DSB er i princippet klar til at blive omdannet til et aktieselskab, og når det er på plads, kan man vælge at sælge 25 procent af aktierne til nye aktionærer, den såkaldte Post Danmark-model. Fokus vil dermed blive mere klart og endnu mere forretningsorienteret til gavn for kunderne, mener DSB’s bestyrelsesformand, Mogens Granborg.
Af Anna Vinding og Claus Dithmer
Før påske blussede debatten om privatisering af DSB op igen. Et politisk flertal bestående af regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne tegner sig for en privatisering, men under hvilken form, det skal ske, er mere uklart.
Transportminister Flemming Hansen (K) har sagt, at han nu afventer en melding fra DSB om, hvilken løsning virksomheden kan anbefale, og den invitation vil DSB’s bestyrelsesformand, Mogens Granborg, gerne tage op.
- Jeg har sagt, at jeg går varmt ind for en privatisering af DSB, og jeg er meget glad for, at så mange politikere bakker op om det. Men politikerne har meget forskellige definitioner af, hvordan det skal ske. Derfor er det for mig vigtigt, at vi skaber klarhed over, hvad vi mener, når vi snakker om privatisering.
- Den mest vidtrækkende løsning vil være at sælge hele DSB til en konkurrent eller til et investeringsselskab, men udlicitering - som vi har set det i Vestjylland og nu på Kystbanen - er jo også privatisering, siger Mogens Granborg.
Bestyrelsesformanden lægger dog ikke skjul på, hvilken løsning han personligt tror på. Det er den såkaldte Post Danmark-model, der indebærer, at DSB først skal omdannes til et aktieselskab, hvorefter man kan sælge 25 procent af aktierne fra til nye aktionærer.
- På den måde kan man i endnu højere grad komme til at drive DSB som enhver anden virksomhed, der har flere aktionærer.
Stor psykologisk effekt
Mogens Granborg tror på, at det vil have en stor psykologisk effekt for medarbejderne i DSB at få en ny partner ind. Bl.a. vil det indebære, at vi skal tænke endnu mere som enhver anden privat virksomhed, siger han.
Som DSB er ejet i dag, kan mange medarbejdere have svært ved at finde ud af, hvem de egentlig arbejder for, fremhæver Granborg. Arbejder de for et selskab, eller arbejder de for staten? Mange medarbejdere har, som han siger, i det daglige kontakt med embedsmænd fra Transportministeriet, Trafikstyrelsen og Banedanmark.
- En medarbejder i en privat virksomhed, er derimod aldrig i tvivl om, hvem han arbejder for: Kunderne og aktionærerne.
- I dag er det jo stort set politikerne, der gennem vores kontrakt sætter dagsordenen for DSB. Det er politikerne, som bestemmer, hvortil der skal køres, hvor meget der skal køres, ja stort set også serviceniveauet. Og det er jo berettiget, fordi vi får penge for at udfylde en public service-opgave.
Og denne public service-opgave skal et fremtidigt privatiseret DSB naturligvis fremdeles opfylde. Derfor mener Mogens Granborg, at der også fremover vil være et kontraktforhold mellem staten og DSB - uanset hvilken form for privatisering, vi taler om.
- I Danmark er dilemmaet jo: Vil vi betale det, det koster at køre med tog, eller vil vi betale det over skatten. Så simpelt er det. Vi har i Danmark valgt den model, hvor der er en betydelig grad af betaling fra statens side, for at togoperatørerne kan opretholde den public service-forpligtelse, det er at køre med tog - også i de tyndt befolkede områder. Og sådan vil det også være fremover, uanset hvordan man privatiserer DSB.
Vi skal gøre en forskel
Bestyrelsesformanden ser også andre fordele ved at privatisere DSB - ikke mindst i relation til virksomhedens muligheder for i fremtiden at vinde udbud i både ind- og udland.
- Risikoen ved ikke at blive privatiseret er, at vi kan blive dem, der taber flere og flere udbud, fordi vi altid bliver beskyldt for at have penge med hjemmefra. Det, man kalder krydssubsidiering. Har vi medaktionærer med inde, styrkes vores chancer for at vinde udbuddene derimod betragteligt.
En af Mogens Granborgs pointer er, at DSB er garant for, at kunden er i centrum. Og får DSB ikke til stadighed lov til at udvikle sig, bliver det svært fremdeles at lave et bedre produkt.
- Den ekspertise, vi vil kunne hente i udlandet, vil vi tage med hjem og bruge til at levere et endnu bedre produkt for kunderne i Danmark, siger han og tilføjer:
- Vores Kort og Godt butikker er et rigtig godt eksempel på, at vi tager ansvar for kunden. Hvis man ikke har indtægterne fra kunden, så er der ikke noget incitament til at gøre det bedre.
Men kundeorienteringen kompliceres af kunde-leverandør-forholdet mellem DSB og Banedanmark, og derfor er det for bestyrelsesformanden så vigtigt, at DSB og Banedanmark arbejder tæt sammen om at levere det optimale produkt til kunderne.
- DSB tager ansvar for passagererne - og det har vi gjort, uagtet at det er Banedanmark, som har ansvar for skinnenettet og signalsystemerne, der har været en væsentlig problemkilde. Men jeg vil godt understrege, at vi selvfølgelig også selv laver fejl.
For kunden gør det næppe den store forskel, hvem der laver fejlene - produktet skal bare være tip top.
- Vi skal gøre en forskel, ellers har politikerne og samfundet ikke respekt for os, siger Mogens Granborg.