Her er du

Pressemeddelelser

Togene Herning-Vejle vender nu tilbage

28-11-2005 13:33:00

Fra mandag den 5. december kører der atter tog mellem Herning og Vejle, efter at strækningen har været lukket i 14 uger.


Mens togtrafikken har været indstillet, er de gamle, slidte skinner og sveller på den 73 km lange strækning blevet skiftet ud. Samtidig har Banedanmark udskiftet fugtisolering på højbanen i Vejle og udført forskellige mindre vedligeholdelses­arbejder på strækningen.


Vejle Amt har benyttet lukningen til at flytte godt en kilometer spor over på en ny bro mellem Give og Farre, og Give Kommune har bygget en ny stitunnel under banen, så den gamle og den nye bydel i Give hænger bedre sammen.


I de 14 uger har der i stedet for tog været indsat busser. Om erfaringerne siger regionschef Jørgen Rasmussen, DSB:  


- Det er naturligvis altid en ulempe, at passagererne skal skifte til bus. Men det er indtrykket, at de har følt sig godt informeret om ændringerne. Samtidig har det spillet ind, at der var en intensiv bustrafik, og at en væsentlig del af passagererne ikke fik ekstra rejsetid. På den anden side kan vi notere et mindre frafald af pas­sagerer, men vi regner ganske bestemt med atter at få dem som kunder, når vi er i normal gænge.


Nu da togene vender tilbage, er det med samme køreplan på strækningen som før lukningen. Mellem Herning og Struer har der i perioden været enkelte afvigelser i forhold til den ordinære køreplan, men også her bliver der nu tale om de nor­male afgangstider.


Genåbningen markeres med, at DSB serverer morgenkaffe og rundstykker på stationerne i Herning, Brande og Vejle mandag den 5. december fra kl. 6.30 til 9.00.


 




blk@dsb.dk Tilbage til listen

Søg i meddelelser


Årstal

Nyheder
Presse-
meddelelser
Presse-
baggrund

Fritekst søgning