Typiske stillinger
Mød hele Danmark - En forretningsrejse til Sverige . En familietur til Tyskland. En croissant. Hos os møder du dagligt hele Danmark og hjælper alle, høj og lav, gammel og ung, med at få øje på vores mange tilbud og få en god rejse.
Personale i S-togene: S-togsrevisorer
Som S-togsrevisor er du DSB's ansigt udadtil, og du giver vores kunder en positiv rejse med god service.
Læs mere
Hvor er arbejdspladsen?
Du har din daglige gang i togene og på perronerne i hovedstadsområdet.
Hvilke opgaver skal jeg løse?
Du arbejder typisk sammen med en kollega om at servicere, informere og hjælpe DSB’s kunder både i det daglige og i tilspidsede situationer. Dine praktiske opgaver er at tjekke billetter og kort i S-toget. Samtidig er du synlig i S-toget og på perronerne.
Hvilke kvalifikationer skal jeg have?
- du skal være fyldt 21 år og have 9. klasses afgangseksamen
- dansk samt engelsk og gerne et andet sprog
- du skal have et godt helbred
- du skal være fysisk og psykisk robust
- erfaring fra servicebranchen er en fordel.
Får jeg uddannelse?
S-togsrevisorer ansættes i hold, og starter med et fælles uddannelsesforløb på 3½ måned. For at forberede dig på de spørgsmål og udfordringer, du møder i jobbet, veksler uddannelsen mellem teori og praktik. I uddannelsesperioden er der hjemmearbejde med tests før, under og ved afslutningen af forløbet.
Hvordan er mine arbejdstider?
S-tog kører næsten hele døgnet alle årets 365 dage, og du har vekslende arbejdstider. Nogle af os arbejder primært i eftermiddags- og aftentimerne i tidsrummet 12.00-02.00, mens andre primært arbejder i morgen- og dagtimerne i tidsrummet 05.00-13.00. Du skal påregne at arbejde hver anden weekend. I weekenden arbejder vi også om natten.
Sagt af kolleger
"Jeg har utrolig stor frihed i arbejdet og administrerer selv mine arbejdsopgaver."
"Det bedste i mit arbejde er den store kundekontakt, hvor jeg har stor indflydelse på kundens oplevelse af DSB."
Hvor kan jeg få mere at vide?
Du er velkommen til at kontakte DSB Rekruttering på telefon 24682200.
Personale i Fjern- og Regionaltogene: Onboard Service
Som medarbejder i Onboard Service leverer du hver dag gode rejseoplevelser til vores gæster i IC- og regionaltog over hele landet.
Læs mere
Hvor arbejder jeg?
Du betjener vores gæster i IC- og regionaltog i hele landet.
Hvilke opgaver skal jeg løse?
- du betjener salgsvognen i vores IC og LYN tog og servicerer vores gæster med aviser, blade, mad og drikkelse
- du svarer på spørgsmål fra gæsterne og giver information i højttalere om tog- og bustider
- du kontrollerer billetter og kort
- du har det sikkerhedsmæssige ansvar og sikrer at alle passagerer kommer forsvarligt ind og ud af togene.
Hvilke kvalifikationer skal jeg have?
- du skal være fyldt 21 år og have 9. klasses afgangseksamen
- du skal tale skrive og forstå dansk
- du skal tale og forstå engelsk og gerne et andet sprog
- du skal have et godt helbred
- du skal være fysisk og psykisk robust
- erfaring fra servicebranchen er en fordel.
Får jeg en uddannelse?
Togpersonale til Onboard Service ansættes i hold, og starter med et fælles uddannelsesforløb på 9 måneder. For at forberede dig på de spørgsmål og udfordringer, du møder i jobbet, veksler uddannelsen mellem teori og praktik. I uddannelsesperioden er der hjemmearbejde med tests før, under og ved afslutningen af forløbet. Du får fuld løn under hele uddannelsen.
Hvordan er mine arbejdstider?
Som togpersonale har du vekslende arbejdstider. Du skal være indstillet på at arbejde på forskellige tidspunkter af døgnet - 365 dage om året. De tidligste vagter starter ca. kl. 04.00 og de seneste slutter ca. kl. 02.00 om natten.
Sagt af kolleger
"Jeg har et udadvendt job, og jeg nyder at give mine gæster en god rejseoplevelse."
"Det er et selvstændigt job med en høj grad af frihed."
Hvor kan jeg få mere at vide?
Du er velkommen til at kontakte DSB Rekruttering på 24682200.