Typiske stillinger
Bliv en del af én af Danmarks største IT-afdelinger og vær med til at understøtte forretningen gennem udvikling af nye innovative IT-løsninger.
DSB IT
Du får 200 nye kolleger. Nogle af os er ansat som projektledere mens andre er udviklere, kundeansvarlige eller er specialiserede i sikkerhed eller it-arkitektur.
Læs mere
Hvor er arbejdspladsen?
Vi arbejder primært i Københavnsområdet, men da DSB også har aktiviteter i andre dele af landet, kan vi have enkelte rejsedage.
Hvilke opgaver skal jeg løse?
Vi har ansvaret for at udvikle og drive IT løsninger for hele DSB. Det indebærer, at vi varetager indkøb og support af computer- og telefoniudstyr. Derudover udvikler og drifter vi IT-systemer, der understøtter forskellige opgaver og arbejdsgange i DSB. Vi vedligeholder også en tæt kontakt til det eksterne IT-marked for at sikre de bedst mulige løsninger til vores kunder og brugere.
Hvilke kvalifikationer skal jeg have?
Der er stor forskel på, hvilke kvalifikationer og erfaring, der er væsentlig for de forskellige stillinger i IT. Flere medarbejdere har lang erfaring fra DSB, hvor de også er uddannet, mens andre er hentet ind til at varetage en bestemt opgave eller funktion. Mange har en længere videregående uddannelse, mens andre har deres erfaring fra praksis.
Sagt af kolleger:
"DSB er under konstant udvikling, og det stiller store krav til vores IT organisation. Det er motiverende at udtænke løsninger som skaber nye muligheder for DSB, og samtidig sikre stabilitet i den videre drift".