DSB bruger hvert år ca. 25 mio. kr. på at udbedre skaderne efter graffiti. Især S-tog er hårdt plaget. Antallet af tilfælde af udvendig graffiti er dog faldet fra 2004 til 2005. Også regional- og fjerntog udsættes for graffiti, men her er omfanget stigende.
I lovens forstand betragtes graffiti som hærværk, og siden 2000 har DSB med stort held systematisk krævet erstatning for skaderne som følge af graffiti, dvs. til dækning af udgifterne til den efterfølgende afrensning og omlakering.
En særlig database, SystemGraffiti, er et vigtigt redskab til systematisering af fotodokumentation af graffiti og en række andre data, der bruges i politiets efterforsknings- og opklaringsarbejde.
Hvor mange tog udsættes for graffiti – og hvad koster det at rense dem?
I 2004 var der ca. 5.400 tilfælde af udvendig graffiti på S-togsvogne, mens tallet for 2005 var faldet til knap ca. 3.800 vogne.
Omkostningerne ved at fjerne graffiti fra S-tog kan beløbe sig lige fra et par tusinde kr. og helt op til 50.000 kr. afhængig af, hvor overmalet vognen er.
På regional- og fjerntog stiger omfanget af graffiti. I 2003 blev ca. 100 vogne udsat for graffiti, i 2004 var det ca. 220 vogne, og i 2005 var der godt 250 tilfælde.
På togsæt, fx IC3-tog og Øresundstog, er skaderne efter graffiti i mange tilfælde så omfattende, at udgifterne til afrensning og omlakering kan beløbe sig fra 80.000 kr. til 120.000 kr. pr. togsæt.
Omkostningerne dækker materialer samt løn til de medarbejdere, der udfører afrensningen og omlakeringen. Hertil kommer den såkaldte afsavnserstatning, dvs. de udgifter, der er ved at skulle have reservemateriel til at indsætte, mens det beskadigede materiel renses og lakeres.
Hvordan renses tog for graffiti?
Graffiti fjernes med miljøvenlige rensemidler, men renseprocesserne slider alligevel hårdt på togenes lak, da spraymalingen går i forbindelse med lakken.
Graffiti skal fjernes så hurtigt som muligt. Men DSB tager dog ikke tog ud af drift, hvis det får store konsekvenser for togtrafikken. Da DSB ikke råder over så meget reservemateriel, som det kræver at tage alle graffitiramte tog ud af drift og omlakere dem med det samme, er det ofte nødvendigt at sætte regional- og fjerntog i drift med skader i lakken efter afrensning.
I efteråret 2005 blev det besluttet, at alle nye S-tog skal beklædes med folie i stedet for at blive malet. Folien gør det nemmere at vaske graffitien af, og den røde farve holder sig frisk i længere tid. Folien bliver udskiftet hver 8. år, eller når den er tilstrækkeligt beskadiget.
Hvordan bekæmper DSB graffiti?
Al udvendig graffiti bliver fotograferet og registreret. Billeder af graffitimalede togvogne, stationsbygninger mv. bliver sammen med angivelse af tid og sted lagt ind i DSB S-togs database, SystemGraffiti.
Også politiet, afrensningsfirmaer, transportselskaber og flere kommuner, herunder Københavns Kommune, er koblet op på databasen, som er et led i et fælles samarbejde om at komme graffiti-kriminaliteten til livs. Samarbejdsparterne opdaterer i fællesskab databasen med fotos af graffiti på private og offentlige bygningsfacader samt på tog og andre transportmidler. Disse fotos er et vigtigt redskab, når graffitimalerne skal findes, og deres hærværk dokumenteres.
Hvordan straffes graffiti?
Politiet pågriber hvert år mange graffitimalere på fersk gerning. Gerningsmændene risikerer bøde, varetægtsfængsling samt en betinget eller ubetinget fængselsstraf. Strafferammen for groft hærværk er op til seks års fængsel. Ofte idømmes der ubetinget fængsel i 30-40 dage. Gerningsmænd under 15 år kan blive anbragt på en lukket institution.
Udover straffen idømmes et erstatningskrav, og børn under den kriminelle lavalder pålægges erstatningsansvar efter samme regler som voksne.
DSB og DSB S-tog har siden 2000 haft stort held med at kræve erstatning for de følgeskader på togene, som graffitiangreb og den efterfølgende afrensning medfører.
De hårdeste graffiti-domme:
I december 2006 blev en 25-årig mand dømt til at betale 315.886 kr. til DSB som erstatning for at have malet graffiti på fire IC3-tog og smadret flere ruder i et femte IC3-tog. Erstatningen er en af de største, som DSB nogensinde har fået. Dommen er samtidig den første civilretlige, der tilkender DSB erstatning for både omlakering af togsættene og for, at DSB skal indsætte erstatningstog, mens omlakeringen foregår.
I sommeren 2005 sad en italiener varetægtsfængslet i seks uger og blev idømt udvisning af Danmark i tre år. Han skal derudover betale 51.963 kr. i erstatning til DSB S-tog.
I september 2003 fik en 31-årig mand en dom på halvandet års fængsel for 70 sager om graffiti på S-tog. Dommen er den hårdeste graffiti-dom til dato. DSB S-togs erstatningskrav var på godt 800.000 kr.
I maj 2003 blev en 22-årig mand idømt halvandet års fængsel for bl.a. 139 tilfælde af graffiti på såvel regionaltog, InterCity-tog og S-tog. Indeholdt i dommen var også nogle tilfælde af indbrud, bedrageri og tyveri. DSB fik en erstatning på i alt knap 258.000 kroner, mens DSB S-tog fik en erstatning på godt 131.000 kroner.
Seks unge nordmænd blev i sommeren 2000 idømt mellem 20 og 50 dages ubetinget fængsel, blev udvist af Danmark og fik tre års indrejseforbud. Herudover skulle de betale 426.000 kroner i erstatning til DSB S-tog.