Fortsat færre tog mellem Esbjerg og Kolding

Esbjerg - Fredericia/Kolding

14. jun kl. 8:30

En fejl i kørestrømsanlægget mellem Esbjerg og Lunderskov betyder, at det ikke er muligt at køre den normale trafik mellem Esbjerg og Kolding. Derfor kører vi efter en ændret plan.

Vi har desværre endnu ikke nogen prognose for hvornår vi igen kan køre normalt. Banedanmarks personale arbejder på strækningen for at rette fejlen.

Indtil videre:

  • Regionaltogene kører mellem Esbjerg St. og Fredericia St./Aarhus H
  • IC-togene er aflyst mellem Kolding St. og Esbjerg St, men kører mellem Kolding St og Østerport
  • Der er mulighed for at skifte mellem regionaltog og IC-tog på Kolding St

Bemærk dog at enkelte InterCity-tog kører til og fra Esbjerg: 

    • Fra Esbjerg: IC 812 kl. 5:24, IC 816 kl. 6:24 og IC 820 kl. 7.24 fra Esbjerg, hverdage i myldretiden
    • Fra København H: IC 853 kl. 13.30, IC 857 kl. 14.30, IC 861 kl. 15.30 og IC 873 kl. 18.30. Vi kører også tre InterCity-tog fra København H helt til Esbjerg hver eftermiddag i myldretiden
    • Også i weekenden kører vi enkelte tog igennem til og fra Esbjerg - søg disse på Rejseplanen

IC-togene mellem Fredericia St. og Sønderborg St./Flensburg/Hamburg Hbf kører som normalt alle dage og standser som normalt på Kolding og Lunderskov stationer.

Du kan følge med på denne side, som vi løbende holder opdateret, og på Rejseplanen.