Kan du holde trådene samlet?
Kan du lide at driple med mange bolde? Har du et godt overblik? Og kan du holde trådene samlet? Så har du præcis de kvaliteter, vi sætter pris på og anerkender ved vores dygtige kontormedarbejdere.
Uddannelse: Få papir på dine kompetencer
Som medarbejder får du gennem årerne rigtigt mange kompetencer. Måske har du ikke papir på dem alle. Derfor har vi iværksat et nyt pilotprojekt "Få papir på dine kompetencer" i samarbejde med HK. Projektet betyder, at HK’ere, der i dag ikke har papir på deres realkompetencer, kan få et alment anerkendt bevis i hånden.
Netværk: Sekretærforum
Som sekretær er du ofte omdrejningspunkt i afdelingen. Du er en blæksprutte med egne ansvarsområder og en koordinatorrolle i afdelingen. Rent organisatorisk sidder du ikke sammen med kolleger med samme funktion. Derfor tilbyder vi dig et stærkt netværk i sekretærforum, hvor du kan hente sparring, inspiration og ny viden.
Uddannelse: Kom godt videre
Konflikthåndtering. SAP. Excel. Powerpoint. Personlig udvikling og gennemslagskraft. Lær at læse og skrive bedre. Hvert år kan du efter behov gå på opdagelse i vores uddannelseskatalog, der indeholder omkring 50 forskellige kurser. Vil du med videre? Har du mod på at prøve et nyt spor?