Nyheder

Weekend med S-togs-busser og S-tog på nat-plan

27-09-2005 11:27:00

S-togs-trafikken bliver i weekenden fra fredag 30. september til søndag 2. oktober påvirket af to sporarbejder.


Ny Ellebjerg med S-togs-busser
Banedanmark opfører Ny Ellebjerg Station, trafikknudepunktet, der skal forbinde Ringbanen og Køge Bugt-banen. Fra fredag aften kl. ca. 20 og resten af denne weekend samt igen næste weekend omlægges S-togs-trafikken på Køge Bugt-banen. Mellem Sjælør og Åmarken skal du skifte til S-togs-bus, en tur på ca. 9 minutter. S-togene mellem Åmarken og Køge kører efter særlig køreplan. Tag af sted i god tid - op mod 30 minutter før, hvis du skal langt. Du kan få en folder med køreplan på stationen. Arbejdet fortsætter 7.-9. oktober og to weekender i november.


Søndag ved København H
Søndag kører S-togene hvert 20. minut, men på lidt andre minuttal og på kun tre linjer, mens Banedanmark skifter skinner ved Københavns Hovedbanegård. Se søndagens køreplan på dsb.dk/trafikinfo og på stationens opslagstavler.


Søndagens tre linjer


Farum - Køge
S-togene fra Farum kører mod Køge. Køreplanen er justeret, togene kører 6 minutter før normalt og der er indsat busser mellem Sjælør og Åmarken.


Høje Taastrup – Hillerød
Linje B kører mellem Høje Taastrup og Hillerød. S-togene kører fra Dybbølsbro til Høje Taastrup 4 minutter senere end normalt.


Klampenborg – Frederikssund
Linje C kører mellem Klampenborg og Frederikssund. Fra Dybbølsbro til Ballerup kører S-togene 4 minutter senere end normalt.


Ringbanen Hellerup-Ny Ellebjerg
Ringbanens linjer F og F+ er ikke berørt af de to sporarbejder. De kører som normalt.


S-togs-busserne standser ved Gammel Køge Landevej, så der bliver forbindelse til Ringbanen hele weekenden.


 




ISchjoedt@S-TOG.DSB.DK Tilbage til listen

Søg i meddelelser

Årstal

Nyheder
Presse-
meddelelser
Presse-
baggrund

Fritekst søgning