Her er du

Pressebaggrund

Administrerende direktør til DSB

07-04-2011 11:30:00

DSB’s vision: Rejse med omtanke. Gennem nærvær, fokus og handlekraft vil vi vise omverdenen, hvordan bæredygtige kollektive rejseformer gøres til kundernes naturlige valg.

Denne vision skal den nye administrerende direktør være med til at gennemføre. Det kræver evnen til at omsætte visionen til relevante strategier og udmønte disse i konkrete handlinger. I de kommende år vil der blive øget konkurrence om og på sporet, og DSB’s indtjening kommer under pres. Det kræver evne til nytænkning og til at stå i spidsen for en udviklingsproces med fokus på mere værdi til kunden og øget effektivitet. Der skal fokuseres på DSB’s grundprodukt i kombination med vækst og udvikling af nye servicekoncepter og produkter til glæde for kunderne.

DSB’s administrerende direktør skal være god til at håndtere eksterne relationer – politikere, myndigheder, leverandører – og ikke mindst er kommunikation med kunder, medarbejdere og pressen en vigtig del af jobbet. Erfaring fra offentlig, eller reguleret, virksomhed vil være en fordel.

DSB har 9.500 medarbejdere. Det kræver en dygtig leder med ledelsesmæssig erfaring, robusthed og naturlig autoritet, som kan motivere og inspirere de mange medarbejdere og fremme samarbejdet i hele organisationen.

Vil du stå i spidsen for en stor udfordring og løfte den sammen med DSB-koncernens 9.500 medarbejdere, så send din ansøgning, mærket ”DSB” til Egon Zehnder International S.A., Frederiksgade 21, 1265 København K, eller på e-mail til Lars.Bo.Joergensen@ezi.net. Ansøgningsfristen udløber den 26. april 2011 kl. 12.00. Der vil blive afholdt samtaler med relevante interesserede kandidater løbende.

Der henvises i øvrigt til DSB's hjemmeside www.dsb.dk. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til partner Lars Bo Jørgensen, Egon Zehnder International, på telefon 33 11 13 53 eller 40 32 13 53.

I DSB ønsker vi at afspejle det samfund, vi er en del af. Hos os er dit engagement og dine kompetencer det vigtigste – ikke dit efternavn, køn eller alder.


Tilbage til listen

Søg i meddelelser


Årstal

Nyheder
Presse-
meddelelser
Presse-
baggrund

Fritekst søgning