Forsinkelser kan desværre ikke undgås – særligt ikke i den aktuelle situation med gamle signalsystemer og slidte skinner. Men DSB og Banedanmark samarbejder om at få så mange tog som overhovedet muligt til at køre og ankomme til tiden.
Et regional- og fjerntog tælles i statistikken som forsinket, når det ankommer mere end 5 minutter og 59 sekunder senere, end der står i køreplanen. Det betyder ikke, at DSB finder forsinkelser på under 6 minutter acceptable, men betyder at der iværksættes en detaljeret opfølgning på alle tog, der er forsinket mere end 5,59 minutter.
Et S-tog tæller som forsinket, når det ankommer mere end 2 minutter og 29 sekunder senere end køreplanens minuttal.
Køreplanen for 2007 tager i vid udstrækning højde for det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på skinnenettet, der skaber flere forsinkelser end normalt. Banedanmark har dokumenteret, at det vil tage 3-4 år, før forbedringerne af infrastrukturen for alvor kan mærkes. For at sikre kunderne en troværdig køreplan, har DSB derfor lagt længere køretider ind i køreplanen for 2007.
En mere udførlig beskrivelse af begrebet rettidighed og niveauet for forsinkelser i DSB findes her.
For at kompensere kunderne for forsinkelser har DSB indført en Rejsetidsgaranti. Læs mere her.
Hvem har ansvaret for forsinkelserne?
Ansvars- og opgavefordelingen mellem DSB og Banedanmark betyder, at de to virksomheder hver især har ansvar for forskellige typer af forsinkelser.
Banedanmark har ansvar for de forsinkelser, der skyldes infrastrukturen, dvs. skinner, kørestrømsledninger, signaler, sporskifter og øvrige banetekniske anlæg. Problemer med signaler og generelle hastighedsnedsættelser pga. nedslidte skinner er aktuelt de primære årsager til en stor del af forsinkelserne. Problemerne med slidte skinner er i særlig grad accelereret i 2005 og 2006.
Banedanmark har analyseret behovet for investeringer i jernbanen. Rapporter om investeringsbehovet kan læses her.
DSB har ansvar for forsinkelser, der skyldes fx materielskader og personaleforhold, det vil bl.a. sige manglende personale til toget. En uheldig konsekvens af øvrige forsinkelser er nemlig, at personalet ikke når frem til tiden, fordi deres eget tog er forsinket, og det betyder yderligere forsinkelser på andre afgange.
Ansvaret for årsagerne til forsinkelserne fordelte sig således i 2006:
|
S-tog |
Regional og fjerntog |
|
| DSB |
38% |
35% |
|
| Banedanmark |
55% |
53% |
|
| Eksterne forhold |
7% |
12% |
|
Selvom signalproblemer og et slidt skinnenet tegner sig for en meget stor del af forsinkelserne, er der dog også mange andre forskellige årsager, bl.a. nedrevne kørestrømsledninger. Hertil kommer eksterne forhold, dvs. vejrmæssige og årstidsbestemte forhold samt fx driftsstop forårsaget af bombetrusler eller alarmer pga. efterladt bagage.
Hvorfor falder køreledninger ned?
En nedreven kørestrømsledning kan hurtigt skabe omfattende problemer for togtrafikken, fordi der ikke kan køre tog i det spor, hvor ledningen er revet ned og ofte heller ikke i nabosporet. Kørestrømsledninger kan fx rives ned af defekte strømaftagere på togene eller pga. slitage. Også storm, lyn, hærværk og fugle kan forårsage kortslutning og nedfaldne ledninger.
Hvorfor skaber løvfald forsinkelser?
Løvfald er hvert efterår årsag til problemer, når bladene lægger sig som et glat, fedtet lag på skinnerne. Når bladene går i opløsning og bliver kørt i stykker på skinnerne, danner de en belægning, som betyder, at togene kan glide lidt, når de bremser. Derved kan hjulene blive slebet flade, og det er derfor nødvendigt at tage tog ud af drift for at dreje hjulene helt runde igen. Glatte skinner kan desuden gøre det svært for moderne, lette tog at accelerere, fordi de har vanskeligt ved at stå fast på de fedtede skinner.
Nogle strækninger børster Banedanmark med stålkoste, mens andre strækninger spules med en højtryksspuler.
Hvilke problemer skaber sne og is?
Sne og is kan også skabe forskellige problemer for togdriften. Skinnerne kan blive glatte, så togene har svært ved at bremse og accelerere. Og sne kan gøre det svært for togdørene at lukke og sporskifter kan sne til eller fryse fast. De vigtigste sporskifter er forsynet med en varmekilde til at smelte sne og is.
Herudover kan sne i sporet forstyrre sikrings- og fjernstyringsanlæg på forskellig måde. Sne og salt kan lede strømmen fra den ene skinne til den anden og på den måde give fejlagtig besked om, at der er tog i sporet. Og så længe sikkerhedssystemet tror, at der er et tog på en del af sporet, kommer der ikke andre tog igennem. En anden fejl opstår, når tog kører oven på sne. Så kan det ikke kortslutte skinnerne, og fjernstyringsanlægget viser derfor ikke, at der er tog i sporet. Såkaldte spøgelsestog kan også medføre store forsinkelser.
Hvad er solkurver?
Solkurver er en kurve i sporet, som opstår ved høje særligt høje temperaturer. Skinnetemperaturer på over 55 grader kan forårsage så store trykspændinger i skinnen, at sporet løfter sig og bøjer ud til siden. Solkurver kan i værste fald føre til togafsporing og kollision, så det kan være nødvendigt at standse al togkørsel i et spor med en solkurve.
Læs evt. mere om de forskellige årsager til forsinkelser på Banedanmarks hjemmeside.