Registrering
Inden du registrerer dig, opfordrer DSB, at du læser om dine rettigheder i forbindelse med DSB’s opbevaring og håndtering af dine oplysninger.
Fortrydelsesret
Du kan til enhver tid blive slettet i databasen, hvis du fortryder. Vil du have dine oplysninger slettet, skal du skrive til DSB, HR-Service, Helse & Miljø, Sølvgade 40, 1349 København K, att.: Asbestregistrering. Eller du kan maile til asbestidsb@dsb.dk.
Har du ikke registreret dig inden 1. november 2009, kan du registrere dig ved at skrive eller maile til ovennævnte adresser.
Hvis du bliver tilbudt en helbredsundersøgelse, kan du også afslå den på det tidspunkt.
Hvis du på noget tidspunkt fortryder, vil det ikke have betydning for en evt. erstatningssag.
Database og håndtering af dine data
Dine data lagres i en database hos Enalyzer A/S, som opfylder den gældende lovgivning for behandling af personoplysninger. DSB modtager løbende krypteret data fra Enalyzer A/S, som lagres i DSB's personalesystem. DSB følger personoplysningsloven og krav til behandling af helbredsoplysninger, og behandler og opbevarer dermed data i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
DSB behandler dine oplysninger respektfuldt, og det er kun få betroede medarbejdere, der har adgang til dine oplysninger, og kun i forbindelse med vedligeholdelse af databasen, i statistisk øjemed eller sagsbehandling ved henvendelse fra dig eller ved tilbud om helbredsundersøgelse.
Ved din registrering giver du DSB samtykke til, at DSB må hente, opbevare og bruge dine oplysninger:
til at DSB senere kan kontakte dig (skriftligt) for at tilbyde en helbredsundersøgelse
i statistisk øjemed til brug internt i DSB og til videregivelse til de faglige organisationer, i begge tilfælde er alle oplysninger anonymiseret
til at tjekke dit cpr.nr. i cpr-registret
For at DSB kan tilbyde dig en helbredsundersøgelse, kører vi alle registrerede op mod cpr-registret, for at sikre, at vi har korrekte postadresser.
Det er kun de oplysninger, du giver, der vil blive registreret i databasen. Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i dine registrerede oplysninger, ligesom du kan ændre i de oplysninger, du har givet. Det gør du ved at kontakte os skriftligt eller maile til asbestidsb@dsb.dk.
Hvor lang tid gemmer DSB dine oplysninger?
DSB har åben for den elektroniske registrering via DSB's hjemmeside til og med 31. oktober 2009, Herefter lukker den elektroniske registrering. DSB opbevarer derefter oplysningerne indtil 5 år efter en evt. helbredssag/erstatningssag er afsluttet eller 5 år efter eventuelt dødsfald.
Registrer dine oplysninger
Du har mulighed for at registrere dig på to måder, det afhænger af om du har modtaget et brev fra DSB.
Hvis du har modtaget brev fra DSB
Hvis du ikke har modtaget brev fra DSB
Vi anbefaler, at du printer registreringen ud og gemmer den i tilfælde af, at du få en asbestrelateret sygdom.