Her er du

Nyheder

Ud & Se nomineret til masser af guld

21-02-2011 13:30:00

DSB's magasin Ud & Se er nomineret til nogle af verdens fineste priser for magasindesign – i år for første gang til hele tre guldmedaljer.

UD & Ses artdirector, Torsten Høgh Rasmussen, er nomineret til guld for sit design af et interview med musikeren Anders Trentemøller.

Bladets art director, Torsten Høgh Rasmussen, er nomineret for sit design af et interview med musikeren Anders Trentemøller i januar nummeret af Ud & Se, 2010. Desuden er magasinet nomineret for en fotoserie af fotografen Kristian Djurhuus fra Bakken og et foto af en argentinsk cowboys, en gaucho, af fotografen Sergio Claudio.

UD&SE er også nomineret for en fotoserie af fotografen Kristian Djurhuus fra Bakken

Society Of Publication Designers, SPD, hedder den amerikanske sammenslutning af grafikere og art directors, som uddeler priserne ved en gallafest i New York til maj.

Der uddeles medaljer i 25 kategorier. Der nomineres fem i hver kategori, udvalgt blandt godt 7.000 kandidater. Alene en nominering er en hæder. Og Ud & Se er i år i selskab med blade som Wired, New York Times Magazine, Rolling Stone og National Geographic.

Ud & Se har tidligere vundet en stribe mindre priser og to guldmedaljer for fotografi. Men det er første gang, Ud & Se er nomineret til guld for sit unikke magasindesign.

Du kan se Ud & Se på www.dsb.dk/om-dsb/dsb-i-medierne/ud-og-se/ og læse mere om Society Of Publication Designers på www.spd.org

Ud & Se udkommer i et oplag på 187.000 eksemplarer og har 563.000 læsere. Magasinet distribueres i DSB’s tog og på stationer over hele landet.



Tilbage til listen

Søg i meddelelser


Årstal

Nyheder
Presse-
meddelelser
Presse-
baggrund

Fritekst søgning