Vi har alle et ansvar. I vores hverdag træffer vi hele tiden valg, der har større eller mindre betydning for klima og miljø. Et af de valg, der har betydning for både klima og miljø, er dit valg af transportform.
Alle transportformer har deres svagheder og styrker og derfor er det vigtigt, at du også kender miljøforholdene ved de forskellige transportformer, når du træffer dit valg.
På Rejseplanen kan du når du har valgt din rejse også få oplysninger om rejsens CO2 udledning. Neden under oplysninger om rejsetiden skal du blot klikke på Miljø så kommer der oplysninger om rejsens udledning af CO2 med hhv. den kollektive trafik og samme rejse i bil.
Hvis du vil lave en hurtig beregning af, hvor meget din togtur forurener og sammenligne den med samme tur i bil er her nogle nøgletal til beregning af energiforbrug og CO2 udledning med henholdsvis tog og bil. Du skal bare vide hvilket togprodukt du kører med og hvor langt din bil kører på liter.
Så mange gram CO2 udleder bilen pr. kilometer
Du kan også se detaljerede oplysninger om forskellige togtypers udledning af flere typer af forurening.
Pendler du dagligt og er træt af bilkøer, så lad bilen stå og tag toget. Du undgår at spilde tiden i kø og du nedsætter samtidig dit CO2 udslip med op til 80 %.
På rejseplanen kan du se den konkrete CO2 udledning for din rejse med hhv. kollektiv transport og bil og ved hjælp af vores nøgletal kan du lave en gennemsnitlig beregning baseret på den længde din rejse har.
For at give dig en hurtig ide om togets CO2-fordel i forhold til andre transportmidler har vi sammenlignet forskellige transportmidlers CO2-udslip på 4 konkrete rejser.
En person der rejser fra Odense til København i bil udleder 4,5 gange så meget CO2 som ved en rejse med tog (IC3-tog) på samme strækning.
En person der rejser fra Aalborg til København i bil over Storebæltsbroen udleder 3,8 gange så meget CO2 , som en rejse med lyntoget (IC3 Lyn) på samme strækning. Vælger du fly udleder du 4,6 gange så meget som på togturen.
En person der rejser fra Odense til Svenborg i bil udleder 2,5 gange så meget CO2 som ved en rejse med tog.
En person der rejser i bil i Hovedstadsområdet udleder 2 kg CO2 på en daglig rejse på 12 km hver vej, hvorimod S-toget er CO2-neutralt. Vælger du bussen i stedet for bilen udleder du 4,8 gange mindre CO2 på samme strækning.
Flere og flere virksomheder inddrager deres medarbejderes transport, når de lægger planer for at reducere CO2 udslippet. Med et erhvervskort får du rabat på togrejsen og kan være en brik i jeres klimaarbejde.