads til dig. Vi giver dig samtidig en pladsgarantibillet, som du inden for tre måneder kan bruge til at opgradere en Standard-rejse til DSB 1' på en strækning efter eget valg.

InterCityLyn

LUK

InterCityLyn er et lyntog, der kører mellem landsdelene med få stop. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen ICL. 

InterCity og InterCity Bornholm

LUK

InterCity er et tog, der kører mellem landsdelene. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.
InterCity, der kører mellem København H og Ystad i Sverige med tilslutning til færgen til og fra Rønne på Bornholm, kaldes InterCity Bornholm. I køreplaner og ved billetkøb kan du genkende det på forkortelsen IC.