
Da der blev eksproprieret til anlæggelsen af jernbanen, opstod der restarealer eller reservearealer i forbindelse med ekspropriationerne. Her etableredes have-lodder og kolonihaver, så bl.a. banens ansatte fik adgang til frisk luft og hjemmedyrkede grøntsager.
DSB råder således over nogle meget gamle kolonihaver placeret flere steder i landet. De er ikke forbeholdt folk med tilknytning til jernbanen, men kan lejes af alle. DSB administrerer selv de fleste havelodder og tildeling sker ud fra en venteliste.
Der er i øjeblikket en ventetid på 10-15 år på et havelod.
DSB udlejer havelodder efter en offentlig venteliste
Notering på ventelisten:
Det er pr. april 2011 ikke længere muligt at blive opskrevet på vores venteliste, grundet et allerede stort antal ansøgere til de relativt få havelodder.
Gældende regler pr 1. juli 2010:
Man bliver slettet af ventelisten:
• ved manglende adresseændring - der søges ikke hos folkeregisteret
• ved manglende svar på tilbud om leje
• når man har fået et havelod
HUSK - altid at informere DSB Ejendomme om ny kontaktadresse.
Man kan blive noteret i følgende geografiske områder:
- Fyn
- Nordjylland
- Sydjylland
- Sjælland/Falster
- København/Nordsjælland
Man bliver ikke slettet af listen, hvis man siger nej til et tilbud om en et havelod.
Man kan ikke overdrage sin plads på ventelisten til anden side.
Der må ikke forefindes overnatning på havelodder.
En ansøger kan afvises, hvis vedkommende skylder DSB Ejendomme penge fra et tidligere lejeforhold, eller hvis udlejningen vil belaste DSB og/eller de øvrige lejere. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren er en tidligere lejer, som er blevet sagt op pga. generende opførsel.
Hent reglerne her