Skal jeg sende min ansøgning elektronisk?
Vi modtager kun ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Når du registrerer en ansøgning i systemet, modtager du en kvittering på, at vi har modtaget din ansøgning.
Hvornår kan jeg forvente at få svar på min ansøgning?
Vi giver dig altid en hurtig tilbagemelding. Senest 3 uger efter ansøgningsfristens udløb, får du besked, om du bliver inviteret til interview.
Hvad skal jeg forberede mig på til første interview?
Ved det første interview får du et godt indblik både i jobbet og i DSB som arbejdsplads. Samtidig får du lejlighed til at uddybe din motivation og dine kompetencer i forhold til jobbet. Uanset om du går videre i ansættelsesforløbet eller ej, får du altid en personlig tilbagemelding på interviewet.
Hvad skal jeg forberede til andet interview?
Afhængig af den stilling du søger, bliver du inviteret til andet interview. Forud for interviewet bliver du typisk bedt om at gennemføre en personlighedstest på nettet. Den er et hjælpeværktøj, der bidrager til en dybere dialog med dig.
Ved interviewet deltager den ansættende leder og en HR-konsulent, der er certificeret i personlighedstest. Du får altid en personlig tilbagemelding på testen.
Indhenter I referencer?
Med din tilladelse indhenter vi ofte referencer fra dine tidligere arbejdsgivere.
Hvordan er forløbet, hvis jeg tilbydes jobbet?
Beslutter du og lederen jer for, at der er et godt match, sender vi en ansættelseskontrakt til dig sammen med en velkomstpakke med relevante informationer.
Gemmer I min ansøgning?
Vi gemmer din ansøgning i seks måneder. Efter de seks måneder får du en mail, hvor vi spørger, om du ønsker at beholde din profil i vores rekrutteringssystem.