DSB Kommerciel

Kommerciel skal i samarbejde med resten af organisationen skabe et mere kunde,- konkurrence- og forretningsfokuseret DSB. Det betyder, vi skal udfordre den måde, DSB gør tingene på. Kun med den tilgang kan DSB løbende forbedre vores tilbud til markedet og herigennem skabe en fortsat kundevækst.

Kommerciel skal bringe DSB tættere på kunderne og skabe de gode kunde-afleveringer. Det kræver bl.a. fremsynethed samt et indgående kendskab til markedet, kunderne og konkurrenterne. Det kræver, at vi i højere grad sætter os i kundens sted, ikke tager ham eller hende for givet samt forstår, at kundernes behov og forventninger er forskellige.

Kommerciel spiller en aktiv rolle i  og medvirker til at definere vejen frem for Det Nye DSB, som er en moderne, effektiv og kommerciel servicevirksomhed.

Kommerciel råder over ca. 1.500 medarbejdere, hvoraf ca. 1335 medarbejdere er ansat i Kort&Godt-butikkerne. Kommerciel består af følgende områder:

• Digitale kanaler & CRM
• Forretningsudvikling
• Kort&Godt A/S
• Marketing
• DSB Rejsekort
• Økonomi og sekretariat

Digitale kanaler & CRM
Digitale kanaler & CRM har det strategiske ansvar for DSB's digitale platform, som skal sikre en effektiv digital håndtering af DSB´s kunderelationer - også kaldet CRM (Customer Relation Management). En del af de fælles salgs- og marketingaktiviteter eksekveres ligeledes via denne digitale platform.

Enheden varetager desuden alle opgaver forbundet med DSB.dk og andre sites. Endvidere har enheden ansvaret for e-handel via DSB's netbutik, mobile handelsløsninger samt diverse kontakt programmer til kundegrupper så som pendlere og wildcard- kortholdere.

Forretningsudvikling
Forretningsudvikling overvåger kunde- og markedstrends, undersøger og iværksætter nye kommercielle muligheder og følger op på opnåede resultater. Opgaverne er derfor en blanding af driftsopgaver knyttet til den nuværende forretning og udviklingsopgaver, der skal skabe den fremtidige forretning.
Forretningsudvikling har således til mål at forny og udvikle strategiske og kommercielle koncepter, produkter og services, der kan genere en lønsom passagerudvikling inden for DSB's forretningsområder.

Herudover varetager enheden det overordnede ansvar for design i DSB. Det sikrer helhed og sammenhæng i løsningen af opgaver, således at DSB fremtræder med et genkendeligt og kvalitetsbevidst visuelt ansigt.

Kort&Godt/7-Eleven
Kort&Godt er DSB´s detailkæde. Butikkerne sælger billetter, kioskvarer og food-to-go i én og samme butik på stationer landet over. Det gør det mere lige til for kunderne, som kun behøver at henvende sig et sted for at købe deres billet og det, som de har behov for før under og efter rejsen. I 2010 indgik Kort&Godt aftale med Reitan Servicehandel om konvertering af størstedelen af Kort&Godt butikkerne til 7-Eleven butikker. 7-Eleven stiller koncept, indretning og markedsføring til rådighed, mens DSB fortsat står for den daglige drift og ledelse af butikkerne. På den måde forenes 7-Elevens store viden om indretning af butikker, markedsføring og sammensætning af varesortiment med Kort & Godt medarbejdernes stærke kompetencer indenfor billetsalg og information til togkunderne.
 
DSB´s kunder har typisk travlt. De er på farten. Ofte køber de små ekstra måltider. Når kunderne vælger Kort&Godt/7-Eleven, er det fordi, butikkerne ligger bekvemt på deres rute, så de hurtigt kan få det, de skal have, og komme videre til det, de skal nå. Derfor skal Kort&Godt/7-Eleven være salgsklar, når kunderne er købsklar.

DSB Rejsekort
Rejsekortet er det fælles billetprojekt for trafikselskaberne i Danmark, hvor også DSB deltager med en ejerandel på 52 %.  Billetsystemet, som vi kender i dag med takstzoner, klippe- og månedskort, har mange år på bagen. I dag er teknologien og muligheden der for at gøre det både bedre og nemmere at rejse rundt i hele Danmark.

Rejsekortet er fremtidens billet. Et plastikkort i samme størrelse og med næsten samme funktionalitet som et Dankort. En lettere, hurtigere og mere ligetil måde at tage toget, bussen og metroen på - og uden brug af krøllede klippekort og billetter.

Når man rejser med rejsekortet, udregnes der en rabat for den enkelte passager, og prisen for rejsen bliver automatisk trukket på dit rejsekort. Pointen er, at jo oftere man rejser, jo billigere bliver rejsen.
Læs mere Rejsekort A/S http://www.rejsekort.dk/


Økonomi og sekretariat
Enheden har ansvar for den økonomiske budgetlægning og -opfølgning i Kommerciel samt generel sekretariatsbetjening af den kommercielle direktør.