Her er du
Rettidighed fordelt på år

Rettidigheden måles systematisk hver dag, uge og måned, og der arbejdes konstant sammen med Banedanmark om at opnå forbedringer.

Årsagerne til forsinkelserne skyldes en lang række forhold, men der er enkelte hændelser, som kan give særligt store forsinkelser. Det drejer sig bl.a. om signalproblemer, ødelagte sporskifter eller tog, der bryder ned samt større sporarbejder.

Yderligere kommentarer til rettidigheden for DSB regional- og fjerntog i perioden 2011 - 1997:

2011: Rettidigheden i 2011 var påvirket af det hårde vintervejr i januar og dele af februar, som medførte flere skinnebrud og materielproblemer. Sommerens rettidighed var præget af det kraftige skybrud i begyndelsen af juli, mens efteråret var præget af en lang periode med løvfald, lukningen af Storstrømsbroen samt IC4-togene som blev taget ud af drift pga. bremseproblemer. Derudover var rettidigheden påvirket af fejl på sikringsanlæg, fejl- og nedbrud på materiel samt sporarbejder.  

2010: Rettidigheden i 2010 var påvirket af det hårde vintervejr, som ramte både i januar og februar samt i slutningen af november og december. Rettidigheden var desuden påvirket af fejl på sikringsanlæg, fejl- og nedbrud på materiel, sporarbejdet på Nykøbing Falster, brand i relæhytten på Holbæk station, askeskyen, som gav mange internationale rejsende samt hastighedsnedsættelser ved især Hedensted.  

2009: 89,9% Rettidigheden i 2009 var påvirket af sporarbejdet på Sydbanen, hastighedsnedsættelser flere steder i landet samt problemer med infrastrukturen i Københavns-området

2008: 91,8% Sportilstand normaliseret. Spor- og broarbejder i Østjylland og på Kystbanen har påvirket regulariteten.

2007: 89,6% Køreplanen var tilpasset hastighedsnedsættelserne på grund af sporenes tilstand og det forbedrede rettigheden markant. I løbet af sommeren var der stort sporarbejde på kystbanen og DSB kørte efter varm køreplan.

2006: 83,5% Historisk mange hastighedsnedsættelser

2005: 87,2% I to omgange blev hastigheden mellem Århus og København nedsat til 120 km/t

2004: 89,8% En afsporing på Tommerup medførte en lang periode med hastighedsnedsættelser

2003: 91,2% Første fase af et stort sporarbejde på Vestfyn påvirkede rettidigheden

2002: 92,3%

2001: 91,9%

2000: 92,4%

1999: 94,5% Ganske få sporarbejder dette år

1998: 92,0%

1997: 92,5%