Det overordnede formål med DSB’s jernbanesikkerhedsarbejde er effektivt at forebygge skader på passagerer, medarbejdere og materiel.
Sikkerhed på jernbanen udgøres af et samspil mellem mennesker, materiel og tekniske sikkerhedssystemer, og mange medarbejdere i DSB er direkte eller indirekte med til at sikre et højt sikkerhedsniveau. Sikkerheden er altafgørende for, at passagererne opfatter toget som et sikkert og forsvarligt transportmiddel – og i DSB går sikkerheden forud for alt.
Toget er en langt mere sikker form for persontransport end bilkørsel. Omfanget af jernbaneulykker med døde eller tilskadekomne er meget begrænset i forhold til ulykkesfrekvensen for privatbiler. Set i forhold til bustransport har jernbanen nogenlunde samme sikkerhedsniveau. Sammenlignes jernbanesikkerheden i de nordiske lande er Danmark det land, der har det laveste antal ulykker i forhold til antallet af kørte kilometer. Det fremgår af Trafikstyrelsens ”Sikkerhedsrapport for jernbanen 2007”.
I samspil med bl.a. Trafikstyrelsen og Banedanmark arbejder DSB løbende på at gøre sikkerheden endnu bedre og minimere risikoen for ulykker.
Hvad er sikkerhed på jernbanen?
Begrebet trafiksikkerhed på jernbanen består af:
- Færdselssikkerhed, der omfatter færdselsreglerne for dels togkørsel og rangering og dels arbejde og færdsel i spor. Herunder bl.a. togets hastighed, signaler og kommunikation mellem tog og omgivelser. Ud over de sikringstekniske anlæg, der regulerer togenes kørsel ind og ud af stationerne og mellem stationerne, understøttes jernbanesikkerheden bl.a. også af togstopsystemer, dvs. systmer, som automatisk bremser toget før rødt signal og samtidig sikrer, at toget ikke overskrider den tilladte hastighed.
- Materielsikkerhed, der omfatter det rullende materiels konstruktion, godkendelse og anvendelse, vedligeholdelse samt procedurerne for den sikkerhedsmæssige håndtering i drift.
- Passagersikkerhed, der drejer sig om passagerernes sikkerhed på stationer og i tog samt om redning og evakuering i ulykkestilfælde.
- Infrastruktursikkerhed, der omfatter baneanlæg samt signal- og kommunikationssystemer.
Hvordan forebygges ulykker?
Det vigtigste princip i forebyggelsen af ulykker er at forhindre situationer, der potentielt kan føre til ulykker. Forebyggelsen indebærer bl.a. systematiske risikoanalyser af alle tænkelige sikkerhedskritiske situationer og opfølgning på alle sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder. Grundige undersøgelser af årsagerne til jernbaneulykker og hændelser er også et vigtigt element i en effektiv forebyggelse af skader på mennesker og materiel.
DSB’s jernbanesikkerhedsorganisation er omdrejningspunktet for forebyggelse af jernbaneulykker. Organisationen er et krav i ”Lov om jernbane” og godkendt af Trafikstyrelsen. En af forudsætningerne for at få Trafikstyrelsens sikkerhedscertifikat som operatørvirksomhed er, at virksomheden har et sikkerhedsledelsessystem, herunder en kvalificeret jernbanesikkerhedsorganisation.
Hvor mange ulykker sker der?
Inden for jernbanesikkerhed skelnes der mellem afvigelser, hændelser og ulykker.
Afvigelserer brister, der hverken indebærer skade eller direkte risiko for en ulykke. Afvigelser kan skyldes sikkerhedskritiske fejl på materiel og systemer, mangelfulde sikkerhedsregler eller procedurer, utilstrækkelig viden og erfaring eller legemlige skavanker, som endnu ikke har ført til en hændelse eller ulykke. Afvigelser identificeres og systematiseres, og der følges op med korrigering af arbejdsrutiner el. lign. for at undgå, at afvigelserne fører til hændelser eller ulykker.
En afvigelse fx være, at en dørblokering i toget svigter. Eller at en motor drypper olie. I DSB blev der i 2006 indført korrektion på 40 afvigelser.
Hændelserer tilløb til ulykker, dvs. en utilsigtet situation hvor sikkerheden bringes i fare, og som indebærer høj risiko for en ulykke. Alle hændelser undersøges grundigt af DSB for at undgå gentagelser - det kan fx ske ved at ændre regler og procedurer for anvendelse af materiel og infrastruktur. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane skal underrettes om alle sikkerhedsmæssige hændelser inden for tre dage.
En hændelse kan fx være, at en dør i toget springer op. Eller at det ryger fra en motor. Der var 1598 hændelser i DSB i 2005. Blandt de hyppigste hændelser var røgudvikling, signalbetjening, signalforbikørsel, kørsel med åben dør og kollision med fx dyr eller genstande på sporet.
Ulykkerindebærer alvorligt tilskadekomne eller væsentlige skader på materiel eller infrastruktur, i praksis vil det sige skader i millionklassen. Der skal udarbejdes en undersøgelsesrapport i forbindelse med alle jernbaneulykker. Det er Havarikommissionens afgørelse, om det er kommissionen selv, DSB eller en ekstern part, der skal forestå undersøgelsen. Selvom Havarikommissionen ikke udpeger DSB til at stå for undersøgelsesrapporten, efterforsker DSB’s egen undersøgelsesafdeling også selv årsagen til ulykken og afleverer resultatet af den interne undersøgelse til Havarikommissionen og Trafikstyrelsen.
En ulykke kan fx være, at en person falder ud af en defekt dør. Eller at en motor bryder i brand. I 2005 var der 14 jernbaneulykker og ni alvorlige personskader (ekskl. selvmord) i forbindelse med DSB’s drift.
Hvordan fungerer katastrofeberedskabet?
Hvis der sker en jernbaneulykke, arbejder DSB sammen med mange forskellige instanser. DSB’s og Banedanmarks fælles driftscenter er et centralt omdrejningspunkt, da det er driftscentret, der sikrer at togdriften omkring ulykkesstedet indstilles, og at kørestrømmen om nødvendigt afbrydes.
I tilfælde af en ulykke har togets personale bl.a. til opgave at vurdere, om passagererne skal forblive i toget, eller om de skal hjælpes ud via stiger. Togpersonalet kan naturligvis også betjene ildslukkerne i toget og yde nødtørftig førstehjælp, indtil katastrofeberedskabet kan tage over.
Indsatslederen på et skadessted er altid en repræsentant for politi eller brandvæsen. Selve redningsarbejdet med at redde tilskadekomne passagerer ud af toget, yde førstehjælp til sårede, slukke evt. brand og rydde op efter ulykken udføres af et katastrofeberedskab bestående af Falck, politi, brandvæsen, læger m.fl. DSB’s særlige hjælpevogn bistår desuden med at fjerne havareret togmateriel.
I en ulykkessituation opretter DSB straks et lokalt Operationelt Informations-center (OPIC-center), der dels har ansvar for kommunikationen til myndigheder og pårørende og dels har til opgave at sørge for videre transport med fx busser til nødstedte passagerer. Desuden sender DSB straks en undersøgelsesleder til stedet, som også kan være behjælpelig med kommunikation og koordinering med indsatsleder, beredskabskorps og OPIC-centeret.
Storebæltstunnelen overvåges konstant af et særligt tunnelberedskabscenter. Ved en ulykke i Storebæltstunnelen kan nødstedte passagerer i sagens natur ikke evakueres via busser. Hvis ulykkens karakter tillader det, kan passagerne hentes ud i tog – ellers vil togpersonalet lede ikke-tilskadekomne ud af tunnelen via de smalle perroner. I tilfælde af brand ledes passagererne via forbindelsesgangene mellem tunnelrørene over i det andet tunnelrør.
DSB deltager hvert år i 2-3 katastrofeøvelser, hvor det primært er samspillet mellem de forskellige instanser under en ulykke, der testes. Af de årlige øvelser foregår én altid i Storebæltstunnelen.
Hvad gør DSB for at forebygge terror?
Siden terrorangrebet på World Trade Center i 2001 har der været øget opmærksomhed på terrortruslen i hele verden. Endvidere har terroraktionerne mod togstationer i Madrid i 2004 og mod undergrundsbanen i London i 2005 sat yderligere fokus på risikoen for terroraktioner mod jernbanen i Danmark.
Det er Politiets Efterretningstjeneste (PET), der vurderer sandsynligheden for, at lokaliteter i Danmark er mulige mål for terror, og DSB samarbejder løbende med PET, politiet og Banedanmark om terrorforebyggelse. DSB har bl.a. udarbejdet et katalog over forebyggende initiativer, der har til formål at minimere risikoen for, at DSB’s kunder og medarbejdere udsættes for terrorisme. Nogle af tiltagene er allerede iværksat, mens andre kan træde i kraft, hvis PET i en given situation vurderer, at det er nødvendigt.
I samarbejde med PET gennemfører DSB løbende møder for medarbejdere med direkte kundekontakt. Her informerer PET om det generelle trusselsbillede, risikoen for terroraktioner og om hvordan øget opmærksomhed på situationer, der afviger fra det normale, kan bidrage til at forebygge terror.