Virksomheden
DSB er en selvstændig offentlig virksomhed med godt 9.000 medarbejdere fordelt over hele landet. DSB er en kundeorienteret servicevirksomhed, der er døgnbemandet, med faste vagter samt med skiftende arbejdstider. DSB tilbyder kunderne enkle, attraktive og bæredygtige rejsetilbud med tilhørende serviceydelser og har i den forbindelse daglig kontakt til rigtig mange kunder.
Denne politik omfatter såvel egne medarbejdere og ledere, som eksterne leverandører der arbejder på DSB’s områder.
Denne politik gælder for DSB, DSB S-tog a/s, Kort & Godt A/S, DSB Vedligehold a/s og DSB Ejendomsudvikling A/S.
Arbejdsmiljø - fra planlægning til udførelse
Vores konkurrenceevne er afhængig af, at medarbejdere og ledere kan fungere under ordnede psykiske og fysiske arbejdsmiljøforhold: Sunde, glade og stolte medarbejdere og ledere giver den bedste produktion og den største kundeoplevelse. Arbejdsmiljøet er et aktiv, som medarbejdere og ledelse skal forholde sig til i de daglige arbejdsopgaver.
DSB er en virksomhed under løbende forandring, hvor medarbejderne har mange forskellige arbejdsopgaver. Arbejdsmiljø tænkes ind i forandringer, projekter og forretningsprocesser. Det betyder, at arbejdsmiljø er med fra start til slut - fra planlægning til udførelse.
DSB's ledelse forpligter sig til at:
- forebygge arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser
- løbende forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelsessystemet
- arbejdet til enhver tid som minimum udføres i overensstemmelse med relevant lovgivning, andre bestemmelser samt aftaler som DSB har tilsluttet sig
- stille de nødvendige ressourcer til rådighed
I DSB forventer vi at:
- alle personer, der arbejder i og for DSB, overholder denne arbejdsmiljøpolitik
- alle bidrager til at skabe sikre og sunde arbejdspladser
- alle stræber efter en høj standard for arbejdsmiljøet
- lederne er engagerede i arbejdsmiljøarbejdet
- alle medarbejdere og ledere til enhver tid har de relevante arbejdsmiljømæssige kompetencer
- der eksisterer en åben og aktiv dialog mellem medarbejdere og ledere
Fokusområder
DSB’s mange forskelligartede arbejdspladser indebærer forskellige arbejdsmiljømæssige risici, hvorfor fokusområderne må være forskellige eller vægtet forskelligt lokalt.
DSB's tværgående fokusområder er:
- Arbejdsmiljø er en naturlig del af ledelse
- Fokus på forandringsprocessen - arbejdsmiljø tænkes forebyggende ind i forandringsaktiviteterne som f.eks. organisationsændring, om- og nybyggerier, projekter herunder IT og indkøb af f.eks. maskiner
- Psykisk arbejdsmiljø - både internt i DSB f.eks. forebyggelse af stress og eksternt f.eks. konflikthåndtering
- Indeklimaet - herunder støj, ventilation, træk og lys
Politikken tages op til revision minimum en gang om året ved ledelsesevaluering.
Arbejdsmiljøpoliti 2011