DSB lige ved hånden
Masser af muligheder når du er på farten

Få et hurtigt overblik med mobilen

Det er ofte på farten, du har brug for opdateringer om din rejse. Med din mobil har du adgang til stort set al den information, du har brug for, så rejsen kan blive så glidende som muligt. Og du kan få aktuel information, hvis du pludselig laver om i planerne. Her på siden er blot et par eksempler på nogle af de mange muligheder.

Flere apps. Flere muligheder

Med DSB app, Rejseplanen app og Banedanmarks ‘Landets Puls’ app er du klædt godt på til rejsen, hvad enten du ønsker information om næste afgang eller fx eventuelle sporarbejder. Nedenfor har vi samlet et par eksempler. Du kan også hente en brugsanvisning under hvert enkelt afsnit.

Få besked om ændringer på din rejse med Rejseplanens nye funktionalitet ”Følg rejse”

Rejseplanen har lavet en helt ny funktionalitet til dig i Rejseplanens app, som skal gøre det nemmere for dig at planlægge din rejse, hvis der kommer ændringer til den.

Den nye funktionalitet ”Følg rejse”, giver dig mulighed for at:

  • Vælge én til flere strækninger du vil have besked om, hvis der kommer ændringer.
  • Du kan få automatisk besked om ændringer til hver strækning i et tidsrum på op til 90 min.
  • Du vælger selv om du vil have besked hver dag, hvis der er ændringer, eller kun én bestemt dag.
  • I menuen under punktet ”Rejser jeg følger” finder du en oversigt over strækninger du følger. Her kan du fjerne og tilføje nye, mm.

Få hjælp til at bruge ”Følg rejse” i  Rejseplanens app. Se som PDF.

De næste afgange fra din station

Med DSB app er det nemt at se den næste afgang, hvis du fx ikke har tjekket din rejse på forhånd. Og har du givet tilladelse til, at app'en må benytte din lokation, lister den tilmed de nærmeste stationer og stoppesteder for dig.

Sådan gør du i DSB app. Se som pdf

Hvis der er ændringer i din rejse

Med Rejseplanen app kan du altid følge din rejse. Så holdes du løbende orienteret og kan se, om alt kører som forventet. Du kan også gemme en strækning som favorit, hvis du benytter den ofte - fx til og fra arbejde. Så er den altid lige ved hånden.

Sådan gør du i Rejseplanen app. Se som pdf

Her er dit tog lige nu

Kan du lige nå en kop kaffe? Eller er afgangen måske lidt forsinket? Med Landets Puls app kan du hurtigt se - og følge - dit tog på kortet. Ved at klikke på toget, kan du se ankomsttidener på de enkelte stationer.

Sådan gør du i Landets Puls app. Se som pdf

Information på sms

Der er ingen tvivl om, at du får flest muligheder ved at benytte DSB app. Men har du ikke en smartphone, kan du stadig få de vigtigste trafikinformationer på din mobil. Du er også altid velkommen til at ringe til Kundeservice på 70 13 14 15. 

Sådan gør du med sms. Se som pdf