Den 1. januar 1997 blev det daværende DSB opdelt i to selvstændige virksomheder, en operatørvirksomhed og en infrastrukturvirksomhed. DSB har nu ansvaret for togtrafikken, mens Banedanmark forvalter jernbaneinfrastrukturen.
Det overordnede formål med opdelingen var at gøre det muligt at køre togdrift i fri konkurrence.
Opdelingen gjorde det nødvendigt at dele opgaver, bygninger, arealer, materiel, infrastruktur mv. entydigt mellem de to virksomheder. Det overordnede princip for bodelingen blev fastlagt politisk og placerede de jernbanetekniske anlæg i det daværende Banestyrelsen (nu Banedanmark), mens DSB fx fik alle stationsbygninger.
Hvorfor blev DSB delt op i to selvstændige virksomheder?
Opdelingen i en operatørvirksomhed og en infrastrukturforvalter udspringer af EU-direktiv nr. 440 fra 1991. De fleste EU-lande har efterhånden reorganiseret deres jernbane med henblik på at køre togdrift i fri konkurrence.
Ifølge direktivet skal jernbanerne konkurrere på markedsbetingelser, hvis togtransporten skal overleve i fremtiden. En forudsætning for at drive jernbane baseret på udbud og efterspørgsel er en opsplitning af de nationale baner i en operatørdel og en infrastrukturdel. Ifølge EU-kommissionen vil det nemlig være konkurrenceforvridende, hvis ét og samme selskab både ejer og administrerer skinnerne og samtidig konkurrerer med andre operatører om kørslen.
Hvordan foregik bodelingen?
Folketingets Finansudvalg vedtog i juli 1997 de overordnede politiske retningslinier for delingen af bygninger, arealer og infrastruktur:
De jernbanetekniske anlæg (fx skinner, signaler og sporskifter) tilfaldt Banestyrelsen
Bygninger, der anvendes i forbindelse med infrastrukturen, fik Banestyrelsen. Alle andre bygninger, herunder stationsbygninger, tilfaldt DSB.
Arealer, som er specifikke for DSB som operatør, blev i DSB, som også fik tildelt alle salgbare arealer. Alle øvrige arealer fik Banestyrelsen.
Derefter fulgte en årelang proces, hvor DSB og Banestyrelsen bl.a. gennemgik hver enkelt station for at fastslå ejerskabet til de mange forskellige elementer og fordele ansvaret for opgaverne på stationerne.
Hvem ejer hvad?
Fordelingen af tekniske anlæg, bygninger og arealer mellem DSB og Banedanmark er i grove træk:
DSB:
- Stationsbygninger
- Klargøringsanlæg
- Godsterminaler
- Remiseanlæg
- Værksteder- alt sammen inkl. tekniske anlæg, som spor, sporskifter og køreledninger.
Banedanmark:
- Banelegeme og baneleje
- Skinner og sveller
- Sikrings- og signalanlæg
- Sporskifter og sporkryds
- Fjernstyringsanlæg
- Kørestrømsanlæg inkl. køreledninger og master
- Kommandoposter, relæhytter, telehytter og brohytter
- Øvrige bygninger, der anvendes i forbindelse med infrastrukturen
- Dæmninger, grøfter og snehegn
- Overkørsler og underføringer
- Støjskærme
- Arbejdspladser langs banen
- Opstillingsspor
Fordelingen af teknik, servicefaciliteter og infrastruktur på perroner følger et overordnet princip om, at alt fra perronbelægningen og nedefter tilhører Banedanmark, mens det meste udstyr ovenpå belægningen tilhører DSB. Der er dog en række undtagelser fra det overordnede princip, fx tilhører perronure, teknikrum på perroner, perronbelysning, højttalere samt de skærme, der har med passagerinformation at gøre, Banedanmark.
De overordnede skitser over ejerforholdene på hhv. en fjerntogsperron og en S-togsperron findes her. Bemærk, at skitserne ikke dækker alle situationer.
Hvem gør hvad?
DSB og Banedanmark har som overordnet princip hver især ansvaret for drift og vedligeholdelse af de anlæg, bygninger og arealer, de ejer. Med hensyn til fx renholdelse og snerydning vil det sige, at DSB som hovedregel har opgaven på stationsforpladser, ved cykelparkering og såkaldte indre adgangsveje, dvs. hvor man skal ind gennem en bygning for at få adgang til perronen.
Banedanmark skal holde rent og rydde sne på perroner, perronspor og ydre adgangsveje, dvs. adgangsveje hvor man ikke skal gennem en bygning for at komme til perronen. Dog er det stadig DSB’s opgave at tømme affaldskurve på perronerne.
Information om togdriften til DSB’s passagerer deles DSB og Banedanmark om. Informationen via højttalere og skærme er Banedanmarks ansvar. Information i togene varetages af DSB, som også står for trafikinformation på tekst-tv og DSB’s hjemmeside. Desuden er en ny sms-service med her-og-nu information specielt til pendlere på vej. Banedanmark yder landsdækkende trafikinformation på deres hjemmeside.
På S-togsnettet har DSB også ansvaret for passagerinformation via højttalere og skærme.
Hvordan er fordelingen på S-togsstationerne?
Opgave- og ansvarsfordelingen på S-togsstationerne afviger på visse områder fra fordelingen på regional- og fjerntogsstationerne. Det skyldes, at S-banen kører i et regionalt system, som ikke er omfattet af det EU-direktiv, der afstedkom opdelingen i DSB og Banedanmark.
Fordelingen på S-togsstationerne følger i hovedtræk også princippet om, at stort set alle elementer over perronbelægningen tilhører DSB S-tog, mens alt fra perronbelægningen og nedefter tilhører Banedanmark. Undtagelserne fra dette princip er færre på S-togsstationer end på de øvrige stationer. På S-togsstationerne består undtagelserne af informationsskilte til lokomotivførerne og påbudsskilte, teknikrum samt køreledningsmaster, som tilhører Banedanmark.
I denne forbindelse defineres S-togsstationer som stationer, der udelukkende betjener S-banen.