Ungdomskort

 Brug Ungdomskortet

Har du ikke modtaget dit Ungdomskort?

Har du ikke modtaget dit ungdomskort, så tjek følgende:

  • Har du søgt om godkendelse til Ungdomskort på ungdomskort.dk?
  • Har du oprettet dig og færdiggjort en bestilling på mitungdomskort.dk?
  • Har du gennemført en betaling af kortet via faktura? Husk at tjekke at fakturaen er betalt.

Kan du nikke ja til ovenstående, så kontakt vores kundecenter på 70131415 tast 2-2-2

Har du ikke udført en eller flere af ovenstående punkter? Så skal du gøre dette for at få dit Ungdomskort



Som ung og studerende kan du køre med rabat i hele Danmark

Med Ungdomskort kan du køre med rabat i hele Danmark, hvis du studerer på en ungdomsuddannelse, hvis du har  SU og går på en videregående uddannelse, eller er mellem 16 og 19 år.

Du får rabat –  uanset hvor du skal hen:

  • Kør frit mellem dit hjem og din skole – uanset hvor du bor, og hvor du går i skole/studerer
  • Kør frit i hele dit takstområde – fx Hovedstadsområdet
  • Rabat på rejser på tværs af takstområder med DSB’s og Arriva’s tog – op til 50 % rabat
  • Rabat på rejser på tværs af takstområder med rejsekort kundetype ung
  • Rabat på rejser på tværs af takstområder med bus – ca. 50% rabat  
  • Rabat på lokale rejser i andre takstområder end der, hvor du bor - op til 50% rabat
  • Pladsbillet til 10 kr. på den strækning, hvor kortet gælder

 

Find dit takstområdet, og se hvor du kan rejse

Bestil dit Ungdomskort nu på ungdomskort.dk

 

 

 

 

Hvad koster et Ungdomskort?

Du bestemmer selv, hvor mange dage du vil betale for ad gangen - dog minimum 30 dage og maksimum 120 dage. Prisen er:

  • Elev på en ungdomsuddannelse: 11,44 kr.* pr. gyldighedsdag - dvs. fx 343,20 kr. i april.
  • Studerende på en videregående uddannelse: 19,92 kr.* pr. gyldighedsdag - dvs. fx 597,60 kr. i april.
  • Unge mellem 16 og 19 år, der ikke er under uddannelse: 19,92 kr.* pr. gyldighedsdag - dvs. fx 597,60 kr. i april.

 * Priser gældende fra 19. januar 2014

 


Oplysninger om Ungdomskort

Find svar på dine spørgsmål

Hvad er et Ungdomskort?
Vi har samlet alle fordelene for unge på ét kort, så du som ung og studerende kan køre med rabat på ét kort i hele Danmark.

Ungdomskort giver dig fri rejse inden for en bestemt periode i det takstområde, hvor du bor.
Kortet er personligt og er en rabatordning for studerende på videregående uddannelser, der er berettiget til SU, elever på ungdomsuddannelser og alle 16-19 årige, der ikke er under uddannelse.

Hvilke fordele får jeg?
Med det nye Ungdomskort kan du køre med rabat i hele Danmark, hvis du studerer på en ungdomsuddannelse, hvis du er berettiget til SU og går på en videregående uddannelse, eller er mellem 16 og 19 år.

Du får rabat – uanset hvor du skal hen:

  • Kør frit mellem dit hjem og din skole – uanset hvor du bor, og hvor du går i skole/studerer*
  • Kør frit i hele dit takstområde – fx i hele Hovedstadsområdet
  • Rabat på rejser på tværs af takstområder med DSB's og Arriva's tog i hele landet – 25 eller 50 %, afhængig af ugedagen - du skal bare købe en ungdomsbillet
  • Rabat på rejser på tværs af takstområder med bus – ca. 50 % rabat - du skal bare købe en børnebillet
  • Rabat på lokale rejser i andre takstområder end der, hvor du bor - op til 50% rabat - du skal bare købe en børnebillet

Hvordan fungerer Ungdomskort?
Kortet fungerer ligesom et normalt pendlerkort eller periodekort. Du skal huske at have kortet på dig, når du rejser, så du kan vise det, når der er billetkontrol i toget.

Når du har et Ungdomskort, kan du rejse frit mellem dit hjem og din skole eller uddannelse og i hele det takstområde, hvor du bor, fx i hele Hovedstadsområdet. Rejser du uden for dit takstområde, får du rabat:

  • Kører du med DSB's eller Arriva's tog, får du op til 50% rabat - du skal bare købe en ungbillet.
  • Kører du med bus, får du ca. 50% rabat - du skal bare købe en børnebillet.

Billetten viser du sammen med dit Ungdomskort, når der er kontrol i toget eller i bussen.

Kan jeg bruge Ungdomskortet i min fritid?
Ja. Kortet gælder til alle dine rejser - både nat og dag.

Hvad er et takstområde?
Danmark er inddelt i en række takstområder med forskellige trafikselskaber.

Se takstområderne her

Eller følg dette link og indtast din adresse, så kan du se, hvor dit takstområde er

Hvad betyder det, at et Ungdomskort er personligt?
Det er kun dig, der må bruge det.

Hvad gør jeg hvis jeg rejser med DSB hen over Øresund?
Bor du i Hovedstadsområdet og går i skole i Skåne, kan du godt få et Ungdomskort. Kortet vil være gyldigt i hele Hovedstadsområdet (dit takstområde) og være gyldigt for din rejse mellem din bopæl og dit uddannelsessted.

Bor du i Sverige, kan du få et Ungdomskort, der udelukkende er gyldigt på din rejse mellem din bopæl og dit uddannelsessted. Du kan stadig få rabat på rejser i resten af Danmark

*Det gælder, hvis du går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det forudsætter, at du søger om en godkendelse på ungdomskort.dk.