Spørgsmål og svar

DSB indsamler og sender gratisaviserne til genbrug, fordi det er bedre for miljøet.

Personalet frasorterer gratisaviser til genanvendelse ved klargøring af togene, og passagerne kan aflevere gratisaviser i specielle containere på alle stationer i Hovedstadsområdet, på Roskilde station og på strækningen Vejle-Århus. Tidligere blev gratisaviserne bortskaffet sammen med det øvrige affald til forbrænding, men det er bedre for miljøet at genanvende aviserne.

Avispapiret bliver forarbejdet og genbrugt til papir med diverse formål, bl.a. til aviser. Et stykke papir kan genbruges 7 gange, hvorefter fibrene er så korte, og kvaliteten så dårlig, at det kun kan genbruges til WC-papir, æggebakker o.l.

I DSB arbejder vi aktivt med at nedbringe transportsektorens miljøbelastning. DSB's mål er at kunne tilbyde konkurrencedygtig transport med mindst mulig miljøbelastning. For at opfylde målet arbejder vi målrettet med miljøledelse. Det betyder, at miljøhensyn indgår i beslutninger der bliver truffet i DSB - både beslutninger der vedrører den daglige drift og beslutninger af mere strategisk art.

I Danmark er der ikke mulighed for at køre med eltog på alle strækninger. Mange strækninger er ikke elektrificeret. DSB kører derfor både med eltog og med dieseltog. I øjeblikket er DSB i gang med at iværksætte planen "Gode Tog til Alle". Målet med "GTA" er at gøre det nemmere og mere behageligt at tage toget. DSB er i gang med at udskifte de eksisterende tog med nye og mere miljøvenlige tog. Alle S-tog er allerede blevet udskiftet.

Eldrevne tog forurener generelt mindre end dieseltog. Hvor meget afhænger af elproduktionen - elektricitet fra vindmøller medfører mindre luftforurening end elektricitet fra de traditionelle kraftværker. Selvom dieseltog ikke er så miljøvenlige som eltog er de miljømæssigt bedre end bilerne. Vil du læse mere om emnet kan du læse artiklen: El- kontra dieseltog.

Der er mange årsager til at toget er mere miljøvenligt end bilen. Toget har et mere jævnt køremønster end bilen. Det vil sige, at toget stopper og standser færre gange end bilen. Toget har også mindre rullemodstand og luftmodstand end bilen. Alt sammen faktorer der betyder, at togkørsel bruger mindre energi end bilkørsel per person. Jo flere passagerer der er i det enkelte tog - desto mere miljøvenlig er turen.

Se vores lille slideshow om togets forskellige forskellige fordele.

Udslip af CO2 til atmosfæren fra afbrænding af fossilt brændsel som olie og kul medvirker til den menneskeskabte drivhuseffekt. Der er generel enighed om, at drivhuseffekten forøger jordklodens temperatur. Det resulterer i, at klimaet ændres mod mere nedbør, ekstreme vejrforhold, ørkendannelse og oversvømmelse. Virkningen er forskellig de forskellige steder på jorden, men alle steder får det følger for menneskene og miljøet.

Bæredygtighed er et bredt begreb der dækker en økonomisk, social, etisk og økologisk synsvinkel. For at opnå en bæredygtig udvikling er det hensigten at strukturere civilisation og menneskelig aktivitet på en måde, så man på den ene side kan efterkomme samfundets og borgernes behov og udfoldelsestrang i nutiden, mens man på den anden side bevarer biodiversitet og de naturlige økosystemer. Planlægning og handling skal have som mål at fastholde disse idealer ind i al fremtid. Bæredygtighed berører derfor alle niveauer fra det lokale kvarter til kloden i sin helhed.

En ofte anvendt definition findes i Brundtland Kommissionens rapport, der definerer bæredygtig udvikling som "en udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare".

Rundt omkring jorden ligger en beskyttende kappe af af luftarter/gasser som kaldes atmosfæren. Atmosfæren beskytter os mod solens stråling og skaber det klima, der gør at mennesker, dyr og planer kan leve.

Udledning af en række forurenende stoffer, også kaldet drivhusgasser eller klimagasser, holder på den varme der kommer fra solens stråling. Havde vi slet ingen drivhusgasser ville gennemsnits temperaturen på jorden være ca. 33 grader lavere end i dag. Men når der kommer for mange drivhusgasser pga. luftforurening kan jorden ikke komme af med overskudsvarmen og her bliver varmere og varmere på jorden, hvilket rykker ved jordens klima. Eksempler er bl.a.  højere temperaturer og kraftigere regnvejr.

Klimagasser eller drivhusgasser er de gasser, der er årsag til drivhuseffekten, ved at mindske holde på jordens varme. De væsentligste drivhusgasser er

• CO2  kuldioxid, der primært stammer fra afbrænding af fossile brændsler og affald
• CH4  methan, væsenligste kilde er rismarker, kvæg og afbrænding af biomasse
• HFC'er og PFC'er kunstigt fremstillede klorfluorkarbonater, de er primært brugt som kølemidler og til opblæsning af skum
• N2O  lattergas, væsentligste kilde er kunstgødning
• SF6 er et kunstigt fremstillet stof, der primært anvendes til støjisolerende vinduer og stødabsorberende sko

Personkilometer er en måleenhed for persontransportarbejdet. 1 personkm er det transportarbejde, der udføres, når en person rejser 1 kilometer.

Kører et tog f.eks. 1 km med 150 passagerer svarer det til 150 persomkilometer.

Forskellen på pladskilometer og personkilometer
Har der været f.eks. 100 passagerer i et tog med 144 siddepladser svarer det til at der er kørt 100 personkilometer og 144 pladskilometer. Pladskilometer vil oftest være et højere tal end personkilometer, men i myldretiden kan man opleve at der ikke er en siddeplads til alle og der vil kørte personkilometer blive et højere tal end kørte pladskilometer.

Pladskilometer er en måleenhed for kapaciteten for persontransportarbejdet. Når et tog kører 1 kilometer vil antallet af pladskilometer derfor afhænge af hvor mange pladser der er i toget.

I et IC3 togsæt er der f.eks. 144 siddepladser. Når et IC3 togsæt har kørt 1 kilometer har det derfor kørt 144 pladskilometer.

Forskellen på pladskilometer og personkilometer
Har der været f.eks. 100 passagerer i et tog med 144 siddepladser svarer det til at der er kørt 100 personkilometer og 144 pladskilometer. Pladskilometer vil oftest være et højere tal end personkilometer, men i myldretiden kan man opleve at der ikke er en siddeplads til alle og der vil kørte personkilometer blive et højere tal end kørte pladskilometer.

Når DSB laver sammenligninger mellem tog, bil og fly bruger vi værktøjet TEMA2010.

TEMA2010 er Trafikministeriets beregningsværktøj til energiforbrug og emissioner for transporter i Danmark. TEMA2010 kan beregne energiforbrug og emissioner for både person- og godstransport for følgende transportmidler: Personbiler, busser, tog, fly, færger, varebiler, lastbiler, godstog, godsfærger og fragtskibe. TEMA2010 kan beregne følgende emissioner: CO2 (kuldioxid), HC (kulbrinter), NOx (nitrogenoxider), CO (kulmonooxid), SO2 (svovldioxid) og partikler.

Vedvarende energi (eller alternativ energi) er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen, med undtagelse af nogle få energiformer, der stammer fra Månens påvirkning af Jorden (især tidevandsenergi).

Eksempelvis er vind og bølger et resultat af solstråling, der opvarmer jord og luft, og al energi opsparet i liv stammer fra solen.

Vindenergi, solenergi, bølgeenergi, osmotisk kraftværk, vandkraft, jordvarme og biobrændsel og biobrændstof er eksempler på vedvarende energiformer.