Master- og Specialeprojekter hos S-tog

Hjælp os med at gøre S-togsdriften endnu bedre

Her på siden kan du som ingeniør-, datalogi- eller matematikstuderende blive inspireret til at løse forskellige faglige problemstillinger med det formål at optimere togdriften til gavn for vores mere end 100 millioner kunder som årligt bruger S-toget.

Vi vil dermed gerne vise studerende, undervisere og forskere, at DSB S-tog er en moderne virksomhed, som anvender avancerede modeller til optimering af togdriften. Måske er der en problemstilling, som kunne interessere dig så meget, at du gerne ville skrive master- eller specialeafhandling om emnet. Det er også vigtigt for os hele tiden at kunne rekruttere nye kompetente medarbejdere til S-tog, og derfor kan et projekt hos S-tog måske føre til en senere ansættelse.

Hvis du, efter at have kigget projektbeskrivelserne til nedenfor igennem, har fået lyst til at høre mere, er du meget velkommen til enten at ringe eller skrive til Sektionsleder i Produktionsplanlægning, Analyse Julie Jespersen Groth på tlf. 24 68 09 25 eller e-mail: jjespersen@s-tog.dsb.dk.

Under Artikler finder du henvisninger til danske og udenlandske faglige artikler om emner indenfor optimeringsmetoder i transportsektoren. Formålet med at lægge artikler ud på vores hjemmeside er bl.a. at styrke videnselingen mellem universiteterne, DSB S-tog og andre europæiske togoperatører.

Nedenfor finder du en beskrivelse af virksomheden DSB S-tog og dennes forretningsområder sammen med en beskrivelse af traditionel planlægning: Strategisk planlægning (dimensionering), normalplanlægning, "tracking" (f.eks. plan-vedligeholdelse), og disponering. Du finder også en beskrivelse af de formelle rammer for samarbejde mellem DSB S-tog og uddannelsesinstitutionerne i forhold til tavshedspligt, rettigheder og projektforsvar.

 Virksomheden DSB S-tog A/S [26 kB] 

 Formelle forhold omkring samarbejdet [26 kB]


Master- og specialeprojekter

Master- og specialeprojekter

Al planlægning i virksomheden er baseret på køreplanen. Fra år til år sker der ændringer i denne. En køreplan skal overholde alle krav til sikkerhed, betjene passagererne i henhold til aftaler med Transportministeriet, være omkostningsminimal mht. antallet af anvendte togsæt, og i øvrigt være robust over for forstyrrelser i driften. Konstruktion af køreplaner med disse egenskaber er en meget kompliceret opgave.

Projekter

 Optimal fordeling af buffertid [26 kB]

 Køreplan-planlægning baseret på Periodic Event Scheduling Problemet [27 kB]